To gange om ugen mødes de tværfaglige teams i Pleje og Rehabilitering, Aarhus Kommunes hjemmepleje, til "tværfaglig konference".

Mødet varer en halv time, og på mødet deltager social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ufaglærte, teamleder, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter og andre relevante fagpersoner.

Formålet med mødet er at sikre tværfaglig sparring og koordinering, når der sker ændringer i borgernes behov, fortæller Lone Stougaard, der er distriktschef i Aarhus Kommune.

- En tværfaglig konference her i Aarhus Kommune er et sted, hvor vi tværfagligt mødes og deler viden og danner relationer og forhåbentlig får bidraget ind i nogle effektive borgerforløb, siger hun i denne video, der er optaget i team Stavtrup-Bøgeskovhus, som er en del af distrikt Syd.

Mødeledelse er afgørende

Aarhus Kommune har besluttet, at der skal være ledelse til stede på alle tværfaglige borgerkonferencer. Lederens rolle er at være mødefacilitator og sikre, at der bliver samlet op på, hvem der gør hvad.

På konferencen deltager også de såkaldte kompetenceudviklende sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Deres rolle er at understøtte social- og sundhedspersonalet både på mødet - og udenfor mødelokalet. 

- De laver følgeskab ude i hjemmene og ser, hvad der foregår ude i borgerens hjem og er vigtige samspilspartnere ind i de tværfaglige konferencer, fordi de ved, hvad der foregår i borgerens hjem, siger distriktschef Lone Stougaard.

Støtte gennem følgeskab

Aarhus Kommune har besluttet, at der i alle teams i Pleje og Rehabilitering skal være medarbejdere med særlig fokus på kompetenceudvikling. Det er Louise Køppen glad for.

Hun er kompetenceudviklende ergoterapeut og har en støttende og vejledende funktion i forhold til social- og sundhedspersonalet. 

- Udenfor mødet støtter jeg dem gennem følgeskab og er med til at vurdere, om det er en borger, vi skal drøfte på vores tværfaglige konference. På selve mødet støtter jeg, når de som kontaktperson skal præsentere en borger. Nogle har brug for lige at blive mindet om, hvad det er for problematikker og vinkler der gør, at vi skal drøfte borgeren, siger hun.

Afprøvning af fremskudt visitation

Som noget nyt deltager også visitator i den tværfaglige konference én gang om ugen i distrikt Syd. Når det sker, forlænges konferencen med en halv time. I Aarhus kaldes visitator for borgerkonsulent, og erfaringerne med fremskudt visitation er gode, fortæller Lone Stougaard.

- Vi har en prøvehandling i distrikt Syd i Aarhus Kommune, der er én af tre distrikter, hvor vi tester at have borgerkonsulenten, altså myndighedsdelen med i de tværfaglige konferencer. Det betyder, at borgerforløbet bliver mere effektivt, fordi vi kan få tingene til at ske i rummet, fremfor at vi skal skrive frem og tilbage. Vi har eksempler på, at borgere er kommet hurtigere på plejehjem, fordi vi har været i det samme rum, siger Lone Stougaard.

For sygeplejer Susanne Kornum er det en fordel at have borgerkonsulenten med. 

- Før i tiden, før borgerkonsulenten var med, sad vi og skrev til borgerkonsulenten, om vi kunne få ydelser. Og vi er ikke alle sammen lige gode til at formulere os, så ofte endte det med, at vi ikke fik ydelsen. Det gør vi nu, siger hun.

"Vi er ikke skrankepaver"

Borgerkonsulent Kissi Valeri Snedker glæder sig også over samarbejdet mellem hjemmepleje og myndighed.

- Mange tænker på myndighed, som sådan nogle skrankepaver, der altid siger nej og som taler et andet sprog. Men vi taler ikke et andet sprog. Vi sidder bare på den anden side af borger i et lovgivningsfelt. Derfor er det vigtigt at skabe tillid og relation til hjemmeplejens medarbejdere for at få det gode borgerforløb, siger hun i videoen.

Borgere falder mellem to stole

For teamleder Anne Kristensen ligger værdien af den tværfaglige konference først og fremmest i, at alle perspektivet på borgeren kommer frem, fordi man mødes på tværs af funktioner og uddannelse.

- Vi får øje på, hvor mange fagligheder, vi har, og hvor hurtigt vi kan få behandlet borgeren til det rigtige. Nogle borgere har brug for en sygeplejerske, andre har brug for en terapeut, og nogle igen skal igennem myndighed, for at vi overhoved kan komme igennem med noget i deres hjem, siger teamleder Anne Kristensen. 

Nogle af dem, der især drager fordel af myndigheds tilstedeværelse på møderne, er borgere under 67 år, der ofte falder mellem to stole.

- Myndighed kan tage nogle beslutninger og har nogle andre muligheder, end vi som hjemmeplejeteam overhovedet kender til. Vi har grupper, der har brug for et aflastningsophold eller et nyt sted at bo. De kan ikke benytte vores tilbud, fordi de har et misbrug, men her kan myndighed henvise til muligheder fx et Blå Kors Hjemmet, som vi aldrig ville kunne tilbyde, siger hun.