hjemmepleje

Forsker: Det er en myte, at alle kan give grundlæggende pleje

Hvad kræver det at arbejde i hjemmeplejen? Hvad sker der med mennesker, der bliver afhængige af andre? Hvorfor er den grundlæggende pleje helt afgørende for borgernes oplevelse af velvære? Forsker Bente Martinsen giver svarene.

Af Irene Aya Schou 11/09/2019

I takt med, at flere og flere borgere behandles og plejes i det nære sundhedsvæsen, bliver det tydeligt, at den grundlæggende pleje er afgørende for borgernes oplevelse af kvalitet. 

Men værdien af den grundlæggende pleje og den behandling og omsorg, der foregår i hjemmet, italesættes og anerkendes ikke altid, mener Bente Martinsen, der er cand.cur, ph.d. og arbejder som lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Vpt.dk har stillet hende fem spørgsmål om den grundlæggende pleje:

Hvad er grundlæggende pleje?

Den grundlæggende pleje er det, voksne mennesker helst vil gøre selv. Det er basale funktioner som at spise selv, vaske sig, gå på toilettet og klæde sig på. Og så er det oplevelsen af at blive set og hørt og respekteret som et ligeværdigt menneske, selvom man har behov for pleje og er afhængig af andre.

Hvad sker der med mennesker, der bliver afhængig af pleje?

Hvis man skal have hjælp til de basale behov, kan det føles truende for ens integritet. Jeg har i min ph.d. undersøgt, hvordan mennesker med en rygmarvsskade oplever at få hjælp til at spise, og det gør noget ved mennesker at blive afhængig af andres hjælp.

Man kan føle sig underlegen på en særlig måde og kan få svært ved at sige fra, for 'man skændes jo ikke med nogen, der skal hjælpe én med at spise lige om lidt,' som en deltager i undersøgelsen sagde. Det kan føles ydmygende at få hjælp til personlig hygiejne, eller hvis man ikke føler, at ens omsorgsperson ikke retter hele sin opmærksomhed mod én. 

LÆS OGSÅ: Hjemmeplejens sorte boks: Her er den viden, vi mangler

Hvad stiller det af krav til medarbejderen?

For det første skal man huske, at man arbejder i borgerens hjem. Man er inde på et andet menneskes enemærke. Det er meget intimt at gå ind i folks hjem, og det er et stort ansvar at stå isoleret her og skulle handle og varetage et plejebehov. Du kan ikke hente hjælp ude på gangen, som man kan på en institution. På den anden side kan der opstå en meget tillidsfuld én-til-én relation, når der ikke er andre til stede.  

Det kræver stor empati fra medarbejderen at give grundlæggende pleje. Det er en kunst at kunne rette hele sin opmærksomhed mod et andet menneske og tage stilling til mange spørgsmål: Hvornår og hvordan skal man hjælpe, og hvornår skal borgeren prøve selv? Det kan være enormt svært for medarbejderen at sætte sig ind i, hvad det betyder for borgeren at være afhængig af andres hjælp. Det skal man næsten have prøvet på egen krop for at forstå det. 

Hvordan opfattes den grundlæggende pleje?

Grundlæggende pleje bliver ofte opfattet som noget, 'alle bare kan'. Det opfattes sekundært i forhold til instrumentel pleje, medicinsk behandling og mere avancerede behandlingsformer, hvilket er ærgerligt, fordi det basale betyder så meget for alle borgere. Det er det, der gør forskellen på en god og en dårlig dag, at man som borger føler sig set, om tøjet sidder rigtigt, om man er blevet vasket og har fået noget at spise. 

Hvad skal der til for at synliggøre værdien af den grundlæggende pleje?

Der skal vises respekt for den faglighed, medarbejderne i plejen har. De skal have rum til at vurdere selv og foretage faglige skøn, og så har vi brug for større viden om sosu-personalets kompetencebehov.

Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er tættest på borgerne, og de er en eftertragtet gruppe, for er der noget, borgerne ønsker, er det kontinuitet i plejen. Derfor har vi brug for at fastholde dem og udbygge deres faglige stolthed. At arbejde i hjemmeplejen skal være et tilvalg. Det skal være noget særligt. Vi har en lang tradition i Danmark for, at hjemmepleje er noget særligt. Som sygeplejeelev kan jeg huske, at jeg glædede mig meget til at komme ud i folks hjem og yde pleje. Den udvikling skal vi tilbage til.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Om Bente Martinsen
Bente Martinsen
  • Lektor på Institut for Folkesundhed, Sektion for Sygepleje, Aarhus Universitet
  • Uddannet sygeplejerske og har en toårig akademisk overbygning (cand.cur)
  • Har udgivet videnskabelige publikationer og bogen 'Lange Liv - En ærlig bog om at blive gammel'. Hun er medforfatter til en lang række lærebøger og faglige artikler
  • Har skrevet ph.d. om, hvordan mennesker oplever at få hjælp til at spise
  • Redaktør på tidsskriftet Klinisk Sygepleje