PRO-data styrker borgerens engagement i egen sundhed
Forskningsprojekt har undersøgt, hvad det betyder at bruge patientrapporterede oplysninger i kommunale sundhedssamtaler med borgere med kronisk sygdom.
I de senere år har der været stigende fokus på at bruge patientrapporterede oplysninger (PRO) i kommunale forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser for borgere med kronisk sygdom.
PRO-data kan nemlig bidrage til en mere helhedsorienteret og personcentreret tilgang i mødet med borgerne. Dermed øges mulighederne for at tilbyde den rette rehabiliterende indsats til borgeren. Men det kræver, at PRO udvikles og tilpasses til en kommunal sundhedspædagogisk praksis.
Hvad betyder det at indføre en PRO-baseret dialog?
Hvad betyder det, at sundhedssamtaler og de efterfølgende indsatser tager udgangspunkt i borgerens egen helbredsoplevelse? Og hvordan påvirker det borgerens og den sundhedsprofessionelles indbyrdes relation?
Forskningsprojektet Min PROfil blev etableret i 2019 med en ambition om at undersøge betydningen af at indføre PRO-baseret dialog i forbindelse med sundhedssamtaler i kommunale forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser.
Som led i projektet udviklede konsulenthuset Defactum i samarbejde med borgere og sundhedsprofessionelle i en række midtjyske kommuner et dialog-værktøj baseret på PRO, som fik navnet Min PROfil.
Der blev desuden udviklet et kompetenceudviklingsforløb for alle involverede ledere og sundhedsprofessionelle i brugen af Min PROfil og i systematisk inddragelse af borgernes PRO i sundhedssamtalen.
Forskningsprojektet bestod af tre delstudier: et spørgeskemastudie, et kvalitativt studie og et organisatorisk studie, der tilsammen undersøger borgerrelaterede effekter og oplevelser samt organisatoriske potentialer og udfordringer ved at implementere PRO i sundhedssamtaler.
Indsigt i egne ressourcer
Overordnet viser undersøgelsen, at borgerne oplever, at det giver god mening at udfylde PRO-spørgeskemaet, før de skal i gang med en forebyggelses- og rehabiliteringsindsats.
De giver udtryk for, at PRO hjælper dem med at få mere indsigt i egne ressourcer. Samtidig bliver de også klogere på de udfordringer, som kan være forbundet med at deltage i rehabilitering. Når borgeren skal udfylde spørgeskemaet sætter det desuden tanker i gang, som kan motivere til at ændre sundhedsvaner.
Borgerne oplever dog umiddelbart, at PRO i sig selv kan give et forsimplet billede af deres situation. Først når PRO bruges som et fælles udgangspunkt i sundhedssamtaler forløses potentialet. Godt 60 procent er enige i, at kommunikationen med sundhedspersonalet forbedres med PRO.
Hjælper med at fastholde en udvikling
I opfølgende sundhedssamtaler oplever borgerne det som meget positivt at se på udviklingen i deres PRO-besvarelse over tid. Det ses som en anledning til at stoppe op og reflektere over forandringer, både i forhold til fremgang og eventuel tilbagegang.
Gentagen feedback på PRO-besvarelser hjælper med at fastholde en udvikling i rehabiliteringen.
En kvinde forklarer:
- Hvis jeg bliver målt igen, som vi gør om tre måneder, så kan jeg sige: Nåede jeg så de mål, jeg gerne ville? De forventninger, jeg havde, blev de indfriet? Eller hvor smuttede det for mig? Det der, at man bliver målt igen om tre måneder og om et år, jamen, så får man noget, man kan bruge.
En stor forandring for de sundhedsprofessionelle
De sundhedsprofessionelle udtrykker større ambivalens omkring brugen af PRO.
De oplever, at det er en stor forandring og en udfordring at skulle integrere Min PROfil i deres sundhedspædagogiske praksis. Blandt andet er de bekymrede for, at dialog-redskabet skaber afstand mellem dem og borgeren og dermed risikerer at forringe relationen i mødet.
De påpeger desuden, at PROfilens visning af borgerens helbredsstatus fokuserer på problemer. Det clasher med de sundhedspædagogiske værdier i rehabilitering- og forebyggelsesindsatser, hvor man tager udgangspunkt i borgernes ressourcer.
Nemmere at tale om de svære ting
Men selvom de sundhedsprofessionelle generelt oplever, at brugen af Min PROfil er udfordrende, anerkender de, at inddragelse af PRO giver potentialer for at forbedre praksis.
De peger bl.a. på, at PRO-spørgeskemaerne sætter en refleksion i gang hos borgeren og tilskynder den enkelte til at være ærlig omkring følsomme emner, som ellers kunne opleves som grænseoverskridende at bringe på bane som sundhedsprofessionel.
- Min PROfil gør, at der kan være nogle følsomme emner, der ellers kan være svære at komme ind på, nu er lidt nemmere at snakke om, fordi man ligesom er klædt lidt på inden. Så jeg synes så absolut, det er en styrke at indhente noget data inden en samtale, siger en af de sundhedsprofessionelle i undersøgelsen.
På den måde kan PRO fungere som facilitator for svære emner, ligesom Min PROfil fungerer godt som et værktøj til forberedelse forud for sundhedssamtalen med borgeren.
- Vær opmærksom på at inddrage frontpersonale tidligt i udviklings- og implementeringsprocessen med henblik på at styrke ejerskab og opbakning til PRO-redskabet.
- Afdæk eksisterende kommunale værdier, metoder og arbejdsgange med henblik på at samstemme dem med brugen af PRO. Gennem en forståelse af, hvilke eksisterende værdier, metoder og arbejsgange man står på, og som PRO-løsningen derfor skal implementeres ind i, bliver det muligt at samstemme dem og dermed skabe en PRO-praksis, der opleves at passe ind i organisationens arbejde.
- Vær opmærksom på systematisk at afdække borgernes oplevelser af at udfylde og bruge PRO. Sørg for løbende at give feedbacken tilbage til frontpersonalet, så disse har indsigt i, hvordan borgeren oplever at bruge PRO-redskabet.
- Afsæt tilstrækkelig tid og ressourcer til at understøtte de sundhedsprofessionelles forberedelse med PRO - det er meget essentielt.
Artiklen er skrevet på baggrund af rapporten Min PROfil - Systematisk inddragelse af patientrapporterede oplysninger i afklarende og opfølgende sundhedssamtaler i kommunale forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser.
Læs også Defactums artikel om projektet: PROces mod mere værdi i forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser
Udviklingen af det nære sundhedsvæsen i kommunerne stiller store krav til sundhedspersonalets viden og kompetencer. I forbindelse med overenskomstfornyelsen i 2018 aftalte KL og Sundhedskartellet derfor en pulje for praksisnær forskning og kvalitetsudviklingsprojekter i kommunerne.
De 10 projekter fokuserer på forebyggelse og rehabilitering til borgere med kroniske sygdomme og på, hvordan kommunerne kan forebygge indlæggelser og genindlæggelser.
Projekterne skal give borgerne en bedre hverdag med mere sammenhængende borgerforløb eller ved at forbedre borgernes funktionsevne, så de kan mestre eget liv og gøre ting, som giver livskvalitet.
Læs mere om projektet på KL.dk
Så kontakt:
Specialkonsulent Henriette Mie Hansen, KL
Tlf. +45 3370 3409
E-mail hemh@kl.dk
Chefkonsulent Mette Langager, Sundhedskartellet
Tlf. +45 4695 4062
E-mail mel@dsr.dk
