Ældreloven, der trådte i kraft 1. juli 2025, indebærer en ny arbejdsform med fokus på helhedspleje i tværfaglige teams, større selvbestemmelse for borgerne og et tættere samarbejde med pårørende og civilsamfundet.

Implementeringen kræver hårdt arbejde og indebærer en kulturforandring, der kræver tid, ressourcer og nye ledelses- og medarbejderkompetencer. 

Det var baggrunden, da 250 ledere og medarbejdere fra 48 kommuner valgte at bruge en dag på at netværke, dele erfaringer og få inspiration og ny viden på Vidensdag på ældreområdet, der blev afholdt i Nyborg i regi af Fremfærd Sundhed og Ældre. Det er fjerde år i træk, at Fremfærd Sundhed og Ældre inviterer til Vidensdag. 

Nedenfor kan du komme med til Vidensdagen i tekst og billeder:

- Vi er rigtig rigtig glade for, at vi har samlet over 250 deltagere fra over halvdelen af landets kommuner. Ældreområdet er lige nu i kæmpe forandring. Vi arbejder på nye måder, vi samarbejder på nye måder og inddrager civilsamfundet. I Fremfærd Sundhed og Ældre samarbejder medarbejdere fra de faglige organisationer, kommuner og KL for at finde nye løsninger tæt på borgerne, hvor faglighed, samarbejde og borgere mødes. Det er særligt vigtigt i den periode, vi står i lige nu. I dag får I mulighed for at lade jer inspirere men også at inspirere andre, og I får mulighed for at drøfte temaer, der er centrale i ældrereformen. Vi håber, I vil være nysgerrige, og at I vil dele ud af jeres erfaringer, også på de områder hvor I måske ikke har fundet løsningen endnu, og hvor det er svært.

Det sagde Hanne Agerbak (tv), kontorchef i KL og formand for Fremfærd Sundhed og Ældre og Tanja Nielsen, sektorformand i FOA og næstformand i Fremfærd Sundhed og Ældre.

Også Peter Vuust, jazzmusiker, komponist og hjerneforsker deltog i vidensdagen. Han fortalte om, hvad vi kan lære af musikken, når det gælder ledelse.

- Musik og ledelse handler om at lytte og om at bevæge sig sammen. Forskning viser, at vi bedre kan lide hinanden, når vi bevæger os i takt. Musisk ledelse er at kunne komponere, improvisere og øve os på samme tid. Vi skal hele tiden forsøge at lære noget nyt, og lederen skal gå forrest, for som man ved fra hjerneforskningen: "Use it or loose it". Hvis vi ikke bruger vores hjerne, forsvinder den. Samtidig skal vi huske, at alle mennesker er forskellige. Derfor skal man som leder altid lytte til potentialet i andre, sagde han.

Mia Nyborg Jørgensen, specialkonsulent og ungeekspert fra Komponent, fortalte på Vidensdagen om, hvor vigtigt det er, at man som leder møder de unge i øjenhøjde. Fremfærd Sundhed og Ældre har gennemført et projekt om unge og arbejdskultur, der har resulteret i en række værktøjer og indsigter. Et af værktøjerne er ledelseshjulet, der viser de fem nøgleegenskaber, som unge efterspørger hos deres ledere. De fem egenskaber er synlighed, lydhørhed, tydelighed, at blive mødt i øjenhøjde og at opleve, at lederen påtager sig rollen som ambassadør for faget.

- At møde medarbejderne i øjenhøjde betyder at se og anerkende dem som hele mennesker og tilpasse din ledelsesstil til deres individuelle behov, og synlighed handler om, at man viser, at man står bag teamet også i den praktiske opgaveløsning. Noget af det, de unge værdsætter, er, når lederen er med dem "på gulvet". Det behøver ikke at være tit, men det, at lederen trækker i kitlen og går med ud hos borgeren en halv time, det skaber respekt hos de unge, sagde hun. 

