Mette Thomsen

Medarbejder fandt stressværktøjer på nettet: Nu udbredes de til hele forvaltningen

Hvorfor har vi ingen procedurer for, hvordan man forebygger stress-sygemeldinger? Det spørgsmål sendte arbejdsmiljøgruppen på jagt efter ny viden.

Af Irene Aya Schou 24/05/2022
Fremfærd

Mette Brendholdt Thomsen bærer på en sort kasse. I daglig tale er det "Mettes roadshow". I kassen ligger laminerede dialogspil, hæfter om stress og skam og andet godt.

Mette Brendholdt Thomsen tager kassen med rundt, hver gang hun skal introducere stress-værktøjerne i et nyt center eller afdeling. Og det er efterhånden sket nogle gange. 

Vi er i Ungecenter Frederiksberg. Ungecentret er beliggende i en fem etages bygning på Finsensvej og består af jobcenter, uddannelsesvejledning, medarbejdere fra Socialafdelingen m.fl.

Googlede og fandt materialer

Her arbejder Mette Brendholdt Thomsen som UU-vejleder med unge fra 18-30 år. Hun er arbejdsmiljørepræsentant og glad for opgaven. Men en dag opstod en undring i arbejdsmiljøgruppen:

- Hvorfor er der procedurer for, når en medarbejder er gået ned med stress, og hvordan de kommer tilbage, men ikke for, hvordan man forebygger stress-sygemeldinger? siger Mette Brendholdt Thomsen.

Hun gik i gang med at lede på nettet efter stress-forebyggende materialer og fandt en side med videoer, podcast, hæfter og dialogkort - alt sammen gratis materialer lige til at downloade og printe ud. 

- Jeg googlede forebyggelse, stress, redskaber, og fandt materialer, som jeg gennemgik med min arbejdsmiljøgruppe. Vi blev enige om, at jeg skulle lave et pilotprojekt i Ungecentret for vejledergruppen, siger Mette Brendholdt Thomsen.

LÆS OGSÅ: Dialogkort baseret på forskning giver bedre kollegaskab og trivsel i hjemmeplejen

"Folk var simpelthen så begejstrede"

Materialerne, der bl.a. består af dialogkort, og som berører temaerne kollegaskab, anerkendelse, ledelse og moralske konflikter, blev prøvet af på en række møder. Feedbacken var overvældende.

- Folk var simpelthen så begejstrede for det. Tilbagemeldingen er, at det er rart at have tid til at tale sammen om noget, der ikke bare er drift. Og det gode er, at jeg kun skulle bruge fem minutter på at sætte folk ind idet, siger Mette Brendholdt Thomsen.

Hun har efterfølgende introduceret dialogkortene for gruppen af jobkonsulenter - og senere nogle af de andre centre under Arbejdsmarkedsafdelingen. 

Det er lige til at gå til og sjovt. Der har ikke været konflikter eller dårlig stemning

Medarbejder

Viden om, hvor forskellige vi er

Erfaringerne fra Frederiksberg er, at dialogkortene giver ledere og medarbejdere mulighed for at tale om ting, de normalt ikke taler om, for eksempel anerkendelse.

- Trivselsspillet, som vi kalder det, giver et super indblik i, hvor forskellige vi er. Vi bliver klogere på hinanden gennem fælles refleksion, og selv ledere fortæller åbent, at de også har brug for at blive anerkendt. Kun enkelte har udtrykt, at det kan være svært at sidde og tale om, hvordan 'vi har det', når der er travlt i hverdagen, siger Mette Brendholdt Thomsen.

Det har fungeret godt at have en leder med, så man kan tale sammen om tingene i 'fredstid'

Medarbejder

Dialogkortene er også været afprøvet i fælles-MED for hele afdelingen, og forsker Pernille Steen Pedersen, der har udviklet dialogkortene på baggrund af sin forskning om stress og skam, har for nylig holdt oplæg for 40 centerledere, teamledere, arbejdsmiljørepræsenter, arbejdsmiljøledere og MED-repræsentanter i Arbejdsmarkedsafdelingen.

LÆS OGSÅ: Til kamp mod stress: Tre kommuner spiller sig til bedre dialog og trivsel

Alle ledere har afprøvet trivselsspillet

Trivselsspillet er nu blevet en obligatorisk del af det stress-forebyggende arbejde i alle centre under Arbejdsmarkedsafdelingen i Frederiksberg Kommune. Alle ledere kender Pernille Steen Pedersens forskning og har selv afprøvet trivselsspillet.   

- Pernille Steen Pedersens begreb om skam giver utrolig god mening i forhold til at forstå stress, og det fine er, at man kan se en video på fem minutter og få en ret god forståelse af de vigtigste begreber, siger Mette Brendholdt Thomsen. 

