Borgere med demens er mere udsatte for at udvikle en række sygdomme end andre ældre.

De har sværere ved at udtrykke sig og sætte ord på symptomer, som kan blive overset eller opdaget sent af plejepersonalet. Derfor har de øget risiko for blandt andet forhøjet kolesterol, urinvejsinfektioner, tryksår, diabetes samt hjerte-kar-sygdomme.

Otte teams på plejecentre i fem kommuner har i Fremfærd-projektet Sikker Sundhed for borgere med demens sat fokus på, hvordan sundhed for borgere med demens kan forbedres.

De deltagende teams arbejder med at afdække et sundhedsfagligt problem hos borgerne og herefter identificere relevante indsatser, som kan skabe forbedringer og forebygge.

I starten af september mødtes alle teams til et fælles læringstræf for at dele viden og erfaringer.

Tip en 13'er om urinvejsinfektion

På plejeboligerne Center Vest i Holstebro har de i projektet sat fokus på at reducere antallet af urinvejsinfektioner (uvi'er) hos beboerne.

- Vi har startet med at afdække problemet med en dataindsamling, som viste, at vi har haft 13 urinvejsinfektioner på et halvt år, siger sygeplejerske Camilla Hansen.

Afdækningen fik sat lys på, at der var mulighed for forbedringer, og de besluttede derfor at se nærmere på medarbejdernes viden om nedre hygiejne via et spørgeskema, der blev udformet som Tip en 13'er.

- Det var vigtigt for mig, at alle deltog, og at vi ikke hængte nogen ud, og samtidig brugte en metode, så man ikke følte sig overvåget. Derfor ville vi teste, hvor der er huller i viden, siger plejeboligleder Lykke Dannemann Kjeldgaard fra Center Vest.

Tip en 13'er

Test din viden om, hvordan du forebygger urinvejsinfektion (uvi)

 

Hent tipskuponen

Fra højre sygeplejerske Camilla Hansen, leder Lykke Dannemann Kjeldgaard og social- og sundhedsassistent Pia Gram.

Efter alle medarbejdere og afløsere havde testet deres viden i Tip en 13'er, havde Center Vest en bedre forståelse for, hvor "hullerne i viden" var.

- På den baggrund har vores hygiejnesygeplejerske lavet et undervisningsforløb om nedre hygiejne, som alle medarbejdere har deltaget i, siger Lykke Dannemann Kjeldgaard.

Social- og sundhedsassistent Pia Gram fra Center Vest fortæller, at det har ført til en række ændringer. Blandt andet har plejecenteret afskaffet halefadet og indført en ny procedure, hvor der bruges engangsmateriale til nedre hygiejne.

- Der er også blevet indkøbt ti halehåndklæder til hver beboer, og brugte halehåndklæder ryger i vasketøjskurven efter brug - hver gang, siger hun.

Og tiltagene virker.

- Vi har været i gang i ca. fire måneder nu, og vi har haft én urinvejsinfektion sammenlignet med de 13, vi har haft de foregående seks måneder, siger lederen.

Smerter kan være svære at identificere

Demensvejleder Lisbeth Hauberg fortæller om Skovbos arbejde med bedre smertebehandling.

Plejecenter Skovvang i Slagelse har valgt at fokusere på smerter, da det for borgere med demens kan være særlig svært at give udtryk for smerter, og det gør det vanskeligt for plejepersonalet at identificere og behandle smerter hos borgere med demens.

Skovvangen har påbegyndt deres afdækning ved at indsamle data om beboernes smerter i en afdeling med otte borgere med demens.

- Vi har lavet et skema med forskellige kategorier over smerter, som vi har ført på alle otte beboere. Det er blandt andet kroniske smerter, smerter i bevægelsesapparatet, mavesmerter, smerter ved fald og smerter ved uro, siger demensvejleder Lisbeth Hauberg.

Til at starte med var det kun dagvagterne, der kendte til skemaet, men det er nu justeret, så alle vagtlag skal bruge skemaet.

- Vi har lagt det i vores dokumentationssystem, så hvert vagtlag hver dag skal forholde sig til, om der er smerteproblematikker hos borgerne, siger Lisbeth Hauberg.

Data giver vigtig viden

Skovvang har planlagt, at næste skridt bliver at gå bagud og se på smertehistorien. En social- og sundhedsassistent skal kigge tre måneder tilbage for blandt andet at se, hvor mange smerteproblematikker er der, og har der været indlæggelser?

Al den data og viden skal gøre plejecentret bedre klædt på til at læse borgernes symptomer på smerter fremover.

Projekt Sikker Sundhed for borgere med Demens gennemføres af Fremfærd Borger. Det sker i et samarbejde med Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS!) og Nationalt Videnscenter for Demens der bidrager med dels demensfaglig viden og med viden om anvendelse af metoder til at skabe forbedringer.

Og chefkonsulent Inge Ulriksen fra PS! siger:

- Alle enheder er et godt sted i arbejdet. Det er afgørende for at skabe læring at få afdækket arbejdsgange og årsager til problemer, og den proces er alle enheder langt med. Som eksemplet viser, er Skovvang i gang med afprøvning med skemaet, som giver nyttig læring.