Social- og sundhedsmedarbejdere spiller en afgørende rolle, når det gælder om at sikre flest mulige borgere en død i overensstemmelse med deres egne ønske.

Det fastslår overlæge og konsulent hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed Ove Gaardboe.

- Alle medarbejdere i såvel hjemmeplejen, på plejehjemmene og i sygeplejen skal kunne tage den vigtige samtale med borgeren og de pårørende om borgerens sidste tid, men især social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er afgørende her, fordi de er så stor en gruppe, siger Ove Gaardboe.

Sosu-hjælpere glemmes ofte

Han står bag rapporten "Bliv Klar til samtalen", der har indsamlet erfaringer fra de kommuner, klyngesamarbejder og andre tværsektorielle samarbejder, der siden det første Fremfærd-projekt "Klar til samtalen" fra 2017-2019 har arbejdet med borgernes ønsker til den sidste tid.  

Rapporten er bestilt af Fremfærd Sundhed og Ældre. Den beskriver ni konkrete "Klar til samtalen"-projekter og giver råd og anbefalinger til, hvordan man understøtter en god proces, når kommunen vil udvikle indsatser, der gør de sundhedsprofessionelle klar til at tage snakken om den gode død.

Et vigtigt råd er at løfte alle medarbejderes kompetencer.

- Ofte laver man en plan for, hvordan kan løfte én faggruppe fx sygeplejerskerne. Så uddanner man én sygeplejerske på hvert plejecenter og måske nogle social- og sundhedsassistenter. Men man glemmer ofte social- og sundhedshjælperne, siger han. 

Grib bolden i luften

Ove Gaardboe understreger, at social- og sundhedshjælperne har en stor del af den daglige kontakt med borgerne, og at de har en væsentlig rolle i at få taget beslutningerne.

- De snakker rigtig meget med borgerne og kan sige: 'Hov, nu går det ned ad bakke med Jens-Peters helbred. Vi skal have taget stilling her". Social- og sundhedshjælperne er en meget dygtig og kompetent faggruppe. Deres kompetencer på dette område skal bare løftes en smule, siger han.

Ifølge Ove Gaardboe handler det om at turde gå ind i de samtaler, der kan opstå uventet, når medarbejderen er sammen med borgeren. Ove Gaardboe betegner det som 'at gribe bolden i luften'.

- Det kan være, at borgeren siger: 'Nu er jeg ved at være træt af det hele. Nu skal I ikke have mere bøvl med mig." I de situationer skal alle medarbejdere kunne tage samtalen og rapportere tilbage i systemet, så andre faggrupper bliver involveret.

De fire medarbejderkompetencer

I rapporten "Bliv Klar til samtalen" opridses fire medarbejderkompetencer:

1. Kunne tage samtalen med borgeren og de pårørende om døden og ønsker til den sidste tid.
2. Have viden om, hvad borgeren selv kan beslutte, og hvornår fx en læge skal inddrages.
3. Have viden om lovgivning og daglig praksis omkring fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop og fravalg af anden livsforlængende behandling.
4. Have kendskab til almindelig palliation fx mulighederne for pleje og behandling i borgers hjem. 

- Den vigtigste kompetence er at kunne tage samtalen og at kunne tænke på, at den samtale skal bruges til, at der bliver besluttet det rigtige undersøgelses- og behandlingsniveau. Det kræver lidt viden om jura og kendskab til almindelig palliation, siger Ove Gaardboe.

Jura på bagsiden af en serviet

Han understreger dog, at jurakravet ikke er større, end at det kan stå på bagsiden af en serviet.

- Medarbejderen skal vide, at borgerens ønske - for at kunne gælde juridisk - skal dokumenteres i journalen af en læge, siger Ove Gaardboe, der også betegner planlægning som et nøgleord for at lykkes med et godt forløb i den sidste tid. 

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen sker 35 procent af alle dødsfald på et sygehus, selvom de fleste gerne vil dø i eget hjem. 

Planlægning kan handle om noget så elementært som at få en hospitalsseng ind i eget hjem, hvilket kan være meget bøvlet, hvis borgeren fx bor på femte sal.   

- Det lyder så banalt at sige, at man skal i gang i god tid. Men det skal man. Planlægningen starter allerede der, hvor en borger siger: 'Det er vigtigt for mig, at jeg får lov at dø hjemme', siger Ove Gaardboe.

Tværsektorielt samarbejde

Han glæder sig over, at ni projekter nu har fået erfaringer med "Klar til samtalen". Af dem foregår fem projekter omkring regionale sundhedsklynger, hvor kommuner, hospital og almen praksis samarbejder.

Ifølge Ove Gaardboe er det tværsektorielle samarbejde helt afgørende for succes.

- Døden er tværsektoriel. Derfor håber jeg, at de nye sundhedsråd, der efterfølger sundhedsklyngerne, vil fortsætte denne type tværsektorielle indsatser, for det at sikre en god død er en fælles opgave.