Mod og risikovillighed skal frisætte medarbejderne på ældreområdet i Hvidovre

Hvis den kommunale ældrepleje skal lykkes de kommende år, er der brug for medarbejdere, der kan tænke ud af boksen og finde løsninger på tværs af faggrænser og siloer og inddrage borgere og pårørende i opgaveløsningen.

Af Irene Aya Schou 03/11/2021
Fremfærd

Hvidovre Kommune har de seneste år arbejdet på at skabe større rum til kreativ opgaveløsning på ældreområdet. Hvis ældreplejen skal udvikles, skal medarbejderne nemlig frisættes, så de kan tænke mere på tværs og være mindre bundet af barrierer som økonomi, lovgivning og rigide styresystemer. 

Det kræver ledere, der er modige og risikovillige og bevidste om, hvad de skal lykkes med som ledere, og som vedholdende og insisterende bakker medarbejderne op i denne nye kurs og skaber rammer for at gøre noget nyt.

Det kræver igen, at faglig ledelse har topprioritet i forvaltningen, og at ledere både i den enkelte centre og på tværs af velfærdsområde deler viden, har en fælles strategi og støtter hinanden. 

Benspænd for borgerdialog

Det mener man i Hvidovre Kommune, der i en årrække har arbejdet med faglig ledelse som en måde at skabe forandring i ældreplejen. 

- Faglig ledelse er helt afgørende, hvis vi skal lykkes med opgaverne sammen med borgerne på et utrolig komplekst område. Der er nogle benspænd for faglig ledelse, og det kræver stort organisatorisk mod at skifte kurs, så borgerbehov og borgerdialog kommer før fokus på økonomi og lovgivning, siger Nicolai Kjems, der er chef for Center for Sundhed og Ældre i Hvidovre Kommune.

Pejlemærker for faglig ledelse

Hvidovre Kommune er én af 12 kommuner, der er med i Fremfærd-projektet "Pejlemærker for faglig ledelse på ældreområdet" - et projekt, der har til formål at styrke den faglige ledelse på ældreområdet.

Nicolai Kjems er blandt de ni ledere og én medarbejder fra kommunen, der er blevet interviewet af forsker Thorbjørn Fejerskov om, hvordan man bedriver faglig ledelse. På en workshop i september har de været med til at omsætte erfaringer, cases og refleksioner til en række pejlemærker for god ledelse, som snart præsenteres.

For Nicolai Kjems handler faglig ledelse først og fremmest om nysgerrighed og inddragelse af medarbejderne - om at blive nysgerrig på, hvad faglig ledelse egentlig er, og hvilke rammer, der skal være til stede, for at medarbejdere kan udfolde sig og finde nye løsninger.

Det kan være en udfordring at skabe rum for nysgerrighed og refleksion. Derfor har Nicolai Kjems sammen med andre lederkolleger taget initiativ til et tæt samarbejde på ledelsesplan mellem alle institutioner og afdelinger i Center for Sundhed og Ældre.

LÆS OGSÅ: Nye pejlemærker skal skabe forandring på ældreområdet

Samspilsstrategi skaber fælles retning

Konkret har man udarbejdet en Samspilsstrategi, der fastlægger fælles mål, værdier og indsatser og betyder, at alle ledere og medarbejdere i forvaltningen arbejder i samme retning. Samtidig mødes de ni ledere i det såkaldte Strategisk Lederforum, hver 14. dag og taler om faglig ledelse på baggrund af strategien. 

- Samspilsstrategien er en insisteren på, at noget kun lykkes, når vi bedriver ledelse sammen. Strategien giver medarbejderne en dybere forståelse og klarede retning for forventningerne til deres opgaveløsning. For borgerne betyder strategien, at de oplever en mere sammenhængende indsats, og for lederne giver det vigtig viden om, hvad de skal lykkes med som ledere, siger Nicolai Kjems.

Grounded i egen organisation

Samspilsstrategien og det tætte samarbejde mellem lederne, er også afgørende for, at de 1.000 medarbejdere på sundheds- og ældreområdet kan begynde at samarbejde med medarbejdere på andre store velfærdsområdet for eksempel børneområdet og handicap- og psykiatriområdet.

Borgernes problemer går ofte på tværs. Derfor er samarbejde på tværs af siloer og sektorer afgørende, hvis målet om at finde de bedste løsninger sammen med borgerne, skal lykkes.

