Pernille Steen Pedersen

Til kamp mod stress: Tre kommuner spiller sig til bedre dialog og trivsel

Varde, Skanderborg og Frederiksberg Kommuner arbejder strategisk med stressforebyggelse gennem dialogværktøjer udviklet af CBS-forsker Pernille Steen Pedersen.

Af Irene Aya Schou 24/05/2022
Fremfærd

Stresskurven skal knækkes. Samarbejde og fællesskab skal opprioriteres. Og det skal velafprøvede dialogværktøjer samt viden om stress og den medfølgende skyld og skam hjælpe med til.

Det mener man i Varde, Skanderborg og Frederiksberg Kommuner, der har valgt at prioritere tid og ressourcer på forskningsbaserede værktøjer og metoder, der skal forbedre dialogen lokalt på arbejdspladserne og give et sprog for det, der er svært.

Dialogkort skal forbedre trivsel på Frederiksberg

Værktøjerne bl.a. dialogkort er udviklet af CBS-forsker Pernille Steen Pedersen som led i forskningsprojektet 'Ledelse, kerneopgaver, arbejdsfællesskaber og stress'.

I Frederiksberg Kommune har Arbejdsmarkedsafdelingen, der bl.a. består af Ungecenter, Jobcenter og Center for sygedagpenge, valgt at integrere dialogkortene som led i en handleplan for det forebyggende arbejde i forhold til arbejdsrelaterede stress-sygemeldinger.

- Der har generelt været stor begejstring for kortene hos både medarbejdere og ledere. Dialogkortene giver en god og tryg dialog og viser vores forskelligheder i oplevelsen af samarbejde og anerkendelse, herunder også hvordan vi bedst kan hjælpe hinanden i arbejdspressede situationer. Og så er dialogkortene nemme at gå til og kan tages frem når som helst, det lige passer ind i en hverdag præget af travlhed og drift, siger jobcenterchef i Frederiksberg Kommune, Anja Krogh Svane.

Medarbejder fandt værktøjer på nettet

Det var en medarbejder i kommunens Ungecenter, der selv blev opmærksom på dialogkortene, som hun fandt på nettet. Dialogkortene blev først kaldt 'stress-spillet', men det fik en forkert klang og blev omdøbt til 'trivselsspillet'.

- Vi var så glade for at finde et materiale på nettet. Det er let at gå til og komme i gang med vejledninger, film og forklaringer, uden alle behøvede at læse en hel masse først. Jeg har prøvet det af med flere forskellige afdelinger og på et MED-seminar, hvor ledelsen også deltog, og alle har taget virkelig godt imod det, siger Mette Brendholdt Thomsen, der er UU-vejleder i Ungecentret i Frederiksberg Kommune.

Eksempler på dialogkort:

1. Du oplever et stort arbejdspres og er frustreret over, at du skal gå på kompromis med din faglighed. Hvordan kan dine kollegaer bedst støtte?

  • Mine kolleger skal først og fremmest lytte, når jeg lufter mine frustrationer
  • Mine kollegaer skal komme med løsningsforslag
  • Mine kolleger skal give mig plads til at finde en løsning (holde sig væk)

2. Nogle medarbejdere foretrækker at blive inddraget i beslutningerne, hvorimod andre synes, det er en lettelse, at beslutninger træffes af andre. 

  • Hvordan vil du gerne inddrages?
  • Kom med et eksempel på en situation, hvor du blev inddraget (Til ledere: Kom med et eksempel på en situation, hvor du inddrog medarbejdere)

Sådan lyder to af de dialogkort, som medarbejdere og ledere i Arbejdsmarkedsafdelingen i Frederiksberg Kommune har arbejdet med.  

Solid forskning bag værktøjer

Værktøjerne består af blandt andet hæfter, dialogkort og videoer. De er udviklet særligt til brug på kommunale arbejdspladser, men andre arbejdspladser kan også få glæde af dem. Ved anvendelsen af værktøjerne får ledere og medarbejdere ny viden om hinanden og en indgang til at blive klogere på, hvor forskelligt vi reagerer i pressede situationer. 

- Det handler om, at vi får et sprog for at tale om det, der er svært. Det kan være følelser i forhold til, hvordan vi har det på arbejde, men det kan også være følelser i forhold til, hvordan vi føler os set og ikke set. Vi er i en branche, hvor vi har med mennesker at gøre, og det er hårdt. Her hjælper det at tale om: Hvad er en god kollega, siger UU-vejleder Mette Brendholdt Thomsen.

