Kommune designer selv uddannelse til ufaglærte
24 ufaglærte er under uddannelse til pædagogiske assistenter i Slagelse. Leder giver gode råd om, hvordan arbejdspladsen kommer i gang.
Det kan være en stor udfordring at få gruppen med mindst uddannelse på skolebænken igen, men der var nærmest en sult efter uddannelse hos medarbejderne på Specialcenter Slagelse, da de sammen blev tilbudt at uddanne sig til pædagogiske assistenter, fortæller tidligere leder af Specialcenter Slagelse, Troels Permin.
25 uddannet – 24 godt på vej
Indtil videre er 25 ufaglærte medarbejdere fra Specialcenter Slagelse og Autisme Center Vestsjælland blevet pædagogiske assistenter og de næste 24 kolleger er på vej på skolebænken. Det er sket i et samarbejde med Zealand Business College, FOA Vestsjælland, og Den Kommunale Kompetencefond.
Arbejdsplads og faglige organisationer bakkede op
Troels Permin fortæller, at man har mødt stor opbakning til uddannelsesprojektet fra ledelsen, MED-udvalg og de faglige organisationer, som har kommunikeret sammen om den nye ordning.
Opkvalificeringen af medarbejderne bliver finansieret gennem Ufaglært til Faglært puljen – en pulje til medarbejdere på en 3F eller FOA-overenskomst, der ønsker en faglært uddannelse eller et forløb på vej til at blive faglært.
Der blev også indgået uddannelsesaftaler med hver enkelt medarbejder, så der herskede tryghed om, at man kunne vende tilbage til arbejdspladsen efter endt uddannelse.
Skræddersyet uddannelse
Arbejdspladsen gik straks i dialog med den lokale uddannelsesinstitution. Og i samarbejde med Zealand Business College designede man derfor en pædagogisk assistentuddannelse, der lever op til de formelle krav, men som er vinklet og vægtet til medarbejderne. Det er et skræddersyet forløb med egne undervisere fra Slagelse Kommune på udvalgte moduler som for eksempel sundhed og recovery-orienteret rehabilitering.
En af underviserne på uddannelsen til pædagogisk assistent er for eksempel en erfaren sygeplejerske fra Specialcenter Slagelse, som har lang erfaring med, hvad tilsynsmyndighederne lægger vægt på.
Kompetenceløft gav bedre arbejdsfællesskab
Der var flere motivationsfaktorer for at sætte gang i arbejdet med kompetenceløft, fortæller Troels Permin.
De mere velfungerende borgere og deres pårørende stillede større krav til faglighed på handicapområdet, tilsynsmyndighederne som Styrelsen for Patientsikkerhed og Socialtilsynet havde peget på, at der var behov for et kompetenceløft. Men løftet skulle først og fremmest give medarbejderne mere arbejdsglæde og bedre arbejdsfællesskab.
- Når man står godt på sin faglighed, kan man spille sammen med andre fagligheder, forklarer Troels Permin.
Mere uddannelse gav bedre omdømme
Håbet var, at en medarbejdergruppe med mere uddannelse kunne hjælpe på nogle af de rekrutteringsudfordringer, som Specialcenter Slagelse - som mange andre - oplever.
Et godt ry om uddannede medarbejdere skulle give bedre arbejdspladsomdømme og gøre det nemmere at rekruttere vikarer som fastansatte fremover, forklarer Troels Permin. Og det har virket. En af arbejdspladserne i Specialcenter Slagelse, som tidligere havde svært ved at rekruttere medarbejdere, fik pludselig mange uopfordrede ansøgninger.
Stor tilfredshed blandt medarbejderne
Medarbejderne har været meget tilfredse med deres nye faglighed. De nye pædagogiske assistenter oplever, at de bliver set, hørt og anerkendt på helt nye måder.
Uddannelsen har også givet et kvalitetsløft til arbejdspladsen. Tidligere sidemandsoplærte kolleger hinanden. Men medarbejderne oplever, at den fælles faglig uddannelse giver et godt tværfagligt arbejdsfællesskab. Derfor er mange også blevet på arbejdspladsen, efter at de har fået deres uddannelsesbevis. Enkelte er rejst med deres nye eksamensbevis i hånden, men overordnet har ordningen været en stor succes, mener Troels Permin.
Økonomisk nulløsning
Troels Permin har ét godt råd til andre kommuner, som gerne vil designe deres egne uddannelser:
- I skal ikke være bange for at gå i gang. Det er vigtigt, at kommunerne definerer, hvilket behov de har for efter- og videreuddannelse, siger han og anerkender samtidig, at kommunerne er udfordret på økonomien.
Men der er gode muligheder for at hente hjælp hos uddannelsesinstitutionerne og fra Den Kommunale Kompetencefond, forklarer han:
- I Slagelse har indsatsen samlet set været en nulløsning for medarbejdere og arbejdsplads, da Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) har afholdt hovedparten af udgifterne, mens Kompetencefonden har løftet resten, siger han.
Hvis man ikke er store nok til at samle et helt hold medarbejdere, anbefaler han mindre kommuner og institutioner til at ’kigge til siden’ og få øje på samarbejdspartnere, som man kan udbyde forløbet med.
Vurder kompetencer i god tid
Få medarbejdere har været udfordret af ordblindhed, men de er blevet godt hjulet undervejs af underviserne på uddannelsen, deres kolleger og af hjælpemidler til skrive- og læsestøtte.
Inden uddannelsen går i gang, skal alle have lavet en realkompetencevurdering (RKV). Man skal ikke lære det samme to gange, så en realkompetencevurdering kigger på, om de færdigheder man har fra sit arbejdsliv, fra kurser eller fra fritiden, kan gøre det ud for en del af uddannelsen.
Troels Permin fremhæver, at det er vigtigt at vurdere kompetencerne i god tid, så man undgår kaos op til studiestart.
Håndpluk kandidaterne
Det er lige så vigtigt at håndplukke kandidaterne til uddannelsen. På den måde sørger man for, at motivationen er i top, siger Troels Permin.
For det er en udfordring at flytte sig fra miljøet på arbejdspladsen til skolebænken i et helt år, fremhæver han. Han opfordrer dog andre arbejdspladser til ikke at blive for ivrige og affolke en hel afdeling, fordi alle kolleger skal på skolebænken samtidig:
- 4-5 ufaglærte medarbejdere har masser af kompetencer. Så hvis de tager afsted på uddannelse samtidig, får man vikarer ind, og så falder kvaliteten i tilbuddet, siger han.
Nye forløb i støbeskeen
De næste 24 medarbejdere er godt i gang med uddannelsen til pædagogisk assistent i efteråret 2022, partnerne har valgt at fortsætte deres samarbejde, og i Slagelse har specialskoler og andre virksomheder i Center for Handicap & Psykiatri hørt om de gode resultater. De planlægger nu at sende nogle af deres medarbejdere med på uddannelsen også.
- Jeg har tit fået skæld ud for, at man ikke kan læse, hvad jeg skriver.
- Jeg er meget langsom til at læse og kan ikke rigtig få ordene til at hænge sammen.
En stor del voksne danskere har svært ved at læse, skrive og regne. Det kan være en stor udfordring for den enkelte på jobbet. Men kravene kan blive helt uoverstigelige, hvis medarbejderen bliver bedt om at sætte sig på skolebænken igen for at udvikle sine kompetencer.
Men arbejdsmarkedet ændrer sig: Meget af det du lærte for ti år siden, kan ikke bruges i dag, og mange arbejdspladser mangler hænder, og beder deres ufaglærte medarbejdere om at tage en faglært uddannelse.