Alle, der har prøvet at starte i et nyt job, ved, hvor udmattende det kan være. Man bliver bombarderet med information, nye navne og nye systemer, samtidig med man prøver at gøre et godt indtryk og huske, hvor kantinen ligger.

Små justeringer gør stor forskel

Lektor Katrin Leicht Schnohr fra Københavns Professionshøjskole er tovholder på projektet Nøglen til en god start. Hun fortæller, at selvom mange arbejdspladser er optaget af at tage godt imod nye medarbejdere, så er der stadig rum for forbedring.

Ofte handler det ikke om, at arbejdspladsen skal bruge mere tid, men om at introduktionsforløbet skal tænkes lidt anderledes.

LÆS OGSÅ: Meningsfuldhed og udvikling er nøglen til fastholdelse af nyuddannede socialrådgivere

Rette viden til rette tid

Timing er nemlig essentiel for, hvor godt vi lærer. Groft sagt handler det om at blive præsenteret for informationer, når man skal bruge dem, så den nye viden bliver koblet til konkrete arbejdsopgaver og opleves som meningsfuld.

Et introduktionsforløb skal derfor have en vis grad af fleksibilitet, så læring kan ske i takt med de opgaver, der skal løses.

LÆS OGSÅ: Thisted går nye veje: Det skal være tydeligt, at man udvikler sig

Refleksion og feedback

Men timing er kun første trin på læringsrejsen. Det allervigtigste greb i forhold til at sikre læring er at skabe rum og rammer for refleksion over nye erfaringer. Den teoretiske viden, vi har med os, skal ofte ”oversættes” på forskellig måde, alt efter hvilken situation, vi skal bruge den i, og det kan være en stor støtte for en nyansat at have en mentor at sparre med.

Mentor hjælper den nyansatte med at sortere i det nye og vurdere, hvad der fungerer godt, og hvor man kan sætte ind med justeringer, næste gang man er i en lignende situation. 

Inspireret af Kolbs læringscirkel

Feedback kræver tillid

Hvis feedbacken skal fungere og hjælpe den nyansatte, skal arbejdspladsen skabe en læringskultur, hvor faglig sparring ikke bliver oplevet som kritik, men er en helt naturlig del af introduktionsforløbet.

Det skal kommunikeres meget klart, at der er en sparringskultur på stedet, hvilke rammer der er for den, og at formålet er faglig udvikling. Den nyansatte skal føle sig i trygge hænder og vide, at ingen forventer perfektion, men tværtimod sætter pris på ærlighed og nysgerrighed.

Arbejdspladser med et godt socialt sammenhold er med til at styrke følelsen af tillid og tryghed. Når en arbejdsplads lægger vægt på at tage godt imod nyansatte og sørger for, de føler sig som en del af fællesskabet, så understøtter det læring, tilknytning og fastholdelse.

Systematik og fokus på læring kan give psykologisk tryghed

På en arbejdsplads er der ofte en uformel sparringskultur, hvor man ”lufter” sine frustrationer for en kollega og får moralsk støtte. Det kan være vigtigt i hverdagen, men der sker ikke særlig meget læring i de situationer.

Katrin Leicht Schnohr fortæller, at den gode refleksion ofte kommer under lidt mere systematiserede former, hvor man sætter sig ned sammen og har som specifikt mål at finde læring, man kan trække ud af sine erfaringer. Det er en følsom situation, for den nyansatte bliver nødt til at se sig selv i et kritisk lys og invitere sin mentor med ind i det rum. Det kan føles personligt.

Sparringssituationen kan derfor have gavn af at blive pålagt nogle rammer udefra – fx i form af nogle faste spørgsmål. Det sætter en ramme, hvor man ”skal” igennem nogle af de lidt sværere overvejelser, og følelsen af at eksponere sig selv for kritik bliver mindre. På den måde bliver den underliggende præmis for refleksion og feedback ønsket om at udvikle sig fagligt.

Lær mere om at tage godt imod nyansatte