Top banner
Borgere og medarbejdere i Lyngby

Derfor virker hverdagslæring på plejecentre: Tag udgangspunkt i det, folk allerede gør

Nye tiltag skal kobles tydeligt til eksisterende praksis, og så skal medarbejdere og ledere selv definere deres egen indsats. Det er hemmeligheden bag kompetenceudvikling, der rykker, viser succesfuldt demens-projekt.

Af Irene Aya Schou 22/01/2018
Fremfærd

Demensområdet er i en rivende udvikling. Antallet af borgere med demens stiger, og der er brug for målrettet og praksisnær opkvalificering af medarbejdere på landets plejecentre.

Men er det muligt at lave en ny og eksperimenterende tilgang til kompetenceudvikling, der skaber refleksion og engagement hos både ledere og medarbejdere? Og hvordan får man travle medarbejdere og ledere til at omsætte nye tiltag og ny viden i praksis, uden at det opleves som endnu et tidsrøvende projekt?

Eksperimenterede indgang til læring

Det har parterne på det kommunale område undersøgt i et storstilet Fremfærd-projekt, hvor syv plejecentre fra fem kommuner gennem et halvt år har eksperimenteret med nye læringsformer, der alle skal resultere i bedre liv for borgere med demens – et projekt, der er blevet fulgt tæt af forskere fra Antropologiske Analyse på Københavns Universitet.

Formålet med projektet har været at afprøve store og små tiltag og ideer, som de involverede plejecentre selv formulerede, og som lå i forlængelse af det, de gør i forvejen – og så at finde ud af, hvad der sker, når et projekt ikke styres oppefra med benhårde krav om dokumentation, men i stedet tager udgangspunkt i medarbejdere og lederes egne ønsker.

Konklusionen er, at denne ’nedefra og op-model’ skaber refleksion og engagement, fordi medarbejderne og ledere i fællesskab sætter mål og tilrettelægger projektet.

- Det, at man tør være eksperimenterede undervejs og ikke har fået at vide oppefra, at nu skal I gøre sådan og sådan, ser ud til at gøre en kæmpe forskel. Det sikrer, at projektet bliver relevant, og at det giver mening for de enkelte medarbejderne, siger Bettina Skårup, der er erhvervskonsulent på Institut for Antropologi på Københavns Universitet og har været med til at skrive rapporten ’Hverdagslæring på kommunale plejecentre’ på baggrund af erfaringer fra tre af plejecentrene i projektet.

Undgår projekttræthed

På mange plejecentre mærker man en vis projekttræthed, fordi man udover den daglige drift ofte skal jonglere med 10-20 forskellige projekter. Derfor har tænkningen i Fremfærd-projektet været at styrke det, medarbejdere og ledere laver i forvejen. Ideelt set skal projektet slet ikke opleves som et projekt, som stopper på et givent tidspunkt - men som noget, der fortsætter, fordi det er blevet en del af praksis.

- Vi kommer ikke med en færdig manual og siger: ’Sådan skal I gøre. I skal gøre det her ved siden af alt det andet, I laver.’ Vi siger derimod: ’Vi vil hjælpe jer til at gøre det, I allerede gør, endnu bedre. Vi køber jer en lille timeout og har ikke større krav til jer, end at I skal tænke selv og gøre det, I finder bedst, siger Mie Andersen, projektleder fra FOA, der sammen med Louise Dybdal fra KL udgør projektledelsen.

LÆS OGSÅ: Konklusioner fra demensprojekt: Sådan skabes varige forandringer

De syv plejecentre har alle fulgt forskellige veje til bedre demenspleje. På ét center har de arbejdet med at skabe aktiviteter, hvor flere beboere kan deltage, bl.a. ved, at medarbejdere skulle udfylde refleksionsskemaer, når de igangsatte aktiviteter og ved at indføre en 14-20 vagt, der letter overgangen og kommunikationen mellem dag- og aftenvagt.

På et andet plejecenter har de omdannet et nedslidt badeværelse til wellness-salon og gjort livsplakater til et redskab i dagligdagen, og på et tredje har de arbejdet med nudging og udarbejdet små kinabøger til dokumentation af stjernestunder.

Styring gennem dialog

Netop det med at koble nye tiltag tydeligt til eksisterende praksis er væsentligt for et positivt udbytte, siger Bettina Skårup fra Antropologisk Analyse på Københavns Universitet.

- Det skal ikke komme ind fra højre i en travl hverdag. Det skal kobles til noget, der allerede er i gang. Ellers giver det ikke mening, siger hun.

En anden vigtig læring er, at projekter, hvor medarbejdere og ledere selv former de konkrete indsatser, kræver tæt projektstyring – ikke gennem krav om skriftlig dokumentation, men gennem dialog.