LÆS OGSÅ: Medarbejder fandt stressværktøjer på nettet: Nu udbredes de til hele forvaltningen

Skanderborg ruller ud i hele kommunen

I Skanderborg Kommune er dialogværktøjerne også i høj kurs. Fire daginstitutioner i Skanderborg Kommune var i 2019 med til at udvikle værktøjerne som led i forskningsprojektet 'Ledelse, kerneopgaver, arbejdsfællesskaber og stress' - et projekt, der foregik som et partnerskab mellem CBS, Fremfærd og tre kommuner.

Siden har Skanderborg Kommune arbejdet systematisk i forhold til at udbrede materialerne og værktøjerne til hele kommunen, blandt andet er der blevet afholdt flere temadage med deltagelse af lokale TRIO'er.

- Ind til videre har vi afhold seks halve temadage for i alt 40 TRIO'er, og flere er på vej. På møderne får de en kort intro til materialerne, de afprøver dialogkortene og får tid til at lægge en plan for, hvordan de kan arbejde videre derhjemme, siger Vita Harbo, der er arbejdsmiljø-og fastholdelseskonsulent i Skanderborg Kommune. 

LÆS OGSÅ: Daginstitution har afprøvet stressværktøjer: Vi er blevet bedre til at støtte hinanden

150 sæt dialogkort med Skanderborgs logo

Kommunen har indkøbt 150 sæt dialogkort til uddeling blandt TRIO'er på kommunale arbejdspladser. Kortene ligger i en fin æske forsynet med Skanderborgs logo for at understrege, at man i kommunen tager ejerskab for værktøjerne og gerne ser dem anvendt.

- Værktøjerne kan anvendes bredere end blot til stressforebyggelse, da de tager fat på centrale temaer som kollegaskab, ledelse og anerkendelse. Det gør, at de kan bruges til at forbedre samarbejde og trivsel generelt. De kan også anvendes til MUS-samtalen, og lige nu overvejer vi, om de skal være en obligatorisk del af det to-dages grundkursus for nye tillidsrepræsentanter, siger Vita Harbo.

Varde Kommune arbejder med ubalance

I efteråret 2021 blev godt 300 ledere og medarbejderrepræsentanter fra samtlige af Varde Kommunes arbejdspladser præsenteret for værktøjerne på en arbejdsmiljødag.

Varde Kommune har som et indsatsområde 'ubalance mellem arbejdstid og arbejdsmængde'. Derfor havde man inviteret Pernille Steen Pedersen til at holde et oplæg om sammenhængen mellem stress og skam, hvorefter hun introducerede dialogspillet.

- Alle arbejdsmiljøgrupper fik et spil med hjem. Desuden har vi lagt spillet ud på vores intranet, så folk selv kan downloade og printe det, fortæller Britt Harpøth, der er arbejdsmiljøkoordinator i Varde Kommune. 

LÆS OGSÅ: Rudersdal gentænker organiseringen af hjemmeplejen: 'Vi sætter alt i spil'

One size fits ikke all

Hun understreger, at tilbagemeldingerne på temadagen har været rigtig gode fra både ledere og medarbejdere, og at værktøjerne er blevet taget godt imod i alle brancher.

- Direktionen og kommunaldirektøren nævnte, at oplægget og dialogspillet var en øjenåbner i forhold til, at 'one size ikke fits all', når det gælder stress-forebyggelse, og at man er nødt til at tale ud fra den enkeltes behov og komme tidligt ind i dialogerne. Medarbejderne hæftede sig ved, at der er tale om nye viden, der er let omsættelig og giver mening i en travl hverdag uden, at man behøver at læse bøger og teorier, siger hun. 

Arbejdsfællesskaber er nøglen til bedre trivsel

- Hele min forskning handler om at styrke arbejdsfællesskabet og lære at støtte hinanden i at kunne navigere i et arbejdsliv, hvor mange går på arbejde med liv og sjæl, og hvor vi er dybt afhængige af hinanden. Ledelse er et samarbejde mellem ledere og medarbejdere om at spille hinanden gode. Det kræver viden og selvindsigt af en medarbejder at sige: 'Det, jeg har allermest brug for lige nu, er, at du lytter til mig.' Derfor er det afgørende, at ledelsen bakker op, og at lederne føler sig tryg i at bruge værktøjerne, sagde Pernille Steen Pedersen, der er ansat som post.doc på CBS og har skrevet ph.d. om stress og skam.

