
Ernæringsuddannede gør en stor forskel i sundhedstilbud
De ernæringsprofessionelle er ofte en overset faggruppe i kommunerne. Men de bidrager med vigtig viden og øger kvaliteten.
Rigtig mange ældre borgere er underernærede, og det giver store meromkostninger i sundhedsvæsnet.
Derfor er det vigtigt, at kommunerne får øjnene op for, hvad de ernæringsuddannede kan bidrage med i løsningen af kerneopgaven i sundheds- og ældreplejen.
For ernæringsprofessionelle kan styrke sundhed og trivsel og sikre færre genindlæggelser, viser erfaringer fra kommuner, som har faggrupper som diætister og professionsbachelorer i ernæring ansat.
- Vi oplever, at de ernæringsprofessionelle ofte er en overset faggruppe i kommunerne, men vi ved, at de gør en stor forskel i det daglige, siger Ulrik Frederiksen, der er chefkonsulent fra Kost og Ernæringsforbundet.
Høst gevinsterne ved flere fagligheder
Over de kommende år vil gruppen af ældre borgere vokse - samtidig med at manglen på arbejdskraft i den kommunale pleje stiger. Og det kalder på, at alle faggruppers kompetencer kommer mere i spil.
- Vi vil rigtig gerne have de ernæringsfaglige medarbejderes kompetencer ind i den kommunale opgavevaretagelse i endnu højere grad. En mere fleksibel brug af arbejdskraft og faglige kompetencer giver et større helhedsorienteret blik og bidrager i sidste ende til at øge kvaliteten af indsatserne, siger Emil Mikkel Jensen, konsulent i KL.
Ernæring, mad og måltider har stor betydning for borgernes helbred og evne til at komme sig oven på en sygdomsperiode. Derfor får kommunerne meget ud af at have den vigtige dimension med i plejen, lyder det fra Ulrik Frederiksen fra Kost og Ernæringsforbundet.
- De ernæringsprofessionelle er med til at styrke livskvalitet for den enkelte og understøtte en hurtigere rehabilitering gennem den ernæringsindsats, som den enkelte borger modtager, siger han.
Få inspiration fra praksis
KL har sammen med Kost og Ernæringsforbundet udarbejdet et materiale - en flyer og en video - som beskriver de gevinster, der er, når kommuner rekrutterer ernæringsfagpersoner til plejen.
Materialet bygger på erfaringer fra tre kommuner, Aabenraa, Skanderborg og Køge, som har ernæringsfagprofessionelle ansat i plejen.
Conny Thourhauge Nielsen, der er mad- og måltidschef i Skanderborg Kommune oplever, at det tværfaglige samarbejde mellem faggrupperne øger sundhed og trivsel blandt borgerne.
- Jeg ser tydeligt, hvordan vores professionsbachelor i sundhed og ernæring positivt påvirker andre faggrupper. Når vi står over for udfordringer med specialkost, diættyper eller andre komplekse problemstillinger, fungerer hun som et bindeled mellem køkkenet, beboerne og det øvrige personale i pleje- og specialcentre samt boenheder, siger hun.
Og netop et stærkt, tværfagligt samarbejde om borgerne er afgørende, understreger både KL og Kost og Ernæringsforbundet.
- Behandlingen af syge borgere kræver ofte en kompleks indsats - med input fra flere vinkler. Og det tværfaglige arbejde er samlet set med til at løfte kvaliteten for den enkelte borger, siger Ulrik Frederiksen.