- Det er jer, der afgør, om en teknologi bliver en velfærdsteknologi, eller om det bare er et stykke teknologi.

Sådan lyder det fra antropolog Anders Seneca i dagens første faglige oplæg på Fremfærd Sundhed og Ældres vidensdag om velfærdsteknologi i Vejle.

280 ledere og medarbejdere fra 52 kommuner har valgt at sætte dagen af for at netværke og dele inspiration og erfaringer med velfærdsteknologi i ældreplejen.

Anders Seneca, som er aktuel med bogen Varme hænder uden hoved - førstehjælp til et sygt sundhedsvæsen, understreger, hvor vigtigt det er, at velfærdsteknologi spiller sammen med løsningen af kerneopgaven.

- Teknologien skal ikke styre os, men styrke os, siger han.

Projektlederne Kirsten Salling fra Dansk Sygeplejeråd og Morten Ejlersen fra KL byder velkommen.

- Vi er rigtig glade for, at vi på vegne af Fremfærd Sundhed og Ældre kan byde velkommen til denne vidensdag om velfærdsteknologi. Fremfærd laver mange udviklingsprojekter i kommunerne, der er med til at udvikle og udbrede løsninger, der både giver kvalitet for borgerne, skaber trivsel for medarbejderne og giver gode løsninger for kommunerne, siger Kirsten Salling.

- Når vi afholder denne vidensdag om velfærdsteknologi skyldes det, at vi står overfor en udfordring med flere ældre, færre medarbejdere og borgere, der får højere og højere forventninger til den service, vi leverer, og velfærdsteknologi er en del af svaret på de udfordringer. Så brug dagen på at være nysgerrige på, hvad sidepersonen ved om velfærdsteknologi og har af erfaringer, lyder opfordringen fra Morten Ejlersen.

Ældreminister Mette Kierkegaard er med i en videohilsen, hvor hun slår fast, at velfærdsteknologi har et kæmpe potentiale og er en stor del af fremtidens ældrepleje:

- For det første kan velfærdsteknologi gøre vores ældre mere selvhjulpne fx gennem skærmbesøg, digital træning og intelligente bleer. For det andet kan velfærdsteknologi hjælpe jer med at optimere arbejdsgangene og styrke arbejdsmiljøet fx gennem tale-til-tekst-programmer. For det tredje kan velfærdsteknologi betyde, at jeres arbejdskraft kan bruges mere hensigtsmæssigt.

Men det kræver, at medarbejderne bliver godt klædt på til at bruge de teknologiske løsninger, for ellers ændrer teknologierne ikke noget ude hos borgerne, konkluderer hun.

Paneldebat med (fra venstre): Ivan Kjær Lauridsen, velfærdsteknologichef i Aarhus kommune, Rikke Vikær, fysioterapeut og teamkoordinator i DigiRehab i Vejle kommune, Jesper Lykke Nielsen, SOSU-hjælper og velfærdsteknologikoordinator i København Kommunes hjemmepleje og Karen Lorentzen, facilitator fra Operate.

- Vi står med nogle kæmpe rekrutteringsudfordringer. Lige om lidt mangler vi 18.000 SOSU'er og andre velfærdsprofessionelle. Så selvfølgelig bruger vi sådan noget som medicindispenseringsrobotter, så meget vi kan, for vi har ikke personale til andet, fortæller Ivan Kjær Lauridsen.

Rikke Vikær er optaget af den værdi, teknologien kan skabe hos en borger.

- Når borgerne fx lykkes med at træne sig stærkere, så de selv kan gå i seng, så er det meget værdifuldt for dem. Der er frihed i at kunne gå til ro, når man er træt, i stedet for at vente på at nogen kommer og hjælper, siger hun. 

Jesper Lykke Nielsen opfordrer til, at man altid spørger sig selv, om teknologien er for de sundhedsprofessionelle eller for borgerens skyld. Og han har et godt råd:

- Vær nysgerrige på nye ting, men se det altid fra borgerens synsvinkel. Hvordan kommer det borgeren til gavn? 

Teknologibazar med fysioterapeuterne Magnus Kinly Mogensen og Christoffer Rinder Thøgersen.

Magnus Kinly Mogensen og Christoffer Rinder Thøgersen kommer fra DokkX, som er Aarhus Kommunes oplevelsesrum med velfærdsteknologi og hjælpemidler, hvor borgere, pårørende og sundhedsprofessionelle kan se prøve og mærke nye velfærdsteknologier.

De præsenterede et udvalg af nogle af de teknologier, de oplever interesse for lige nu. På billedet er det en stol, der hjælper med en bedre arbejdsstilling til fx sårpleje og påføring af støttestrømper. Der var også demonstration af bl.a. VR-briller, digitalt understøttet træning, exo-skelet, vågeteknologi og 3D-printede hjælpemidler.   

Per Sundall Pedersen, velfærdsteknologisk- og digitaliseringskonsulent i Hedensted Kommune, holdt oplæg om det store spørgsmål: Hvordan kommer vi i gang med velfærdsteknologi?

Ifølge Per Sundall Pedersen så kommer mindset og kulturforandring før teknologi. Derfor lægger Hedensted Kommune i en ny strategi vægt på, at alle, både medarbejdere, organisation og borgere, skal kunne følge med, når ny teknologi afprøves og sættes i drift. 

- Vi arbejder ud fra en 80-20 model. 80 procent af en implementering af velfærdsteknologi er alt det omkringliggende: Kulturforandring, mindset, faglighed og arbejdsgange. De 20 procent er teknologiens eget potentiale. Teknologi har ikke noget at stå på, hvis det ikke er placeret i en faglig ramme. Derfor er det vigtigste spørgsmål ikke, hvad teknologien kan, men hvordan man får skabt et miljø, hvor det kan leve, siger han.  

Sygeplejerske Camilla-Marie Schultz og velfærdsteknologisk konsulent og ergoterapeut Simone Bundgaard-Egeberg fra Haderslev Kommunes E-distrikt, der omlægger eksisterende services med velfærdsteknologi i hjemmeplejen. 

Hvornår er teknologien attraktiv for borgerne?

Det spørgsmål satte Simone Bundgaard-Egeberg og Camilla-Marie Schultz' fokus på i deres oplæg, hvor de gav en række eksempler på, hvordan velfærdsteknologien skaber tryghed og gør livet lettere for borgerne.

Nogle borgere beskriver fx det at få en medicindispenseringsrobot som at få friheden tilbage.

- Så kan de selv tage deres medicin og komme ud ad døren i stedet for at være bundet til hjemmet, mens de venter på et medicinbesøg, siger Simone Bundgaard-Egeberg.

Men velfærdsteknologi er ikke for alle, er de enige om.

- Vi er meget opmærksomme på, at teknologien skal bruges til de borgere, der kan og vil den, så vi har ledige hænder til de borgere, der ikke kan, siger Simone Bundgaard-Egeberg.