Udviklingssygeplejerske Maduri Maheswaran (tv) og ensomhedsambassadør og sosu-medarbejder Heidi Pedersen Mygdal fra Københavns Kommune fortalte på en session om, hvordan de arbejder med at øge kendskabet mellem de frivillige organisationer og hjemmeplejen i et distrikt på Amager.

Det gør de ved at afholde to civilsamfundsmesser i november, hvor medarbejderne bliver introduceret til en bred vifte af lokale foreninger og civilsamfundsaktører. Der skal også afholdes en markedsdag, hvor borgerne kan møde og lære de civile aktører at kende.

- Ved at styrke kontakten og kendskabet kan vi tilbyde borgerne relevante og trygge fællesskaber, som kan forbedre livskvaliteten og forebygge social isolation, lød det fra Maduri Maheswaran.

Derudover vil de afholde en introaften mellem hjemmeplejen og de frivillige for at opbygge et fælles sprog og kendskab, fortalte Heidi Pedersen Mygdal.

Københavns Kommune deltager i et Fremfærd Sundhed og Ældre-projekt, hvor syv kommuner deler deres erfaringer med at inddrage civilsamfundet i opgaverne i ældreplejen. De afsluttende læringer fra projektet bliver delt på Viden på Tværs i løbet af december.

15 deltagere var på scenen med hvert deres bud på, hvad der skal til for, at den nye ældrelov, der trådte i kraft 1. juni 2025, bliver en succes. 

Blandt budene lød kompetenceløft til medarbejderne, bedre kommunikationsevner, redskaber til konflikthåndtering, psykologisk tryghed, kollegial sparring, vejledning til pårørende. tværfagligt samarbejde, "lytte til borgeren", politisk ansvar og faglige kvalitetsstandarter, så ord som selvbestemmelse og helhedspleje bliver noget, alle - både medarbejdere, ledere, borgere, pårørende og politikere - ved hvad er.

Et andet oplæg i løbet af vidensdagen satte fokus på den store opgave, som hjemmehjælpere og medarbejdere på plejecentre står med, når ældre borgere har behov for hjælpe og støtte til at bruge offentlige digitale løsninger. 

Her fortalte Lisbeth Kolding, teamleder i frontdesken i Borgerservice i Aarhus Kommune om, hvordan de samarbejder med hjemmepleje og plejecentre.

- Vi har fx Borgerservice2Go, hvor medarbejdere tager ud og hjælpe med alt fra MitID til lægeskift. Vi kommer også i varmestuer og boligforeninger og samarbejder med kommunens otte folkehuse, fortalte hun.

Aarhus er en del af et Fremfærd-projekt om digital inklusion, hvor 10 kommuner udvikler løsninger, så borgerne bliver hjulpet med deres digitale udfordringer, samtidig med at medarbejderne føler sig kompetente til opgaven og kender deres handlemuligheder.

Helle Mikkelsen (tv), fysioterapeut i Køge Kommune var med på scenen, da teatergruppen TeaterSpektrum gennem forskellige scener viste nogle af de dilemmaer, der kan opstå med den nye ældrelov.

For hvad gør man, hvis en kognitivt svækket borger, der har som mål selv at deltage i rengøringen og tage initiativ til personlig pleje, lader stå til pga et stigende alkoholindtag. Samtidig er borgerens bror stærkt bekymret og kan næsten ikke kan holde ud at besøge hende mere.

En deltager i salen foreslår, at broderen kan rydde op og skifte sengetøj, hvis han ikke kan holde ud at se på rodet. Det er dog for grænseoverskridende, mener fysioterapeut Helle Mikkelsen.

- Hvis man beder broderen om det, tager man ikke borgerens perspektiv. Man sætter tværtimod borgeren i en udsat situation. Man skal sige til borgeren: "Jeg synes ikke, vi skal gøre rent i dag." I stedet skal man aflede konflikten og få skabt tid og rum til, at alle parter kan sætte sig ned en dag og tale om det. Det giver også mulighed for, at man kan gå tilbage i sit team og høre ens kollegaer, hvad de ville gøre, sagde hun.