Mennesker med demens har akkurat lige så mange smerter som alle andre, men de har sværere ved at give udtryk for dem. De har derfor større risiko for under- eller fejldiagnosticering af smerter, og der er større sandsynlighed for, at de lider af ubehandlede kroniske eller akutte smerter.

Smerter giver ikke bare nedsat livskvalitet, men kan også være tegn på akut sygdom, der kræver behandling. Derfor har pleje- og sundhedspersonale en vigtig opgave i at opdage smerter, så den demensramte kan få behandling.

Systematiske observationer er afgørende

- En borger med demens fortæller ikke nødvendigvis, at han har ondt i benet, så vi skal være skarpe på at observere, at han fx går anderledes, end han plejer og ikke har samme appetit.  

Det fortæller Hanne Kærsmose Friberg, uddannelseskonsulent hos Nationalt Videnscenter for Demens.

Hun er oplægsholder på et stort læringstræf for Fremfærd-projektet Sikker sundhed for borgere med demens. Her deler videnspersoner og plejecentre fra hele landet deres erfaringer med at sikre sundheden for borgere med demens.

- Ved enhver ændring i adfærd hos en borger med demens, bør man faktisk stille spørgsmålet: Kan dette skyldes smerter?

Hvad skal der holdes øje med?

Hanne Kærmose Friberg har været med til at udvikle det gratis e-learning materiale ABC Demens – smerter, som er skabt til sundhedspersonale, men alle med interesse er velkomne til at tage det.

Nu deler hun ud af nogle af kursets indsigter.

- Afhængig af borgerens grad af demens er der forskellige tilgange. Personer med let grad af demens vil ofte selv kunne fortælle, at de har ondt, men de giver ikke nødvendigvis udtryk for det.

I den situation giver det mening at spørge ind, og man kan fx bruge visuelle værktøjer, som kan støtte borgeren i at illustrere smerten og intensiteten af smerterne, fortæller hun.

Men for mange demensramte borgere er dette ikke muligt, og så må plejepersonalet i stedet lede efter smerteadfærd.

- Det kan være, brynene trækker sig sammen. Det kan være, borgeren bevæger sig på en anden måde, end han plejer eller mister appetitten. Det kan også komme til udtryk verbalt, hvor borgeren skælder ud eller sukker.

Der er mange parametre, man skal have for øje, fortæller Hanne Kærmose Friberg. På modellen nedenfor kan du se de mest almindelige udtryk for smerte.

Få fat i borgerens smertehistorie

Der er ikke nogen facitliste til identificering af smerter, men noget af det, der virkelig kan batte, er at kende borgerens smertehistorie. Hvor har borgeren tidligere haft ondt? Hvordan er det kommet til udtryk? Og hvad har virket?

Hvis borgeren selv er på et stadie, hvor den samtale ikke længere er mulig, så kan de pårørende være en stor ressource.

- Det kan være ægtefællen lige ved, hvordan puden skal ligge under benene, så den smerteramte bedst kan falde i søvn. Eller at bedstevennen kan fortælle, at smerterne er særligt slemme, når borgeren bliver indadvendt og apatisk, siger Hanne Kærmose Friberg.

Uanset hvad, så kan det godt betale sig at blive klogere på, hvordan man vurderer og håndterer smerte hos mennesker med demens. Både borgere og plejecentre har meget at vinde i forhold til øget livskvalitet, unødvendige indlæggelser og mindre udadreagerende adfærd.

Bliv klogere på demens og smerter

Er du blevet nysgerrig på identificering og håndtering af smerter hos mennesker med demens? Så kan du tage det gratis kursus hos Nationalt Videncenter for Demens.