Det kan lade sig gøre at ændre vaner, men det kræver et anerkendende skub i den rigtige retning.

Det viser erfaringer fra Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor et plejecenter i et halvt år har arbejdet med at finde og implementere en række konkrete værktøjer, som kan hjælpe medarbejdere til at sikre flere stjernestunder med borgerne i en travl hverdag. Det sker som led i et demensprojekt under Fremfærd Ældre.

- Vi har valgt at arbejde med nudging i form af illustrative plakater med konkrete redskaber til, hvordan man kan skabe flere stjernestunder og sætte mennesker med demens i centrum, siger Peter Stuhaug, der er assisterende områdeleder på Bredebo Plejecenter i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Alle medarbejdere har deltaget i processen med at finde frem til, hvilke små kærlige skub, de har brug for i hverdagen. De har alle været på kursus i personcentreret omsorg, så det er ikke uddannelse, der er brug for. Det handler om at få omsat teoretisk viden i daglig praksis.

De fire nudging-redskaber

1. Prøv at lave en simpel hvis-så plan for, hvordan du vil skabe den næste stjernestund.
2. Prøv at lave en to-do liste for dagen. Det kan give mere overskud i travle perioder.
3. Vis jeres stjernestunder frem, så I selv og andre kan glæde sig over dem og blive inspirerede.
4. Prøv at vise anerkendelse for dine kollegaers forsøg på at skabe stjernestunder – et er godt for motivationen.

Tegning: Palle Schmidt

1. Stjernestunder skal dokumenteres

Bredebo Plejecenter har fundet frem til fire såkaldte 'nudging-redskaber', de vil implementere. Ét af dem handler om at dokumentere stjernestunder i små kinabøger. I én bog beskrives stjernestunderne med ord - det giver samtaleemner for beboerne og inspiration for personalet. I en anden bog indsættes der billeder, som beboerne kan sidde og kigge i og snakke om, hvilket giver anledning til en ny hyggestund.

Bøgerne er illustreret på forsiden af beboere, og personalet bruger bøgerne til dialog om oplevede stunder, forklarer sygeplejerske Stine Dupont Hass.

- Bøgerne ligger i fællesrummene, så både beboere, pårørende og personale kan se dem. Bøgerne kan bruges til at give en ny stjernestund. Hvad sker der der? Skal vi gøre det igen? siger hun.

Selvom stjernestunds-bøgerne er meget populære, er det en udfordring hele tiden at huske at få taget billeder og ikke mindst få dem printet ud.

- Det ville være fantastisk, hvis der var en printer inde på hvert kontor, der lynhurtigt kunne printe billeder ud. Der ligger en dynamik i, at ting er nemme, siger Peter Stuhaug.

2.Hvis-så planer

Et andet nudging-redskab er "hvis-så planen", som personalet kan bruge, når de alligevel skal i Netto eller have en kop kaffe.

Hvis jeg skal drikke formiddagskaffe, så vil jeg drikke den sammen med en beboer. Hvis jeg skal ned med madvognen, så tager jeg hr. Hansen med. På den måde får man tænkt beboerne ind i de daglige aktiviteter.

- Der skal følges op hele tiden, men jeg oplever, at folk begynder at tænke i hvis-så planer. ’Hvis man skal i Brugsen, tager man lige et par beboere med. Én af vores assistenter er god til at spille på harmonika: 'Hvis jeg tager min harmonika med, så spiller jeg for alle i huset, ikke kun dem på mit eget afsnit.' Det gør han så. Det er også en ændring af vanen, siger Peter Stuhaug.

En afledt effekt af 'hvis-så tanken' er ideen om kontakt-øer. Man behøver ikke altid gå ind til en borger med tanke på, at borgeren skal i bad eller have børstet tænder. Det er nok at have et ønske om at skabe en hyggelig stund.

- Det skal personalet vænne sig til. Det er også en ny vane, der skal indarbejdes, ikke hele tiden at have fokus på at gøre noget praktisk, siger Stine Dupont Hass.

3.Tjeklister

Et tredje nudging-redskab, der er blevet en del af hverdagen på Bredebo Plejecenter, er brugen af ’tjeklister’.

