Ældre mennesker med hoftebrud er en af de mest sårbare patientgrupper i sundhedsvæsenet. Et hoftenært lårbensbrud kan nemlig have meget alvorlige konsekvenser.

Dødeligheden er høj, og typisk genvinder de ældre ikke deres tidligere funktionsniveau efter et lårbensbrud. Det er en problematik, som har stor bevågenhed i behandling og rehabilitering.

Men hvordan undgår man, at et lårbensbrud hos ældre patienter medfører komplikationer, genindlæggeler, tab af fysiske funktionsevne og i værste fald død? Det har forskningsprojektet Træning for livet haft til formål at undersøge.

Tværsektorielt rehabiliteringsforløb forbedrer funktionsevnen

I Danmark er patienter med et hoftenært lårbensbrud indlagt 5-7 dage, hvorefter den videre pleje og genoptræning foregår i kommunalt regi. For alle, men især for sårbare ældre, er sammenhæng på tværs af primær- og sekundærsektor derfor hel essentiel.

I samarbejde med seks kommuner og Kolding Sygehus har projekt Træning for livet derfor undersøgt effekten af et tværsektorielt rehabiliteringsforløb målrettet kognitivt velfungerende ældre, der indlægges på Kolding Sygehus efter et hoftenært lårbensbrud.

Og resultaterne af projektet, viser, at et sammenhængende tværsektorielt rehabiliteringsforløb, som inkluderer tidlig opsporing af kritisk sygdom og tidlig initieret progressiv styrketræning, forbedrer den fysiske funktionsevne hos ældre patienter med et hoftenært lårbensbrud

Et kontrolleret klinisk studie

For at kunne vurdere effekten af Træning for livet blev projektet gennemført som et kontrolleret klinisk studie. De seks kommuner, som var involveret i projektet, blev opdelt i lige store enheder, således at de fire mindre klynger udgjorde i alt to enheder og de to store kommuner fire enheder. 

I starten modtog alle enheder vanlig pleje og træning, hvorefter en enhed hver tredje måned skiftede fra vanlig pleje og træning til interventionen Træning for Livet.

Måden at organisere projektet på har betydet, at alle kommuner har bidraget med data vedrørende Træning for Livet og vanlig pleje og træning. Samtidig har alle kommuner opnået kendskab til og erfaring med Træning for Livet.

Indholdet i Træning for Livet blev formidlet til de sundhedsprofessionelle (sygeplejersker og fysioterapeuter) på en workshop, umiddelbart før enheden skiftede fra vanlig praksis til Træning for Livet.  

Hvad er effekten af Træning for livet?

Resultaterne er baseret på 272 ældre, hvoraf 135 har modtaget vanlig praksis og 137 har modtaget interventionen Træning for Livet.

Effekten er målt på et antal kliniske tests, der viser det fysiske funktionsniveau for de ældre, der har modtaget Træning for livet i sammenligning med de ældre, der har modtaget vanlig praksis.

Jeg kunne træne med fire eller fem andre mennesker i samme situation som mig. Vi trænede godt og havde meget sjov sammen. Det hjalp med at genopbygge mig. Jeg kunne se resultaterne blive bedre og bedre hver gang, jeg kom. Det var gavnligt for mig at være sammen med andre i samme situation. Det styrkede min selvtillid.

Deltager i Træning for livet

Både de ældre og de sundhedsprofessionelle i projektet gav udryk for en positiv oplevelse af rehabiliteringsforløbet

Ingen forskel i antallet af genindlæggelser, dødelighed og smerte

En sammenligning mellem vanlig pleje og træning og  interventionen Træning for Livet viser ingen forskel i forhold til antallet af genindlæggelser og død målt efter henholdsvis 30 dage og et år.

De ældres smerteangivelse blev i projektperioden indhentet ved telefonsamtaler hver 14. dag de første tre måneder efter operationen. Data viser ingen forskel i smerteangivelse mellem ældre, der modtager vanlig pleje og træning, og ældre, der modtager Træning for Livet.