Hjemmepleje bygger bro: Fra ensomhed til madfællesskab
Medarbejdere i hjemme- og sygeplejen i Sønderborg skaber kontakt til de frivillige organisationer i en fælles indsats for styrket livskvalitet.
Mange ældre sidder alene i deres bolig uden et socialt netværk. De kommer sjældent ud, spiser ofte alene. Sofaen og fjernbetjeningen er blevet deres bedste ven, og jo længere tid de sidder alene, jo sværere er det at komme ud ad døren og møde andre.
Nogle har så meget brug for at spise sammen med andre, at de benytter kommunens bytte-ydelsesordning og springer et bad over mod, at medarbejderen i hjemmeplejen sætter sig ned og er til stede, mens borgeren spiser sit måltid.
Det oplever man i hjemme- og sygeplejen i Sønderborg Kommune. Ensomhed og følelsen af at være uønsket alene er en opgave, kommunen ikke kan løfte. Det skal ske i et samarbejde med civilsamfundet og de frivillige organisationer.
Mange lokale spisefællesskaber
Derfor er Sønderborg Kommune, som led i et Fremfærd-projekt, ved at undersøge, hvad der findes af frivillige tilbud om måltidsfællesskaber og andre fællesskaber relateret til mad og måltider lokalt. Og kommunen er positivt overrasket.
- Vi har brugt en del tid på at afdække, hvad der er af spisefællesskaber ude omkring os. Forventningen var, at det var begrænset, men vi måtte pudse brillerne. Der var faktisk en del spisefællesskaber, både mere formelle drevet af Ældre Sagen men også uformelle, hvor borgere privat mødes i kantinen på det lokale sygehus og spiser frokost sammen klokken 12, siger Pernille Sørensen Nielsen, der er udviklingskonsulent i Sønderborg Kommune.
Borgere henvises til netværk
Sønderborg er én af tre kommuner, der deltager i Fremfærd-projektet 'Rehabilitering 2.0 - mad og måltider'. Formålet er at udvikle rehabiliteringsindsatsen og fx mindske ensomhed gennem aktiviteter med fokus på mad og måltider.
Sønderborg Kommune ønsker at undersøge, hvordan man i hjemme- og sygeplejen kan trække på den rehabiliterende indsats, der allerede foregår i civilsamfundet og frivillige foreninger og især hjælpe borgere, der er i rehabiliteringsforløb efter paragraf 83A videre ud i spisefællesskaber og sociale netværk.
- Den viden, vi har fået om, hvor meget frivillighed, der er derude, gør, at når vi afslutter vores borgere i rehabiliteringsforløb, kan vi henvise til disse netværk. Tidligere har vi tænkt: 'Yes, nu er borgeren blevet selvhjulpen'. Vi tænkte ikke på alt det, som civilsamfundet og sociale fællesskaber kan gøre efterfølgende, siger Lisbeth Lillian Nielsen, der er daglig leder af rehabiliteringsteamet i Sydals, Sønderborg Kommune.
Enlige mænd i mandefællesskaber
Hjemme- og sygeplejen i Sønderborg Kommune har haft møder med bl.a. Ældre Sagen, Frivillighedens Hus, Kørestolsbrugere og Gangbesværede i Gråsten og Omegn, Stiftelsen Sct. Jørgens Hospital m.fl. og har lokaliseret spisefællesskaber, mandefællesskaber og buddyordninger, hvor frivillige tager borgeren i hånden og sørger for, at de kommer ud ad døren og ind i det nye fællesskab.
Kommunen oplever et stort behov for at få især enlige mænd med i ét af de mandefællesskaber, som Ældre Sagens lokalafdelinger de senere år har etableret i bl.a. Sønderborg Kommune.
- Mange mænd får afkortet deres levetid, fordi deres bedste ven er sofaen og fjernbetjeningen. Mændenes drive til at komme afsted er meget begrænset. Jo længere tid man har sidder derhjemme, jo sværere er det at komme ud, siger Laila Jepsen, der er distriktsleder for hjemme- og sygeplejen i Sydals.
Buddyordninger sikrer transport til fællesskaber
Hun har planer om at etablere 'en væg' i hjemme- og sygeplejen i Sydals med en liste over de organisationer, medarbejderne med fordel kan henvise til. Her skal der også være en liste over buddyordninger eller ’vi kommer og henter dig-ordninger’, som de også kaldes.
- Buddyordningen gør, at vores borgere kan få hjælp til at få etableret den første kontakt til fællesskaber, hvilket også indebærer at buddy'en følger eller kører borgeren den første gang, siger rehabiliteringsleder Lisbeth Lillian Nielsen.
Viden om buddyordninger og spisefællesskaber formidles også videre til Sønderborg Kommunes seniorvejledere, der står for de forebyggende hjemmebesøg, der gives til ældre over 70 år.
Ræk ud og vær nysgerrig
På baggrund af projektet er Sønderborg Kommunes gode råd til andre, der vil arbejde med spisefællesskaber: Vær nysgerrig, og skab relationer til de frivillige organisationer.
- Undersøg, hvad der sker i lokalmiljøet, i stedet for at tro at der ikke sker noget. Skab relationer til de frivillige, og bliv bevidst om, hvad vi som kommune kan byde ind med, siger udviklingskonsulent Pernille Sørensen Nielsen.
Distriktsleder Laila Jepsen understreger, at civilsamfundet hellere end gerne vil samarbejde med kommunen.
- De frivillige foreningen har været glade for vores henvendelse og sagt: 'Hvor er det dejligt, at I endelig henvender jer. For I har ikke rigtigt villet i kontakt med os før', siger hun.
Målet for Sønderborg Kommune er ikke at udvikle nye tilbud, men derimod at få synliggjort alt det, der allerede findes. Dog træder kommunen ind i rollen som facilitator for genetablering af spisefællesskabet på Skt. Jørgens Hospital.
Skt. Jørgens Hospital består af en række plejeboliger og fungerer som et slags bofællesskab især for ældre, enlige kvinder. Der foregår en del aktiviteter i huset, og beboerne har altid passet godt på hinanden.
Der har tidligere været arrangeret fællesspisninger, hvor der har været stor tilslutning. Primus motor for dette, én beboer, kan dog ikke længere varetage opgaven. Men det vil have stor værdi for det sociale fællesskab, at dette fortsætter.
Hjemme- og sygeplejen har sin vante gang i bofællesskabet og har set værdien af at have et spisefællesskab. De har derfor skabt en alliance med frivillige i Ældre Sagen med det formål, at de sammen med beboerne vil sikre, at der er et sundt og levedygtigt fællesskab i forhold til mad og måltider.
- Ideen er, at de frivillige skal være tovholdere for spisefællesskabet og selv planlægge, hvor tit det skal være og hvilken mad, der skal spises? Målet er at skabe livskvalitet og sikre, at de ældre beboere i bofællesskabet forbliver 'langtidsfriske', siger Lisbeth Lillian Nielsen, daglig leder af rehabiliteringsteamet i Sydals.