Gennem hele projektperioden har projektledelsen jævnligt besøgt plejecentrene. Samtidig har der været afholdt en række arbejds- og udviklingsdage, hvor medarbejdere og ledere fra de deltagende plejecentre har været samlet og udvekslet erfaringer.

- Den største forskel på dette og andre projekter er dokumentationsdelen. Projekterne har ikke skullet aflevere en 20 siders lang rapport. Det har været rart for dem. Styringen er i stedet sket gennem dialog og vidensdeling. Projekterne har fået lov at bringe deres egen viden i spil, siger Louise Dybdal, projektleder i KL.

Reflekterende medarbejdere

Netop de jævnlige besøg på plejecentrene har givet projektledelsen i FOA og KL en forståelse for, hvordan hverdagen er derude, og hvilke ting, der hæmmer og fremmer kompetenceudvikling og skabelsen af nye løsninger. Det er vigtig viden, mener Bettina Skårup, der understreger, at medarbejderne generelt er gode til at tænke nyt, hvis deres refleksionskompetencer vel at mærke efterspørges.

- Man kan slet ikke arbejde på demensområdet, hvis man ikke er omstillingsparat, fordi det at arbejde med demens er meget uforudsigeligt. Men indimellem kniber det med at skabe tid og rum til refleksion, fordi hverdagen kører, og der er gang i 25 projekter samtidig, siger hun.

Her gælder det om at sætte refleksionerne i system, hvilket også er blevet gjort på forskellig vis på de syv plejecentre.

Vær pinligt konkrete

Et sted har man faste stående triagemøder, hvor man drøfter de kognitive ændringer, man oplever hos demente borgere. Et andet sted har man indført logbog over stjernestunder og hængt plakater på væggen, så man husker at inddrage beboerne mere i de små dagligdags gøremål.

Et tredje sted har man arbejdet med et særligt blomstringssprog, der gør, at alle ved, hvad der menes med spørgsmålet: Hvad skal der til for, at fru Jensen blomstrer op?

Guldet ligger i de små hverdagsændringer, siger projektleder i FOA, Mie Andersen.

LÆS OGSÅ: Sådan skabes meningsfulde aktiviteter på plejehjemmet

- Under en arbejdsdag sagde vi til medarbejdere og ledere i de fem projekter: ’I må gerne være pinligt konkrete. Der er intet, der er for småt.’ Det udløste en enorm kreativitet, fordi ingen tænkte: ’Er det mon stort nok, hvis vi laver dette badeværelse om til et wellness-rum? Det, som de syv projekt-plejecentre har gjort, kan alle gøre. Det handler om at stoppe op og reflektere, siger hun.

Læringscamp for 12 kommuner

Inspireret af demensprojektet afholder Fremfærd Ældre senere på året en såkaldt 30-timers camp, hvor omkring 100 medarbejdere og ledere fra 12 kommuner mødes over en weekend og arbejder med deres egen læringsplan for demens og bytter viden.

Ideen er at give kommunerne tid og inspiration til at gøre det, de gør i forvejen, endnu bedre.

LÆS OGSÅ Syv plejecentre vover springet: Fra travlhedskultur til nærhedskultur

- Alle kommuner er i gang med et kompetenceløft på demensområdet, og vi behøver ikke at fortælle dem, hvad de skal gøre. Denne ’nedefra-og-op’ metode har vist sig at virke, fordi den skaber glæde og energi blandt medarbejdere og ledere – og samtidig har initiativerne haft effekt for borgerne, siger Louise Dybdal, projektleder i KL.

”Demens – fra ambition på papir til handling i praksis"
fremfærd ældre

I dette Fremfærd Ældre projekt får syv kommunale plejecentre i fem kommuner lov at eksperimentere med læringsformer med afsæt i dagligdagen for beboere, medarbejdere og ledere.

Målet er at skabe et bedre liv for ældre demente og deres pårørende på landets plejecentre. Det skal ske gennem et kompetenceløft hos medarbejdere og ledere i projektinstitutionerne.

Læs mere her.

Læs antropologernes rapport - og anbefalinger

Rapporten ’Hverdagslæring på kommunale plejecentre’ er udarbejdet af Antropologisk Analyse på Københavns Universitet på baggrund af erfaringer fra tre af plejecentrene i projektet 'Fra ambitioner på papir til handling i praksis' i regi af Fremfærd Ældre.

Foto øverst:

Billedet øverst er fra Bredebo Plejecenter i Lyngby-Taarbæk Kommune, hvor fotobog med stjernestunder og nudging-plakater har været med til at bryde vaner.