Kort om dialogkortene:

Dialogkortene er baseret på Pernille Steen Pedersens forskning om stress og skam og er blevet til på baggrund af interviews med ledere og medarbejdere i tre kommuner som led i et større forskningsprojekt.

Kortene er ordnet i fire forskellige temaer: Kollegaskab, ledelse, anerkendelse og moralske konflikter og indeholder spørgsmål, dilemmaer, citater og viden, som gruppens deltagere på skift forholder sig til.

Ved 4 deltagere tager det ca. 1 time at spille alle kort i et tema. Det er dog også muligt at tage enkelte kort og spille i kortere tid. 

Læs mere og download materialer her

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Billedtekst:

Forsker Pernille Steen Pedersen holder oplæg for godt 40 centerledere, teamledere, arbejdsmiljørepræsenter, arbejdsmiljøledere og MED-repræsentanter i Arbejdsmarkedsafdelingen i Frederiksberg Kommune.

Værktøjskassen til forebyggelse af stress og styrkelse af arbejdsfællesskabet

Her finder du videoer, hæfter og dialogkort, som I kan bruge i arbejdet med at forebygge stress-sygemeldinger på jeres arbejdsplads.

Værktøjer til at arbejde med stress-forebyggelse og arbejdsfællesskaber

Se filmen: Sådan bruger du materialerne

Se filmen: Et nyt perspektiv på stress og skam

Hør podcasten: Nyt syn på stress og skam

Om Pernille Steen Pedersen

Pernille Steen Pedersen er uddannet cand.scient.pol. og har arbejdet med sygefravær i Beskæftigelsesministeriet i 10 år og har skrevet ph.d. om stress og skam - primært med fokus på lederrollen. Hun har udgivet bøgerne "Slip stress ud af skammekrogen" og "Stress og skam i arbejdslivet" og er pt. ansat som post.doc på CBS.

Hun har udviklet materialer og forebyggelsesværktøjer i forbindelse med forskningsprojektet 'Ledelse, kerneopgaver, arbejdsfællesskaber og stress'. Projektet er foregået som et partnerskab mellem CBS, Fremfærd og tre kommuner: København, Skanderborg og Rudersdal.

Læs mere om projektet

Vigtige begreber i Pernille Steen Pedersens forskning:

Moralske konflikter: Kernen er, at vi oplever en konflikt mellem det, vi gerne vil udføre og kan stå inde for, og så de faktiske muligheder. Det kan være, at vi oplever en forandring, som gør, at vi kun kan yde 80 procent, mens vores ideal stadig er 100 procent.

Skam fremprovokerer en optagethed af, hvordan vi tager os ud i andres øjne og en følelse af, at vi har gjort noget forkert eller ikke gør det godt nok. Der er fire kendetegn ved skam i arbejdslivet: Forsøg på at flygte eller skjule sig, manglende evne til at tro på og tage imod anerkendelse, oplevelsen af at have gjort noget forkert, angst for at blive afsløret.

To reaktionsmønstre på skam: Pernille Steen Pedersen opererer med to forskellige reaktionsmønstre på skam, som hun kalder henholdsvis ”problemløser-reaktionen” og ”relationsmester-reaktionen”. 

Ved problemløser-reaktioner er der fokus på opgaven og kvaliteten, og personen er bange for at svigte andre. Personen skammer sig over sin egen formået og manglende evne til at løse opgaven godt nok.

Ved relationsmester-reaktioner er man bange for at blive svigtet af andre og udelukket fra fællesskabet. Personen føler sig uværdig til arbejdsfællesskabet, og er meget opmærksom på, hvad andre, ikke mindst lederen tænker.

Stress relaterer sig i de fleste definitioner til følelsen af ikke at have ressourcer nok til at opfylde de krav, der bliver stillet. I Pernille Steen Pedersens forskning er der fokus på følelsen af skam og moralske konflikter som en stor stressfaktor.

Anerkendelsesparadokset: Jo mere, vi har brug for anerkendelse og støtte, jo mindre er vi i stand til at tage imod den. Her er det vigtigt at rose intentionen frem for det færdige resultat og fokusere på, hvor vigtigt det er at turde fejle.

Vikarierende samvittighed: Som leder kan man hjælpe sine medarbejdere med at håndtere moralske konflikter, så en medarbejder f.eks. ikke ender med at give sig selv skyld for noget, der ikke er deres ansvar. Her kan man som leder tænke sig selv som en vikar for samvittigheden og hjælpe medarbejderen til at lette samvittigheden.