
Hedensted: Sådan kom vi i gang med velfærdsteknologi
- Skal I i gang med teknologi så spørg ikke, hvad teknologien kan. Spørg i stedet: Hvordan har I skabt det miljø, teknologien lever i?
- Det handler om mindset og kulturforandring, ikke en skid om teknologi.
Så direkte lyder det fra Per Sundall Pedersen, velfærdsteknologikonsulent i Hedensted Kommune, når han giver sit bud på, hvordan man som kommune kommer i gang med at anvende velfærdsteknologi.
Alle inddraget i ny strategi
Hedensted Kommune har en strategi for velfærdsteknologi, som dækker alle velfærdsområder. Strategien lægger vægt på, at både medarbejdere, organisation og borgere skal kunne følge med, når ny teknologi afprøves og sættes i drift.
- I Hedensted Kommune forsøger vi at gøre det på en anden måde, end hvad jeg har set andre steder gennem de sidste 10 år. Traditionelt laver konsulenter og ledere en flot strategi, som de giver videre til politikere og direktion. Problemet er bare, at så sker der sjældent mere, siger Per Sundall Pedersen, der for nylig holdt oplæg på en vidensdag om velfærdsteknologi i ældreplejen.
"Medarbejdere first"
I Hedensted er det "medarbejderne first". Det betyder, at strategien er udarbejdet af medarbejdere fra de forskellige kerneområder. Det er socialpædagoger, ergoterapeuter, socialrådgivere, sygeplejersker, sosu-medarbejdere mm. - som arbejder ude i velfærden.
- Det gør, at vi har fået en strategi med fokus på det, medarbejderne har brug for, fokus på det, der virker, men også på det, der er svært. Det er medarbejderne og ikke os som konsulenter, der skal bruge teknologierne, så de kommer borgerne til gavn, siger Per Sundall Pedersen.
Afrapporter hvad der ikke lykkes
Hedensted Kommunes strategi for velfærdsteknologi fastlægger rammer og retning for arbejdet med velfærdsteknologi i perioden 2024-2028. Strategien hedder ’Sammen tør vi teknologi’.
Strategien indeholder et borgerfokus, et medarbejderfokus og et organisatorisk fokus.
Én gang om året skal Per Sundall Pedersen og en kollega afrapportere til direktionen, hvordan det går med implementeringen af velfærdsteknologi.
- Vi skal fortælle, hvad der lykkes, men i endnu højere grad, hvad der ikke lykkes, så ledelse og politikere kan forstå, at implementering af velfærdsteknologi ikke er noget, der sker af sig selv, siger han.
Ud med ildsjæle - ind med tovholdere
Når medarbejderfokus er vigtigt, skyldes det, at man kun kan lykkes overfor borgerne, hvis medarbejdere udvikler både personlige og faglige kompetencer til at anvende teknologi.
- Det er afgørende at skabe et rum, hvor man må lave fejl - rigelig med fejl, for så er der 'et drive' i at prøve noget nyt, siger Per Sundall Pedersen.
Det organisatoriske fokus handler bl.a. om at skabe teknologifaglige fællesskaber, hvor man deler viden og erfaringer på tværs af sektorer, samt skabe en struktur med tovholdere i stedet for ildsjæle.
- Ildsjæle kan forsvinde, og så er man på bar bund. I stedet har vi lokale tovholdere. Når en tovholder stopper, skal der udpeges en anden. På den måde synliggør vi også overfor ledelsen, hvor meget det kræver af dem at støtte deres medarbejdere og afsætte tid til sidemandsoplæring, og til at borgerne lærer teknologierne at kende, siger Per Sundall Pedersen.
De tre trygheder
Det er helt afgørende, at medarbejderne føler sig trygge i implementeringen af velfærdsteknologi. I Hedensted Kommuner arbejder man med tryghed både på et teknologisk, organisatorisk og fagligt plan.
Teknologisk tryghed handler om, at medarbejderne skal være trygge ved at bruge den ny teknologi. Denne tryghed kan skabes gennem at sætte QR-koder på teknologierne med link til videoer eller give medarbejderne mulighed for at låne teknologier med hjem.
Organisatorisk tryghed handler om, at der skal være klare retningslinjer for, hvad man gør, og hvor man går hen, når noget driller eller er svært. Og der skal være tydelig ledelsesopbakning hele vejen op til teknologien.
Faglig tryghed handler om, at man altid skal bruge teknologierne med et fagligt sigte, og at medarbejderne har tillid til, at en teknologi kan levere den ydelse og omsorg, borgeren forventer.
- Det er nogle selvopfundne begreber, der udspringer af en neuropsykologisk indsigt i, at alt i sidste ende omhandler amygdala. Derfor skal vi, hver gang vi implementerer ukendte teknologier, imødekomme den menneskelige frygt, siger Per Sundall Pedersen.
Skab et miljø som teknologien kan leve i
Hans vigtigste pointe er, at implementering af teknologier tager tid og kræver, at man "skynder sig langsomt."
- Vi har ikke travlt med at skabe resultater i morgen, men med at opbygge kapacitet til i overmorgen. Her ét år inde i strategien er vi stadig i gang med at kapacitetsopbygge, siger han.
Teknologien skal bruges som et fagligt værktøj og ikke som en erstatning for faglighed eller for at spare penge. Og så findes der ikke en "one size fits all", forklarer Per Sundall Pedersen.
- Vi kommuner vidensdeler forkert. Vi snakker om business cases, og hvor smarte teknologierne er. Skal I i gang med teknologi, så spørg ikke, hvad teknologien kan. Spørg i stedet: Hvordan har I skabt det miljø, teknologien lever i?