Eksempler på dialogkort:

1. Du oplever et stort arbejdspres og er frustreret over, at du skal gå på kompromis med din faglighed. Hvordan kan dine kollegaer bedst støtte?

  • Mine kolleger skal først og fremmest lytte, når jeg lufter mine frustrationer
  • Mine kollegaer skal komme med løsningsforslag
  • Mine kolleger skal give mig plads til at finde en løsning (holde sig væk)

2. Nogle medarbejdere foretrækker at blive inddraget i beslutningerne, hvorimod andre synes, det er en lettelse, at beslutninger træffes af andre. 

  • Hvordan vil du gerne inddrages?
  • Kom med et eksempel på en situation, hvor du blev inddraget (Til ledere: Kom med et eksempel på en situation, hvor du inddrog medarbejdere)

Sådan lyder to af de dialogkort, som medarbejdere og ledere i Arbejdsmarkedsafdelingen i Frederiksberg Kommune har arbejdet med.  

Kort om dialogkortene:

Dialogkortene er baseret på Pernille Steen Pedersens forskning om stress og skam og er blevet til på baggrund af interviews med ledere og medarbejdere i tre kommuner som led i et større forskningsprojekt.

Kortene er ordnet i fire forskellige temaer: Kollegaskab, ledelse, anerkendelse og moralske konflikter og indeholder spørgsmål, dilemmaer, citater og viden, som gruppens deltagere på skift forholder sig til.

Ved 4 deltagere tager det ca. 1 time at spille alle kort i et tema. Det er dog også muligt at tage enkelte kort og spille i kortere tid. 

Læs mere og download materialer her

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Billedtekst:

Mette Brendholdt Thomsen har været primusmotor i projektet og stod selv i 'hjemmekontoret' og laminerede dialogkort på afdelingens lånte lamineringsmaskine under corona.

Værktøjskassen til forebyggelse af stress og styrkelse af arbejdsfællesskabet

Her finder du videoer, hæfter og dialogkort, som I kan bruge i arbejdet med at forebygge stress-sygemeldinger på jeres arbejdsplads.

Værktøjer til at arbejde med stress-forebyggelse og arbejdsfællesskaber

Se filmen: Sådan bruger du materialerne

Se filmen: Et nyt perspektiv på stress og skam

Hør podcasten: Nyt syn på stress og skam

Vigtige begreber i Pernille Steen Pedersens forskning:

Moralske konflikter: Kernen er, at vi oplever en konflikt mellem det, vi gerne vil udføre og kan stå inde for, og så de faktiske muligheder. Det kan være, at vi oplever en forandring, som gør, at vi kun kan yde 80 procent, mens vores ideal stadig er 100 procent.

Skam fremprovokerer en optagethed af, hvordan vi tager os ud i andres øjne og en følelse af, at vi har gjort noget forkert eller ikke gør det godt nok. Der er fire kendetegn ved skam i arbejdslivet: Forsøg på at flygte eller skjule sig, manglende evne til at tro på og tage imod anerkendelse, oplevelsen af at have gjort noget forkert, angst for at blive afsløret.

To reaktionsmønstre på skam: Pernille Steen Pedersen opererer med to forskellige reaktionsmønstre på skam, som hun kalder henholdsvis ”problemløser-reaktionen” og ”relationsmester-reaktionen”. 

Ved problemløser-reaktioner er der fokus på opgaven og kvaliteten, og personen er bange for at svigte andre. Personen skammer sig over sin egen formået og manglende evne til at løse opgaven godt nok.

Ved relationsmester-reaktioner er man bange for at blive svigtet af andre og udelukket fra fællesskabet. Personen føler sig uværdig til arbejdsfællesskabet, og er meget opmærksom på, hvad andre, ikke mindst lederen tænker.

Stress relaterer sig i de fleste definitioner til følelsen af ikke at have ressourcer nok til at opfylde de krav, der bliver stillet. I Pernille Steen Pedersens forskning er der fokus på følelsen af skam og moralske konflikter som en stor stressfaktor.

Anerkendelsesparadokset: Jo mere, vi har brug for anerkendelse og støtte, jo mindre er vi i stand til at tage imod den. Her er det vigtigt at rose intentionen frem for det færdige resultat og fokusere på, hvor vigtigt det er at turde fejle.

Vikarierende samvittighed: Som leder kan man hjælpe sine medarbejdere med at håndtere moralske konflikter, så en medarbejder f.eks. ikke ender med at give sig selv skyld for noget, der ikke er deres ansvar. Her kan man som leder tænke sig selv som en vikar for samvittigheden og hjælpe medarbejderen til at lette samvittigheden.