Rehabilitering

Rehabilitering kræver nye kompetencer af medarbejderne

Ny hvidbog øger kravene til dybde- og breddefaglighed og til en organisering, hvor medarbejdere kan spille sammen og lære af hinanden. 

Af Irene Aya Schou 20/02/2023
Fremfærd

Med den nye hvidbog i rehabilitering er der kommet øget fokus på tværfagligt samarbejde, på borgerens livskvalitet og hele situation. Men hvad betyder det konkret for kommunernes arbejde? Og ikke mindst for medarbejderne?

Det ved Jette Thuesen, der er lektor på Syddansk Universitet og medforfatter til Hvidbog i rehabilitering, der udkom i foråret 2022.

- Den nye definition af rehabilitering understreger, at rehabilitering ikke bare handler om at være selvhjulpen i eget hjem. Det handler også om at være deltagende borger i et samfund og være menneske i sociale fællesskaber, siger Jette Thuesen.

Ud med selvstændighed - ind med livskvalitet

I den nye hvidbog er ordet selvstændighed gledet ud af definitionen. Til gengæld er aktivitet, deltagelse, mestring og livskvalitet kommet til. Det samme er ordet hverdagsliv.

Jette Thuesen understreger, at definitionen ikke i sig selv ændrer praksis. Men den retter fokus mod bestemte værdier blandt andet betydningen af social deltagelse.

- Definitionen skal hjælpe os som fagprofessionelle til at tænke: Hvordan understøtter vi også det. For der er ingen tvivl om, at rehabilitering på ældreområdet i vid udstrækning er blevet forbundet med selvhjulpenhed og det at kunne klare sig selv bedre med mindre hjælp, siger Jette Thuesen, der er uddannet ergoterapeut og har skrevet ph.d. om rehabilitering.

Samarbejde mellem siloer

For medarbejderne betyder det noget, at definitionen nu i endnu højere grad understreger det tværfaglige og tværsektorielle.

- Det øger behovet for, at sundhedsforvaltningen arbejder sammen med social- og beskæftigelsesforvaltningen, og at forskellige fagligheder spiller sammen på tværs om at realisere borgernes mål og ønsker, siger hun.

Det stiller helt særlige krav til medarbejdernes kompetencer. Medarbejderne skal både kunne arbejde tværfagligt med udgangspunkt i deres eget speciale men også kunne integrere andres kompetencer i egen faglighed og vide hvornår, de har brug for andre. 

T-formede kompetencer

Det betyder, at den kommunale sygeplejerske skal være god til andet end sygepleje, ligesom ergoterapeuten skal kunne andet end ergoterapi.

 - De skal kunne trække på andres viden til gavn for borgeren, siger Jette Thuesen og understreger, at rehabilitering ikke er forbeholdt bestemte faggrupper eller bestemt arbejde inden for givne paragraffer i lovgivningen.

Rehabilitering er en tilgang, og der findes ikke en fælles kompetenceprofil for rehabilitering eller en beskrivelse af, hvilke specifikke kompetencer, der adskiller fx en fysioterapeut med ekspertise indenfor rehabilitering fra andre fysioterapeuter.

Når det er sagt, så giver det mening om tale om kompetencer på et mere overordnet niveau. Jette Thuesen inddeler kompetencerne i to dimensioner - de vertikale og de horisontale kompetencer. 

- Det handler om, at hver enkelt medarbejder skal have specialistfunktioner på sit eget område - de vertikale kompetencer; og generalistfunktioner på de andres områder - de horisontale kompetencer. Inden for designtænkningen kalder man det T-formede kompetencer. Man nærer hele tiden den brede faglighed ved at arbejde sammen som team, siger Jette Thuesen.

Behov for breddefaglighed

Kun på den måde understøttes hvidbogens intention om at styrke rehabiliteringen som praksis på tværs af fagligheder og velfærdsområder. Det kræver en organisering, hvor fagligheder har mulighed for at spille sammen og lære af hinanden. 

- Man skal kende organisationen. Hvem kan man trække på uden for sin egen specialfaglighed? Vi er nødt til, sådan som sundhedsvæsenet udvikler sig, at have medarbejdere, som kan agere i en tiltagende kompleksitet. Det kræver en breddefaglighed foruden specialistviden, siger Jette Thuesen.

Fokus på borgerens ønsker og mål

Når breddefagligheden er vigtig, skyldes det, at der med den nye definition i stigende grad er fokus på borgerens ønsker og mål samt inddragelse af pårørende. Der er med andre ord flere eksperter i borgerens liv end blot de fagprofessionelle.

Det kan være, at borgeren skal styrke sin ernæring og have gode oplevelser omkring måltidet. Men det er ikke sikkert, at der er behov for en diætist. Det kan være en fysioterapeut, der skal styrke gangfunktionen, så borgeren selv kan gå over at spise sammen med andre.

Det kan også være, at borgeren har brug for hjælp til at bestille varer, så borgeren selv kan lave mad hjemme.

- Den her breddetænkning i mødet med borgeren, gør, at man kan reflektere og sige: 'Det er ikke sikkert, det er mig, der er den bedste fagperson her, men jeg har én i mit team eller i min kommune, som kan hjælpe, siger Jette Thuesen.

