- Det hele startede med en frustreret cheflæge i akutmodtagelsen, fortæller lægefaglig vicedirektør på Sjællands Universitetshospital, Peder Fabricius.

- Noget af det, der frustrerede ham var, at han ikke følte sig i stand til at hjælpe de patienter, der kom ind bl.a. patienter, der kom fra plejehjem. De kom ind og var ganske kort tid i akutmodtagelsen, inden de døde eller blev sendt tilbage til plejehjemmet, uden at hospitalet havde kunnet gøre noget væsentligt for dem.

Indlagt for at dø

Peder Fabricius er inviteret til workshoppen "den gode død" for at fortælle om opstarten af projekt ”Den Sidste Tid” i Sundhedsklynge Nykøbing Falster, Region Sjælland.

Klyngeprojektets formål er at sikre et godt samarbejde mellem sygehus, kommune og praktiserende læge om borgernes sidste levetid.

Noget af det første, projektet gjorde, var at kigge på 10 konkrete patientforløb. De viste, at borgerens sidste tid ofte er hektisk og præget af en masse blodprøver, som er fuldstændig spild af alles tid og forbundet med smerte.

- Ofte kom borgeren ind på sygehuset og døde efter ganske få timer, uden at de pårørende var nået frem. Det er trist, og vi erkendte hurtige, at det ikke er noget, vi kan klare alene, siger Peder Fabricius. 

Fravalgsjura på en serviet

I første omgang talte man med sygehusets tre praksiskoordinatorer og inddrog også de praktiserende læger, som sygehuset har møde med to gange årligt. Også kommunerne skulle inddrages.

- Plejehjemmene er kommunernes ansvar, og der er brug for, at man her tager hul på den svære samtale og får et alternativ til indlæggelse, hvis en borgers situation forværres, siger Peder Fabricius.

Overlæge og konsulent Ove Gaardboe har faciliteret en række workshops for læger, sygeplejersker og interessenter fra kommunerne og lavet dokumentet "Alt om fravalgsjura på en serviet".

- Juraen skulle kunne stå på bagsiden af en serviet og sikre, at de praktiserende læger har et nemt overblik over de vigtigste elementer i reglerne, fx når de undlader at indlægge en borger, siger Peder Fabricius.

Blinde på hinandens virkelighed

Næste skridt er en række workshops med medarbejdere bl.a. på plejecentre og i hjemmepleje, der skal klædes på til at tage samtalen med borgere og pårørende om den sidste tid.

For Peder Fabricius har det været en øjenåbner at begynde at orientere sig mod kommuner og praktiserende læger. For en del af det tværsektorielle ligger i at forstå hinanden.

- Vi er blinde på hinandens virkelighed og hverdag, og sygehusene vil ofte gerne diktere, hvordan samarbejdet skal være. Men det kommer vi ikke langt med. Der skal være egentlig samskabelse, siger han.

Hjælpen skal være nær

En forudsætning for at lykkes er nærhed og tilgængelighed, fx skal man som plejehjemsvikar i en nattevagt vide, at man kan kontakte sygehuset, hvis en borger bliver dårlig.

- Det er nødvendigt, at der er en tilgængelighed fra sygehusvæsenets side. Der kan være, at vi kan sende en vurderingsenhed bemandet med paramedicinere, der står i direkte forbindelse med en hospitalslæge. På den måde er hjælpen nær, og borgeren behøver ikke at blive indlagt, siger Peder Fabricius.