fald

Færre fald med fælles fokus

Nye rutiner, faste personaler på fællesarealerne og risikovurderinger. Det er nogle af grundstenene i demenscenters succes.

Af Sine Molbæk-Steensig 27/05/2024
Fremfærd

- Da vi startede i august 2023, havde vi i gennemsnit fem fald om ugen blandt vores godt 100 beboere. Nu har vi mindre end tre, og vores mål er, at vi skal helt ned på et fald om ugen.

Det fortæller souschef på Demenscenter Kristiansminde i Roskilde Kommune Naja Nilsson.

Vejen til de færre fald har været brolagt med nysgerrighed, dataindsamling og prøvehandlinger, og det nye fokus hænger sammen med, at Demenscenter Kristiansminde det sidste år har deltaget i Fremfærd-projektet Sikker Sundhed for borgere med demens.

Her støtter Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Nationalt Videnscenter for Demens arbejdspladser fra fem kommuner i at afdække et sundhedsfagligt problem og herefter selv finde ud af, hvilke indsatser der kan skabe forbedringer og forebyggelse.

”Vi skal også se på dem der IKKE er faldet endnu”

I Demenscenter Kristiansminde valgte man at lægge ud med at se på fald over en bred kam. Alle beboere fik udarbejdet en risikoprofil for faldulykker og blev vurderet som enten rød, gul eller grøn.

- Tidligere lavede vi først en risikoprofil, når borgerne var faldet, men vores nye fokus gjorde os opmærksomme på, at det jo gav super god mening at gøre det for alle vores beboere. Hvis nogen endnu ikke er faldet, men rent faktisk er i høj risiko for det, så giver det mening at sætte ind her, for fald kan have store konsekvenser, fortæller Naja Nilsson.

Som en del af risikoprofilen udarbejder sygeplejerskerne på Kristiansminde en faglig plan for, hvordan man undgår det næste fald, og hvor der skal sættes ind.

Altid en fast medarbejder på fællesarealer

Og det nye fokus gav resultater, men trods en stor indsats var der stadig et relativt højt antal faldulykker. Derfor valgte arbejdsgruppen at se på statistikkerne for de enkelte afdelinger eller huse.

Det viste sig, at særligt et hus havde mange fald i forhold til de andre, så derfor besluttede man at fokusere og foretage en række prøvehandlinger i netop det hus.

Den største forandring er, at der nu på alle tider af døgnet skal være en medarbejder til stede i fællesarealerne, og at man aldrig efterlader en ”rød” borger alene.

- Det tiltag har virkelig krævet en kulturændring. Vores medarbejdere kunne i begyndelsen slet ikke se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre uden ekstra ressourcer. Men vi har klaret det sammen, fortæller sygeplejerske Helena Holst.

Én borger – 13 fald på en måned

Undervejs i processen satte man også ekstra fokus på en borger, der var overrepræsenteret i fald-statistikken, for at se på hvad man kunne gøre i hans tilfælde.

- Vi har at gøre med en meget selvstændig og aktiv borger, der vil selv og hurtigt bliver utålmodig. Der skal ske noget, og han har sin egen vilje. Derfor var der opstået en overbevisning om, at det stort set var umuligt at undgå fald i hans tilfælde, fortæller Naja Nilsson.

Men det skulle vise sig at være forkert. På bare en måned gik borgeren fra at have 13 fald til næste måned kun at have fire fald.

Beboerkonference kaster lys over problematik

Det var en beboerkonference, der blev startskuddet til den store forskel. Dag- aften- og nattevagter mødtes og gennemgik borgeren minutiøst for at kortlægge, hvor man kunne sætte ind.

Sygeplejerske Helena Holst fortæller:

- Når vi mødes på tværs af vagtlag, får vi stykket alle puslespilsbrikkerne omkring borgeren sammen. En borger kan jo opføre sig helt anderledes fra dag til aften til nat. På konferencen fik vi dannet et overblik over borgerens udfordringer, døgnrytme og præferencer, og det har gjort det muligt for os at hjælpe ham bedre.

Nogle af de tiltag, der hjalp borgeren, har bl.a. været at tage hensyn til hans udlængsel og rastløshed. Hver dag efter frokost kommer han ud på en tur, og personalet er ekstra opmærksom på at få ham med til andre arrangementer. Og så gør det en afgørende forskel, at der nu er fast personale på fællesarealerne, som er opmærksom på hans behov, og hvor det kan gå galt.

Anders Christensen, centerleder, siger:

Det er fantastisk at se, hvordan personalets faglighed og kendskab til enkelte borger kommer i spil. Jeg er virkelig stolt af, at vi har fået brudt den onde cirkel og kan hjælpe i sådan et svært tilfælde som her.

Frigiver tid og ressourcer

Færre fald på Kristansminde er ikke kun godt for beboerne – det er også godt for medarbejderne, fortæller arbejdsgruppen.

- Det løfter vores arbejdsmiljø: Fald påvirker vores borgere både humør- og helbredsmæssigt, og de bliver mere plejekrævende og urolige. Effektiv forebyggelse frigiver ressourcer til andre aktiviteter og styrker trivslen på hele Kristiansminde, siger Anders Christensen.

Dybt imponeret

Elsebeth Glipstrup, uddannelseskonsulent i Nationalt videncenter for demens, deltager på dagen og har med interesse hørt Kristiansminde fortælle om deres erfaringer. Hun siger:

- Det her er simpelthen et eksempel på klasse fagligt arbejde. I kigger på det hele menneske og ikke kun på fald og sygdomshistorik. I ser på hele hans livshistorie og behov, og hvad der får ham til at trives, og ud fra det tilrettelægger I så prøvehandlinger og proces. Jeg er dybt imponeret!

Om projekt Sikker sundhed for borgere med demens

Projektet ønsker at styrke de sundhedsfaglige kompetencer hos medarbejdere på plejecentre.

Det skal ske ved at arbejde målrettet med arbejdsgange og redskaber til at forbedre både sundhed og patientsikkerhed.

Leder og medarbejder-teams fra fem kommuner deltager og afdækker et sundhedsfagligt problem hos borgerne og herefter identificerer relevante indsatser til at skabe forbedringer og forebyggelse.

Det er Fremfærd Sundhed og Ældre, der står bag projektet, som udføres sammen med Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Nationalt Videnscenter for Demens.

Sikker sundhed