Klar til samtalen

Bliv klar til samtalen: De syv hverdagsråd

Syv tommelfingerregler understøtter en god proces, når kommunen vil udvikle indsatser, der gør medarbejderne 'Klar til samtalen'.

Af Irene Aya Schou 30/09/2024
Fremfærd

I det følgende finder du syv tommelfingerregler og fire vigtige kompetencer, der understøtter en god proces, når kommunen vil udvikle indsatser, så sundhedsprofessionelle og borgere bliver ”Klar til samtalen”.

Klar til samtalen 1-2-3

Tommelfingerreglerne og medarbejderkompetencerne kommer fra projektet 'Klar til samtalen 3', der bygger videre på tidligere projekter i Fremfærd-regi og andre steder, der har støttet plejepersonale, læger og andre i at tage den svære samtale om bl.a. genoplivning og livsforlængende behandling.

I det nye projekt er der blevet indsamlet erfaringer fra de kommuner, klyngesamarbejder og andre tværsektorielle samarbejdskonstellationer, der siden det første Fremfærd-projekt "Klar til samtalen" fra 2017-2019 har arbejdet med borgernes ønsker til den sidste tid.

De syv tommelfingerregler

  1. Ledelsen skal gå forrest: Kun hvis ledelsen aktivt understøtter processen opnås gode resultater for borgerne.
  2. Fokusér bredt og tværsektorielt: Praksis- og kulturændringer på dette område virker bedst i tværsektorielt samarbejde.
  3. Opdatér de lokale instrukser: Sørg for opdaterede instrukser - afstemt mellem sygehus, præhospital og kommune.
  4. Løft alle medarbejderes kompetencer: Inddrag alle faggrupper med borgerkontakt og styrk deres kompetencer.
  5. Planlægning: En død i så høj grad som muligt på borgerens egne betingelser kræver planlægning, hvilket igen kræver tidligt og godt samarbejde mellem alle parter.
  6. Saml dataSkaf flest mulige data, der kan dokumentere indsatsen.
  7. Opbyg lokalt understøttende materialeForslag til materiale til borgere, pårørende og personale, der understøtter processen

Fire medarbejderkompetencer

Foruden de syv tommelfingerregler har projektet lokaliseret fire vigtige medarbejderkompetencer, der understøtter en god proces.

  1. Den vigtige samtaleAt kunne føre meningsfulde samtaler med borgeren og de pårørende om fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle behov og praktiske ønsker ved livets afslutning.
  2. Det rette undersøgelses- og behandlingsniveauI samarbejde med borgeren, de andre faggrupper og borgerens læge at få besluttet og dokumenteret det rette undersøgelses-, behandlings- og plejeniveau.
  3. Fravalgsjura og lokale instrukserHave det nødvendige kendskab til basale principper i juraen og i de lokale instrukser om fravalg af genoplivningsforsøg og livsforlængende behandling.
  4. Kendskab til almindelig palliationUnderstøtte tidlig start på den rette lindrende behandling.

Projektet er gennemført af Dansk Selskab for Patientsikkerhed ved overlæge og konsulent Ove Gaardboe.

Læs rapport "Bliv Klar til samtalen"
Få OnePager med de syv tommelfingerregler
Om 'Klar til samtalen'-projekterne

'Klar til samtalen’-projekternes formål er at sikre flest mulige borgere en død i overensstemmelse med deres egne ønsker. 

’Klar til samtalen 3’ bygger videre på tidligere projekter i Fremfærd-regi og på andre projekter, der har støttet plejepersonale, læger og andre i at tage den svære samtale om bl.a. genoplivning og livsforlængende behandling.

Projektet resulterer i et indsatskatalog ’Bliv Klar til samtalen’, der skal understøtte kommuners og sundhedsklyngers arbejde med at sikre, at der tages relevante samtaler med de ældste og meste syge borgere om livets afslutning. 

Projektledelse på ’Klar til samtalen 3’ og rapporten ’Bliv Klar til samtalen’ er KL, FOA og Dansk Sygeplejeråd i regi af Fremfærd Sundhed og Ældre.

Udførende på projektet er Dansk Selskab for Patientsikkerhed ved overlæge og konsulent Ove Gaardboe.

Klar til samtalen