Der er mange veje til mindre selvstyrende teams i hjemmeplejen og en større oplevelse af kvalitet og kontinuitet for borgerne. Men vejen er lang og bumpet.

Det står klart, efter at seks såkaldt erfarne kommuner mødtes til det første "Udviklingsrum for faste teams i ældreplejen" i FOA Huset i København.

- Det med at være selvstyrende, det er svært. Vi skal tænke på en anden måde. Selvom vi bliver kaldt en erfaren kommune, er jeg ikke sikker på, at vi føler os sådan, siger Pernille Dernburg Petersen, der er projektkonsulent i Ikast-Brande Kommune.

Hun har taget til København sammen med seks ledere og medarbejdere fra kommunens ældrepleje for at dele viden om kommunens foreløbige erfaringer med små, faste teams og få sparring fra de andre kommuner.

Projekt 'erantis' og prøvehandlinger 

Ikast-Brande er den eneste 'nye' blandt de erfarne kommuner, da de fem andre kommuner allerede har deltaget i tidligere udviklingsrum. Og interessen for at høre om kommunens erfaringer er stor.

Kommune har netop afsluttet første del af det såkaldte erantisprojekt, hvor man med inspiration fra den hollandske Buurtzorg-model har arbejdet med at udvikle sundheds- og ældreområdet og igangsat en lang række prøvehandlinger blandt andet at etablere et fast team i et geografisk afgrænset område.

Én af erfaringen er, at det ikke er lovgivning, der blokerer for fornyelse men mere kultur og gamle vaner. 

- Vi har fundet ud af, at vi kan gøre rigtig meget uden at støde på nogen lovrammer, hvis vi bare ændrer nogle interne processer, siger projektkonsulent Pernille Dernburg Petersen.

Regelmæssig coaching og teamkontrakt

Hun slår fast, at forberedelsen er afgørende blandt andet kompetenceudvikling, når man skal arbejde i små, faste teams, og at medarbejderne har fået fire gange tre timers introduktion og bl.a. trænet 'gode møder', samarbejde med borgere og pårørende og brug af data.

Teamet får coaching hver anden uge blandt andet i at træffe beslutninger og løse problemer. Teamet skal selv udarbejde en såkaldt teamkontrakt for det gode samarbejde og hverdagsrutiner. Sygeplejen er en del af teamet, men der holdes tværfaglige møde med bl.a. visitation og træningsområdet ugentligt. 

LÆS OGSÅ: Udviklingsrum for faste teams i ældreplejen skudt i gang: ”Vi er sitrende spændte”

Håndbog som opslagsværk

Fra efteråret rulles de selvstyrende teams ud i hele kommunen. I den forbindelse vil der blive kigget mere på lederrollen og udarbejdet en håndbog, der skal fungere som opslagsværk for ledere og medarbejdere. Samtidig er der ansat en datakonsulent til at trække en 'masse tal'. 

For når stramme kørelister og 'ledere, der fixer alt' er ude, og man skal styre efter kontinuitet og borgerens behov, er der brug for nye, synlige pejlemærker. Alle teams, der rulles ud fra september, får fem hele dages kompetenceudvikling med coaching i mellem.

Hvordan skabes kontinuitet?

Efter oplægget fra Pernille Dernburg Petersen er det tid til input fra de øvrige kommuner. I erantisprojektet er der stor fokus på at skabe kontinuitet gennem få, faste medarbejdere. Målet er, at hver borger kun møder tre-fire medarbejdere fra hjemmeplejen om ugen i dagtimerne.

Men det er svært, hvis vagtplanen skal gå op, og der skal tages højde for ferie, sygdom, kurser og møder. Så hvordan kan man skabe kontinuitet og tryghed for borgerne på andre måder? Det vil Ikast-Brande gerne have sparring til fra de øvrige fem kommuner i Udviklingsrummet. 

København: 'Pivsvært' at skabe kontinuitet

I Københavns Kommune har man tidligere kørt et projekt om netop kontinuitet. Her var erfaringen, at det er 'pivsvært', og at oplevelsen af kontinuitet ofte er vigtigere end den faktiske kontinuitet målt i antallet af medarbejdere omkring én borger.