En tjekliste er et stykke papir, hvor der står beboerens navn samt de ting, som ”altid” foregår hos en beboer. På tjeklisten noteres så de ting, der skal huskes udover det ”normale” den dag. Beboeren skal måske til frisør, til kontrol på hospitalet eller ud og spise med familien. Det frigiver energi, at tingene står på en tjekliste - især i forhold til vikarer.

- Det faste personale ved som regel præcis, hvad de skal, men når der er afløser på, giver listerne en sikkerhed for, at opgaverne bliver løst. Det frigiver energi og overskud til at lave det, vi gerne vil, nemlig flere stjernestunder, siger Stine Dupont Hass og understreger, at tjeklisterne er noget af det, der efterspørges fra andre plejecentre i området.

4. Anerkend hinanden

På Bredebo Plejecenter forsøger medarbejdere og ledere at skabe en ny og mere ’anerkendende kultur’. Det sker i erkendelse af, at anerkendelse højner motivationen og at ønsket om ’mere ros' står højt på medarbejdernes ønskeliste.

På én af nudging-plakaterne står der derfor: "Ros hinanden, når I lykkedes med at skabe en stjernestund - også de små".

- Det er en reminder om at huske at rose en kollega, der f.eks. vælger at tage en ’én til én tid’ med en beboer frem for at tage opvasken, siger Peter Stuhaug.

Medarbejderne har alle fået udleveret kopier af de fire nudging-plakater, der også har prydet væggene på plejecentret og været drøftet på personalemøder. Nu er de taget ned. Plakater, der hænger for længe, mister nyhedens interesse. Desuden skal der være plads til nye, forklarer Peter Stuhaug.

- Lige om lidt skal vi sætte plakater op omkring mellemmåltider. Så har vi plakater om trivselsundersøgelse, kerneopgaven og handleplaner for demensområdet og leder/medarbejdergrundlaget. Der hænger plakater overalt, så der skal hele tiden prioriteres i dem, siger han.

Husk praksisnære eksempler

For at få de nye tiltag og vaner forankret i hele kommunen har en leder fra et nærliggende plejehjem været med 'på sidelinjen' under hele processen. Peter Stuhaug understreger, at han og andre fra Bredebo meget gerne tager ud og fortæller om plejecentrets erfaringer.

- Vores resultater kan forhåbentlig bruges på andre plejehjem og i hjemmeplejen – om ikke andet så som inspiration, siger han og pointerer, at én vigtig erfaring, når man arbejder med adfærdsændringer, er at huske, hvor mange forskellige grupper, der arbejder på et plejecenter.

- Problemstillinger skal adresseres på en måde, så forskellige grupper, både fagligt, kulturelt og sprogligt kan forbinde sig med det. Hvis man skal formidle nudging, skal det handle om situationer i folks hverdag fra dag ét - ikke om alle mulige teorier. Det missede vi lidt i starten, siger Peter Stuhaug.

En anden erfaring er at inddrage mange forskellige parter i arbejdsprocessen. Plejecentret har undervejs fået sparring fra bl.a. KL, FOA, antropologer fra Københavns Universitet og konsulenter fra iNudgeyou. Det er ikke altid muligt at få den sparring  – derfor er det allervigtigste en stærk og engageret intern arbejdsgruppe bestående af både ledere og medarbejdere.

- I processen dukkede der andre personaler op, som gerne ville være med. Det var en gave. Vi skal ikke være bange for at invitere ildsjæle ind undervejs. De giver så meget ny energi, viden og inspiration til processen, siger Peter Stuhaug.

Trivselsmåling af beboere

Han er overbevist om, at nudging-redskaberne - i kombination med kurset i personcentreret omsorg - har betydet en adfærdsændring blandt medarbejderne, hvilket en måling forhåbentlig snart vil dokumentere.

Om kort tid gennemføres der nemlig på Bredebo Plejecenter en såkaldt Dementia Care Mapping (DCM) - hvor en specialuddannet person over et givent tidsrum observerer personalets og beboernes ageren og dermed kvaliteten af de relationer, som borgeren med demens indgår i på plejecenters fællesarealer.

- En tidligere måling viste, at der ikke var så meget aktivitet omkring beboere. Pilene pegede væk fra beboerne. Vi håber da helt klart, at der er sket noget. Jeg ser det i høj grad allerede nu, så jeg kan ikke forestille mig andet, siger Peter Stuhaug.