Godt begyndt er halvt fuldendt. Det er et gammelkendt ordsprog, som er godt at have i baghovedet, når man som kommune vil invitere udsatte borgere til samarbejde om en aktuel udviklingsproces.

For hvordan lykkes man med at lande en invitation, som engagerer og giver lyst til og mod på at deltage?

Og hvordan undgår man på forhånd at sortere nogle borgere fra, så man ikke i sidste ende sidder med Tordenskjolds soldater - de borgere, som man allerede ved kan, og som plejer at sige noget fornuftigt?

Der findes ikke enkle svar på de spørgsmål, men det kan være en hjælp at være bevidst om, hvad der henholdsvis kan fremme og hæmme den bredest mulige deltagelse, inden man sætter sig til tasterne og skriver sin invitation.

Kom tæt på borgerens liv

Det fortæller borgerinddragelsesekspert Agnete Neidel til det første læringsseminar i Fremfærd-projektet Få borgerens stemme med. Her er medarbejdere fra 4 kommuner samlet for at få ny inspiration til, hvordan de kan skabe rum for, at borgere i udsatte positioner kan komme på banen og bidrage med deres perspektiver.

Et godt råd er, at man undlader at tage afsæt i den konkrete udfordring, man som kommune aktuelt står med. Fx "Hvordan laver man gode forebyggende indsatser?"

Dét, Agnete Neidel kalder "systemformulerede spørgsmål", er nemlig en alvorlig kæp i hjulet i forhold til at gøre det relevant og vigtigt for borgerne at deltage, fordi den slags spørgsmål tit er for langt fra deres virkelighed.

I stedet skal man formulere sit spørgsmål, så det kommer helt tæt på det liv, borgerne lever.

- Det er vildt vigtigt at ramme borgerens livsperspektiv og formulere spørgsmål, som borgeren kan relatere sig til, og som åbner for den hverdagsviden, borgerne har, understreger hun.

Men hvordan gør man det?

Agnete Neidel fortæller, at hun selv har gode erfaringer med simpelthen at snakke med nogen i målgruppen for at finde ud af, hvordan netop deres aktuelle hjørne af verden ser ud. Hvad er de optaget af ? Og så bruge det som afsæt for invitationen. Det handler om, at de borgere, man gerne vil have på banen, kan se sig selv i invitationen og oplever den som vedkommende.

Tænk i muligheder for inklusion

Når man skal beslutte sig til, hvem man gerne vil engagere, er det vigtigt at fange sig selv i på forhånd at sortere bestemte grupper fra, fordi de umiddelbart forekommer "besværlige" eller for svære at nå.

- Stop op et øjeblik og tænk: Hvorfor egentlig ikke? Og hvad skal der til for, at vi kan få flere på banen? siger Agnete Neidel.

Her hjælper det at have et godt blik for, om der fx er ledere og medarbejdere eller andre tæt på borgerne, som man kan alliere sig med.

- De kender måske nogen, som har lyst til at deltage, og kan hjælpe med at finde ud af, hvad der så skal til for, at de får lyst til at være med, siger Agnet Neidel.

Vær tydelig og transparant

Hun peger også på, at det er vigtigt, at invitationen er tydelig i forhold til, hvor meget indflydelse, man som kommune reelt åbner op for.

- Hvis vi ved, at rummet for indflydelse er begrænset, så skal vi gøre det klart. Men det bedste er selvfølgelig at have puffet så meget som muligt til det, så det faktisk er muligt for borgerne at give udtryk for deres erfaringer - også de trælse, siger Agnete Neidel og tilføjer:

- Men vi skal ikke være blinde for, at spørgsmålet om magt kan være vildt meget på spil for borgerne. De kan være usikre på, om der en risiko for konsekvens: "Hvis jeg siger noget kritisk, hvad kan det så betyde for min muligheder bagefter?" Derfor er det vigtigt, at invitationen er tydelig om, hvilke forventninger der er til borgernes deltagelse. 

Tag højde for tilgængelighed

Invitationen bliver desuden hjulpet væsentligt på vej, hvis man tager højde for tilgængelighed - både fysisk, sprogligt og socialt.

Mange af vores borgere kan ikke læse, så vi laver videoinvitationer med borgerens kontaktpersoner

Deltager fra Svendborg Kommune

Det siger sig selv, at manglende tilgængelighed er et absolut no go, hvis man vil gøre sig håb om at involvere flest muligt. Men hvordan skaber man så den størst mulige tilgængelighed?

Her skal der både fleksibilitet og opfindsomhed i spil, understreger Agnete Neidel

Få kreative overvejelser i spil

Nogle gange skal man måske tage ud til borgerne. Andre gange er det bedre at invitere ind på rådhuset, fordi det kan fremme følelsen af, at nu bliver der lyttet. Måske kan det være en god idé med en gulerod i form af mad som et fælles tredje, man kan være samlet om. 

Måske skal borgerne have lov at tage en kæreste, en ven eller en kontaktperson med. Og måske skal man overveje at invitere i flere runder til forskellige grupper. Nogle borgere synes, det er rart at være samlet i en gruppe og bruge en hel dag til processen. Andre er kun klar på en halv times samtale inde på deres værelse. 

Når det kommer til det rent sproglige, skal man altid tage højde for, hvordan man rammer den specifikke målgruppe bedst og overveje, om tilgængeligheden kan fremmes ved, at man laver en "hjælpemail" til de medarbejdere, der skal videregive invitationen til borgerne.

Vores erfaring med invitationer til borgere med autisme er, at de stiller mange spørgsmål til indholdet, hvis det ikke fremgår af invitationen, så her kunne man måske samle fakta i en QR-kode nede i hjørnet på invitationen.

Deltager fra Københavns Kommune