Rehabilitering som organisatorisk begreb

Eksemplet ovenfor viser ifølge Jette Thuesen, at rehabilitering også er et organisatorisk begreb.

- Rehabilitering handler også om, hvordan man organiserer viden og fagligheder, så borgerne får løst deres problemer på en helhedsorienteret måde, siger hun.

Rehabilitering tæt på borgerens liv

Hvidbogen i rehabilitering erstatter hvidbogen fra 2004.

Når der er behov for en ny hvidbog, skyldes det blandt andet, at demografien har ændret sig med flere ældre, flere kronisk syge og flere med psykiske lidelse, og at vi i dag har større viden om effekten af rehabiliteringsindsatsen.

- Rehabilitering har fået flere og flere forskellige målgrupper, og kommunerne har overtaget et større ansvar for rehabiliteringen siden den gamle hvidbog. Det er en væsentlig forandring, der betyder, at rehabilitering i dag organiseres langt tættere på, hvor mennesker lever deres liv, siger Jette Thuesen.

Kommunale ledere skal gå forrest

Arbejdet med at implementere anbefalingerne fra den nye hvidbog vil fortsætte i mange år. I slutningen af 2022 blev der nedsat en række arbejdsgrupper, der skal omdanne hvidbogens anbefalinger til handlinger. 

Jette Thuesen er tovholder for én af disse arbejdsgrupper. Den handler om koordinering og samarbejde på tværs af lovgivning, forvaltningsområder og fagområder. Hvis det skal lykkes, kræver det ledelse. Masser af ledelse - og nysgerrighed.

- Interesse fra fagprofessionelle er ikke nok. Der skal være ledere, der kan opstille mål og lede ud af deres eget formelle ledelsesdomæne. De skal række ud og danne alliancer og for eksempel sige til sygeplejersker og andre: 'Det er vigtigt, at I er med. Rehabilitering, det gør vi sammen.' 

Nyt Fremfærd-projekt om rehabilitering

Den nye hvidbog om rehabilitering har vakt interesse i Fremfærd Sundhed og Ældre.

Partssamarbejdet er på vej med et projekt, der skal understøtte kommunernes arbejde med at udvikle rehabiliteringsindsatsen i ældreplejen på baggrunden af hvidbogens anbefalinger. Konkret vil projektet fokusere på potentialet i forhold til mad og måltider.

Kan der skabes indsatser, der fastholder fokus på at gøre borgerne selvhjulpne, men samtidigt bruger måltidet til at styrke funktionsevnen og de sociale relationer og skabe livskvalitet –fx ved at se på, hvordan civilsamfundet i højere grad kan indtænkes undervejs i rehabiliteringsindsatsen.

Det forventes, at tre kommuner skal deltage i projektet.

Kort om Jette Thuesen
Jette Truesen
  • Lektor på Syddansk Universitet, Enheden for Brugerperspektiver og Borgernære Indsatser
  • Er oprindelig uddannet ergoterapeut og har senere skrevet ph.d.-afhandling om ældre menneskers deltagelse i rehabilitering
  • Medforfatter til den nye hvidbog om rehabilitering.
  • Tovholder for en arbejdsgruppe, der skal omdanne én af hvidbogens fem anbefalinger til handling. 
  • Forperson for Dansk Gerontologisk Selskab
  • Bidragyder til en ny international antologi om rehabilitering på ældreområdet: ”Reablement in Long-Term Care for Older People”
Kort om hvidbogen

Hvidbogen udkom 30. marts 2022 og søger at skabe konsensus om begrebet og belyse udfordringer i dansk rehabilitering.

Arbejdet er udført af en tværgående ekspertgruppe bestående af flere end 200 repræsentanter fra forskellige områder samt personer og pårørende med erfaring fra rehabilitering. 

Med hvidbogen præsenteres en definition af rehabilitering, der er enighed om i Danmark. Desuden præsenteres fem anbefalinger, som er afgørende for at løfte rehabiliteringsområdet.

En hvidbog er en dybdegående rapport udgivet af en regering eller anden offentlig myndighed med det formål at oplyse om et givent emne eller sag. Begrebet står i modsætning til grønbog som har til formål at rejse debat.

Læs hvidbogen her

Definition af rehabilitering

Rehabilitering er målrettet personer, som oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet.

Formålet med rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en person, pårørende, professionelle og andre relevante parter.

Rehabiliteringsindsatser er målrettede, sammenhængende og vidensbaserede med udgangspunkt i personens perspektiver og hele livssituation.

Definition af rehabilitering fra den ny Hvidbog om rehabilitering udgivet af Rehabiliteringsforum Danmark i 2022.

Fem anbefalinger til et løft af rehaliteringsområdet
  1. Den enkelte persons behov, håb, ressourcer og hele livssituation skal danne afsæt for al aktivitet i rehabilitering
  2. Styrk fokus på personer med særlige behov, herunder bl.a. sårbare grupper, børn og pårørende
  3. Styrk den faglige kvalitet gennem forskning, vidensbasering, systematisk dataindsamling, monitorering og fælles nationale beskrivelser af rehabiliteringskompetencer
  4. Styrk koordinering og sammenhæng på tværs af lovgivning, forvaltningsområder og fagområder
  5. Hvidbogens indhold og anbefalinger operationaliseres og monitoreres.