- Alting starter hos os selv. Vi skal være rigtig grounded i egen organisation for at evne at samarbejde ud. Det kræver noget særligt at være kompetent, der hvor et klassisk ældreområde grænser op til andre velfærdsområder og andre aktører for eksempel regionens hospitaler eller praktiserende læger, siger Nicolai Kjems. 

Nye kompetencer efterspørger

Faglig ledelse handler derfor i høj grad om at klæde medarbejderne på til at kunne samarbejde ud og væk fra egen organisation. Og det er ikke så let.

- Vi ved godt, hvad det er for en effekt, vi gerne vil have ud af det, men hvad angår kompetencer er det mere diffust, for opgaveporteføljen på sundheds- og ældreområdet er præget af en ekstrem kompleksitet, siger Nicolai Kjems. 

Organisatorisk mod som pejlemærke

Fremfærd-projektet "Pejlemærker for faglig ledelse på ældreområdet" er endnu ikke afsluttet, og projektgruppen er stadig ved at finpudse de endelige pejlemærker.

Én af de pejlemærker, der arbejdes med, handler om organisatorisk mod - modet til at håndtere den stigende kompleksitet på ældreområdet ved at finde nye måder at løse opgaverne på.

Og netop dette pejlemærke er afgørende, hvis medarbejderne skal kunne bryde barrierer som økonomi, lovgivning og BUM-model og skabe nye, kreative løsninger sammen med borgerne, mener Nicolai Kjems.

- Medarbejderne efterspørger frisættelse og mod fra ledelsens og organisationens side. Nogle gange virker det som om, vi hylder strukturer eller barrierer, der gør det rigtig vanskeligt for vores medarbejdere at lykkes med opgaverne. Derfor skal vi være modige og risikovillige i vores lederskab, siger han.  

LÆS OGSÅ: Ledere: Nysgerrighed og inddragelse er nøglen til god faglig ledelse

Ny borgerrettet indsats i myndighed 

Et andet initiativ, der skal frisætte medarbejderne på ældreområdet, er nedsættelsen af en såkaldt koordineringsenhed på myndighedsområdet, der blandt andet visiterer til praktisk hjælp og personlig pleje, hjælpemidler og bolig.  

Denne koordineringsenhed består af socialfaglige og sundhedsfaglige medarbejdere, der har til opgave at løse komplekse og tværgående borgersager i samarbejde med borgeren.

Nicolai Kjems håber, at forsøget med en koordinerende og borgerrettet enhed - et projekt som kommunen har fået penge af fra Socialstyrelsen - vil vise, at der er muligheder for at gå på tværs og tænke ud af boksen.

- Gennem relationel koordinering forsøger vi at opbygge en konstruktion, der dækker det behov, vi har for at samarbejde på tværs og som også adresserer, at det kræver noget helt specielt ledelsesmæssigt, at faglighederne på de to områder er så forskellige, siger Nicolai Kjems. 

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Kort om projektet 'Pejlemærker for faglig ledelse på ældreområdet'

Formålet med projektet er at få tydeliggjort ledelsesopgaven i ældreplejen – herunder ledelsens rolle i forhold til at sikre en sammenhængende indsats af høj kvalitet. En del af arbejdet handler dermed om at afdække, hvordan der skabes de bedst mulige rammer for faglig ledelse.

Projektet skal munde ud i en række pejlemærker. De foreløbige pejlemærker blev blandt andet diskuteret på Ældretopmødet den 16. september 2021 i Odense.

Partssamarbejdet Fremfærd Sundhed og Ældre står bag projektet. Projektledelsen deles mellem KL, FOA og Sundhedskartellet. 

De 12 medvirkende kommuner er Hillerød, Gentofte, Ålborg, Sønderborg, Helsingør, Svendborg, Gladsaxe, Køge, Thisted, Hvidovre, Brønderslev og Ikast-Brande.

Læs projektbeskrivelsen

Læs flere artikler om projektet

Kort om Nicolai Kjems
Nicolai Kjems

Nicolai Kjems har siden 2017 været chef for Center for Sundhed og Ældre i Hvidovre Kommune. Han er uddannet sygeplejersker og har taget flere lederuddannelser. Han har bl.a. arbejdet på Bispebjerg Hospital og som sundheds- og forebyggelseschef i Furesø Kommune.