- Hvor mange herinde har tænkt, at I kunne være i risiko for at få stress med de arbejdsvilkår, I har?

Vi befinder os på Folkemødet på Bornholm, og selvom den lune eftermiddag godt kunne kalde på en iskold fadøl, så er Kommunernes telt godt fyldt op. Flere hænder ryger i vejret.

Det er Fremfærd, der har sat forebyggelse af stress på dagsordenen med arrangementet ”Til kamp mod stress: Hvorfor vente til det er gået galt?”. 

Stress er stadig tabu

- Selvom vi har talt om stress i årevis, så er tendensen, at vi ikke rigtig bryder os om at bruge ordet. Det er simpelthen forbundet med en form for flovhed, og mange foretrækker at gå med det alene, fortæller Marie Sonne, forbundsnæstformand i Socialpædagogerne.

Det bakker stabschef i Varde Kommune Karoline Klaksvig op om:

- Stress er et svært emne at tale om – også for os ledere. Jeg har selv oplevet mere end én gang, at det, jeg tror, er en hjælp, bliver oplevet som en mistillidserklæring. Fx hvis jeg lægger mærke til, at en medarbejder er presset og tilbyder at fjerne nogle opgaver, så spørger medarbejderen ’Tror du ikke, jeg kan løse mine opgaver?’.

Forebyggelse ja tak – men hvordan?

Stress er et folkesundhedsproblem i Danmark, og sygemeldinger på grund af stress er en udfordring på mange danske arbejdspladser. Alligevel er der langt større fokus på behandling af stress fremfor forebyggelse – måske fordi vi ikke ved hvordan.

Det har forsker Pernille Steen Pedersen en del af svaret på. Hun har i sin forskning vist, at skam og følelsen af utilstrækkelighed er benzin på stressbålet. Følelsen af utilstrækkelighed kan fx opstå, når en medarbejder oplever at skulle gå på kompromis med sin faglighed. Og skal vi det til livs, så skal vi først og fremmest forstå, at stress ikke er et individuelt, men et kollektivt problem:  

- Noget af det vi ved, der virker forebyggende i forhold til stress, er at styrke arbejdsfællesskabet. Når vi får et fælles sprog for at tale om det, der kan være svært, og når vi kan være ærlige over for hinanden om situationer, hvor vi føler, vi ikke slår til, så gør det en forskel. Så kan vi nemlig bedre hjælpe hinanden på den rigtige måde, når det er nødvendigt, siger hun.

Sygefraværet faldt drastisk

Derfor har Pernille Steen Pedersen udviklet en række dialogværktøjer til arbejdspladser, der kan sætte gang i snakken på arbejdspladser. Og det er noget, der virker.

Blandt publikum sidder Marie Friis Wivel, som var leder på en af de arbejdspladser, der var med til at udvikle værktøjerne. Hun fortæller, at i det år, hvor arbejdspladsen deltog i projektet, faldt sygefraværet fra 9,3 til 2,7%.

- Dialogværktøjerne gjorde det nemmere for mig som leder at skabe et rum, hvor det var ufarligt at tale om nogle følsomme ting, som vi normalt ikke taler om.

Vi er forskellige og vil støttes på forskellige måder

Under debatten på Folkemødet er det nu publikums tur til at stifte bekendtskab med dialogværktøjerne.

Moderator Louise Wolf holder skilte med spørgsmål op, som publikum svarer på ved at markere med blå eller røde kort.

Eksempel på spørgsmål

Hvilke af disse citater passer bedst, i forhold til hvordan du gerne vil have hjælp fra dine kollegaer, når du oplever et stort arbejdspres?

A: Det er rart, at mine kollegaer tilbyder deres hjælp og kommer med gode råd, uden jeg har bedt om det.

B: Jeg skal nok selv sige til, hvis jeg har brug for hjælp.

Der er stort set lige mange røde og blå kort.

Pernille Steen Pedersen siger:

- Der er ikke et rigtigt eller et forkert svar. Pointen er, at vi reagerer vidt forskelligt under pres og brug for forskellige former for støtte fra vores chef eller kolleger. Men det kan vi kun give hinanden, hvis vi kender hinandens præferencer.   

Ikke et plaster på et åbent benbrud

- Jeg er meget begejstret for dialogværktøjerne, men det kræver de rigtige rammer på arbejdspladsen, hvis de skal gøre en reel forskel. 73 procent af vores medlemmer oplever, at arbejdspresset er vokset og tempoet sat op. Kombineret med høje følelsesmæssige krav, er det en farlig cocktail, siger Maria Klingsholm, der er forbundssekretær i FOA.

Marie Sonne er enig.

- Nu er jeg efterhånden så grå i toppen, at jeg kan huske andre gode stressforebyggende tiltag, der er løbet ud i sandet, fordi der simpelthen ikke er tid til at implementere dem ude på arbejdspladserne. Vi er superglade for værktøjerne – de kan bare ikke erstatte ordentlige rammevilkår, for så er det som at sætte et plaster på et åbent benbrud, siger hun.

Stabschefen i Varde Kommune, Karoline Klaksvig, bruger værktøjerne forebyggende på sin arbejdsplads. Hun medgiver, at rammerne kan udfordre, men det er en god investering at tage dialogen og blive klogere på hinanden, inden der opstår pressede situationer.

Bliv klogere på stressforebyggelse på temaside om stress