- Borgerne har som regel forståelse for, hvorfor der kommer mange medarbejdere i deres hjem. Her kan det skabe en oplevelse af kontinuitet at italesætte, hvilken medarbejder der kommer næste gang, så man slutter sit besøg med at sige: "Jeg kan se, at Christina kommer næste gang," siger Lisbeth Duedahl, der er projektleder i Afdeling for Velfærdsinnovation i Københavns Kommune.

Man kan også skabe kontinuitet gennem videndeling, forklarer hun. 

- Vi har ofte kun få sekunder til at skabe relation med borgeren. Derfor er det afgørende, at den tavse viden overleveres, så en medarbejder, der skal ud til en borger, de ikke kender så godt, ved, at borgeren gerne vil have, at man tager skoene af, inden man går ind, siger hun.

Hedensted har indført opstartsmøder

Også i Hedensted Kommune er erfaringen, at borgerens oplevelse af kontinuitet og sammenhæng er helt afgørende.

Derfor har man indført opstartsmøder med nye borgere, der skal i gang med længerevarende forløb. Her spørger man ind til borgerens behov/ønsker og forklarer, hvem og hvor mange forskellige ansigter, borgeren kan forvente at møde. En måling på borgertilfredshed viser, at møderne har betydning.  

- Vi kan se, at det giver øget borgertilfredshed at spørge ind til: Hvad er vigtigt for dig? Har du støtte fra netværk og pårørende? Og samtidig sikre en klar forventningsafstemning, så borgeren ved, at de kan forvente at møde disse seks personer i den kommende tid, siger leder af Hedensteds rehabiliteringsenhed, Jesper Kleis Smith Nielsen.

LÆS OGSÅ: Hedensted skaber bedre hjemmepleje med opstartsmøder, små teams og faglig stolthed

Tvillingeteam træder til ved sygdom

I Faxe Kommune har de erfaring med at have to teams i samme distrikt, så de kan dække ind for hinanden ved sygdom og spidsbelastninger.

Det vækker genklang i andre kommuner og stemmer også godt overnes med erfaringer fra Västervik Kommune i Sverige, som ph.d.-studerende Maria Hjortsø Pedersen har besøgt i forbindelse med sin forskning og tidligere fortalt om i udviklingsrummet.

Her kører de med ultrasmå, faste teams på fem medarbejdere. Hvert team har et tvillingeteam, de kan få hjælp fra til at dække vagter ved sygdom, ferie og andet.

LÆS OGSÅ: Svensk model for hjemmepleje med ultra små teams vækker interesse 

Ringsted: Tag dialogen med borgeren

For teamleder i Ringsted Hjemmepleje Karin Sørensen handler kontinuitet om at tage borgeren med på råd og informere borgeren om, hvad der kommer til at ske.

- Man kan tage rigtig meget i opløbet ved at tage dialogen og fortælle borgeren, at i morgen kommer der nogen fra et andet team og hjælper dig. Det har borgerne som regel stor forståelse for. Man kan gøre meget, også selvom der ikke er så meget kontinuitet, siger hun.

I Ringsted Kommune er man i gang med et pilotprojekt, der kører frem til slutningen af 2022. Ind til videre er der ét selvstyrende team i ét lokalområde, og Karin Sørensen, der er leder af teamet, har måttet erkende, at processen er langsommelig og fuld af benspænd undervejs.

LÆS OGSÅ: Ny lederrolle i hjemmeplejen: "Det var nemmere at være den, der fikser alt"

Derfor gælder det om at skynde sig langsomt og se de små succeser. Man kan lade sig inspirere af andre, men der er ingen copy-paste. Løsninger skal tilpasses den lokale kontekst.

Den lange kulturvandring

Inspiration er der også udefra. Lajla Vang, oversygeplejerske fra Bornholms Hospital, er med på en virtuel forbindelse og slår på klingende bornholmsk fast, at de forandringer, kommunerne står overfor på ældreområdet med teamsamarbejde, tværfaglighed og ændrede lederrolle, er noget, der tager tid. Lang tid.

- Det er ikke et quick fix. Det er en kulturvandring, der tager år. Tingene går ikke hurtigt, men det vigtigste er at lære, siger Lajla Vang i et inspirationsoplæg på baggrund af hendes erfaringer med implementering af selvledelse fra Bornholms Hospital.

Og kulturvandringen fortsætter. Både i de enkelte kommuner og i fællesskab. De seks kommuner mødes til endnu to fysiske udviklingsrum og en række digitale vidensrum frem mod vinterferien 2023 godt faciliteret af konsulenthuset Operate.