17-20 procent af borgerne skal en gang imellem have hjælp til digitale løsninger.

Sådan siger Lisbet Kolding, der er teamleder i frontdesken i Aarhus Kommunes Borgerservice.

Hun er optaget af, hvordan kommunen hjælper de borgere, som har det svært med digitale løsninger. 

Borgerservice2Go

En af de måder, hvor Aarhus forsøger at samle borger op, som støder på den digitale mur, er gennem konceptet Borgerservice2Go.

- Vi kunne godt se, da MitID kom, og alt lige pludselig skulle være digitalt, at der var mange, der fik det svært. Og alt kan ikke bare klares i Borgerservice. Vi har brug for at få civilsamfundet og pårørende med, siger hun.

Selv med hjælp fra pårørende og civile aktører er der stadig borgere, som slet ikke har adgang til støtte fra familie eller venner. Og her kommer konceptet Borgerservice2Go ind i billedet. Konceptet indebærer, at medarbejdere fra Borgerservice kommer ud til de borgere, som har digitale udfordringer.

- Vi tager ud, hvor borgerne er og hjælper med fx MitID, fritagelser og lægeskift. Vi kommer på væresteder, varmestuer, i boligforeninger og sociale caféer, siger Lisbet Kolding, teamleder i Borgerservice.

I øjeblikket kommer Borgerservice2Go ud otte forskellige steder. Og der er også kørsel til eget hjem. Men konceptet har også udviklet sig over årene, så der er indgået samarbejder med folkehuse og plejehjem.

Øvelse gør mester

Samarbejdet med plejehjemmene startede som en prøvehandling, hvor tre plejehjem var med. Her tog et par medarbejdere fra Borgerservice ud et par timer én gang om måneden og stillede sig til rådighed for de borgere, som havde brug for hjælp.

- Vi fandt hurtigt ud af, at det ikke var det rigtige koncept, for borgerne dukkede ikke op. De sov til middag, eller noget andet var i vejen - og vi spildte tiden, siger Lisbet Kolding.

Derfor lavede de det om, så det nu er plejecentrene, der kontakter Borgerservice via mail eller telefon, når en borger skal flytte på plejehjem, og ikke har nogen pårørende til at hjælpe.

Fast procedure ved flytning

- Vi er tre medarbejdere, som de kan kontakte. Vi får borgerens cpr-nummer, og så printer vi alle ansøgninger ud, som skal bruges i processen. Vi udfylder dem, scanner og sender det digitalt tilbage, og så er det plejepersonalet, der gennemgår det med borgeren, som skriver under, fortæller Lisbet Kolding.

Det kan fx være ansøgning til at søge boligstøtte, søge indskudslån, flytte adresse, skifte læge eller fritages for digital post, som Borgerservice laver klar, og siden modtager igen og ekspederer videre til rette instans.

- Og det har sparet både os og plejecentrene rigtig meget tid. Og det har givet borgerne ro, fordi de bliver vejledt og taget i hånden hele vejen, siger hun.

Tilbuddet fra Borgerservice handler kun om de offentlige digitale løsninger og ikke de private digitale løsninger. Så de hjælper fx ikke med at opsige lejlighed eller abonnementer, eller med nedpakning og bestilling af flyttefirma. Så hvem skal gøre det?

I Aarhus, og andre kommuner, er der et samarbejde med Ældresagen, som har tilbuddet Flyttevenner, hvor frivillige tager sig af de opgaver.

Hjemmesygeplejerske hjælper med helbredstillæg

Det er på en vidensdag arrangeret af Fremfærd Sundhed og Ældre, at Lisbet Kolding holder oplæg om Aarhus' erfaringer med digital inklusion. Hun er også en del af Fremfærd-projektet "Styrket digital inklusion gennem øget tværfagligt samarbejde".

Blandt tilhørerne sidder medarbejdere fra ældreplejen. Og de oplever også tit, at borgerne kan have digitale udfordringer, som har indvirkning på deres arbejde.

- Jeg er udkørende hjemmesygeplejerske, og efter de nye regler om kompressionsstrømper, har jeg mange borgere, som har svært ved at søge helbredstillæg, og så skal jeg sætte tid af til at hjælpe dem, og det er jo egentligt ikke min opgave, siger Rikke Kjøller Sonne (tv), specialist i borgernær sygepleje fra Brøndby Kommune.

Det gælder også, når borgerne skal bestille eller genbestille bleer og kateter-materialer, så skal de gøre det via en app, fortæller hjemmesygeplejersken fra Brøndby.

- Det kan de ikke finde ud af, så det kommer til at ligge hos mig, siger Rikke Kjøller Sonne.

Selv småhjælpemidler, som borgerne selv skal bestille, kan volde problemer, oplever Mette Madsen (th), der er driftsleder i Fredericia Kommune.

- De får dem ikke købt, fordi de ikke ved, hvordan de skal gøre, siger hun.

Småhjæpemidler er fx en neglesaks med forstørret greb, spækbræt med dutter eller en karklud-vrider.

Kendskab og relation på tværs

I Fremfærd-projektet om digital inklusion er 10 kommuner i gang med at finde løsninger, som skal sikre, at ældre og borgere med særlige behov bliver hjulpet med deres digitale udfordringer.

Det gør de ved, at medarbejdere fra Borgerservice og fx plejecentre og botilbud mødes til fælles vidensdeling og idéudvikling.

- Vi kan se, at det handler sindssygt meget om at skabe kontakt på tværs. Man kommer ikke uden om det benarbejde, der ligger i at lære hinanden at kende, siger projektleder Mette Bay Nyholm, som er konsulent i Ergoterapeutforeningen.

Og det er også den vej, Lisbet Kolding oplever, virker.

- Jeg tager faktisk rundt til de forskellige forvaltninger og taler med dem om, hvad vi laver i Borgerservice. Jeg fortæller fx om fuldmagter. Og det er jo ikke fordi, de skal vide, hvordan man laver en fuldmagt - de skal vide, hvor man kan gå hen, siger hun.

Læs mere om de kommunale afprøvninger og projektet på siden Digital inklusion.