Top banner
Kerteminde

Bedre demensindsats: Fynsk plejecenter sparker liv i livshistorier og faglig stolthed

I Kerteminde har man fået mere tilfredse beboere og mere fagligt funderet medarbejdere ved at ændre mødekulturen, omdanne gammelt toilet til frisørsalon og gøre livsplakater til et arbejdsredskab.

Af Irene Aya Schou 07/11/2017
Fremfærd

I den fynske købstad Kerteminde tæt på Storebælt ligger et lille plejecenter, der har sat sig for at finde nye metoder i hverdagen, der kan løfte trivslen for både beboere og medarbejdere. Det sker som led i et større demensprojekt under Fremfærd Ældre, hvor Svanehøj Plejecenter har deltaget sammen med seks andre plejecentre rundt om i landet.

På Svanehøj Plejecenter har især tre nye initiativer, som ledere og medarbejdere har været enige om at arbejde med, bidraget til at forbedre arbejdsmiljøet og skabe mere af det, man på fynsk kalder A-A-tid (Ansigt til Ansigt-tid) med beboerne.

1. Ændret fokus på triagemøderne fra det mere fysiske som fald og infektioner til det kognitive, de små adfærdsmæssige forandringer, der sker hos beboerne.

2. Livshistorierne har fået et andet liv, bl.a. er man begyndt i samarbejde med borgere og pårørende at lave livsplakater, der hænger i borgernes stuer.

3. Omdannelse af plejecentrets kedeligste lokale, et nedslidt gæstetoilet, til en lækker skønhedssalon, hvor beboerne kan få vasket hår, ordnet fødder, lakeret negle m.v.

Stående triagemøder

Triagemøderne på Svanehøj Plejecenter, der afholdes tre gange om ugen, er blevet mere effektive og har ændret fokus fra det fysiske/somatiske som fald, medicin og infektioner til det kognitive, de små adfærdsændringer, der kan observeres hos beboeren.

- Selvom møderne er korte, kun godt 15 minutter, kan vi nå at gennemgå seks-syv borgere. Demente beboere kan være meget urolige og angste. På møderne snakker vi om, hvad der nager dem. Det kan være, de har en infektion i kroppen. Vi får vendt mange tanker, og inden vi går, har vi aftalt, hvem der gør hvad, siger Marianne Danielsen, der er social- og sundhedsassistent på Svanehøj Plejecenter.

For centerleder Anette Aggedam har triagemøderne været med til at løfte fagligheden og få medarbejderne til at gå fra synsninger til faglige observation bl.a. fordi aften og nattevagter også inddrages.

- Selvom aften- og nattevagten ikke deltager på mødet, der foregår om formiddagen, er de fuldt opdateret og bruger triagetavlen. Når en aften- eller nattevagt møder ind, bruger vi det første kvarter inde ved tavlen med at fortælle: Det er de og de her borgere, der er kritiske lige nu. På den måde er der sammenhæng hele døgnet rundt, siger hun.

Livsplakater

På Svanehøj Plejecenter har demensprojektet også betydet, at man har arbejdet med at sparke mere liv ind i livshistorierne. Det er sket ved at gøre livshistorier til livsplakater. Hvis borgernes livshistorier skal leve, skal de ikke udelukkende befinde sig i maven af en computer – de skal ud og hænge på de enkelte stuer.

Disse plakater er lavet i samarbejde med borgere og pårørende og er en stor hjælp til personalet, når de kommer ind på stuerne, fortæller Marianne Danielsen.

- Plakaterne giver anledning til mange gode snakke med beboerne. De hænger på skabslågen og vækker minder og får dem i gang med at huske, siger hun.

Ny frisørsalon

En tredje ændring har været at omdanne et kedeligt gæstetoilet til en hyggelig skønhedssalon – til glæde for de 22 beboere på det fynske plejecenter.

Livskvalitet opstår i mødet mellem medarbejder og beboer. Det mærker Marianne Danielsen, når hun tager en dement borger med ned i salonen og vasker hendes hår, tørrer det, lakerer negle eller lægger en ansigtsmaske.

- Man får nogle andre snakke, når beboeren sidder i salonen med håret i tørrehjelmen og får lakeret negle, og der dufter af kaffe, duftevand og blomster. Beboerne synes, det er hyggeligt, at de har os for sig selv i salonen, siger Marianne Danielsen, der understreger vigtigheden af, at der bliver sat penge af til nye tiltag, når man laver projekter som dette.

- Vi skulle undersøge, hvad det ville koste at omdanne toilettet til frisørsalon. Vi kom frem til, at det ville koste 5-6.000 kroner. Vi tænkte: ’Det får vi aldrig penge til’. Men så sagde Anette: ’I kører bare’, siger Marianne Danielsen.

Kompetenceløft

Undervejs i projektet er der blevet afholdt temadage, og medarbejderne har fået et kompetenceløft bl.a., via oplæg med konsulenter udefra og supervision fra kommunens demenskoordinatorer. For der skal øget faglighed til for at forstå dementes adfærd og udfordringer.

- Det er vigtigt at få sat ord på vores psykiske arbejdsmiljø i en tid, hvor vi får flere svært demente borgere, der kræver meget af én rent psykisk. Det er blevet ok at sige: ’I dag orker jeg ikke fru Hansen. Der er en anden, der må tage over,' uden at være en dårlig kollega. Det er et kæmpe løft, siger Marianne Danielsen.

Plejecenteret har også arbejdet med begrebet tid og følelsen af, at der aldrig er tid nok. Her er man begyndt at italesætte, at man ikke går fra til en opgave. Nu går man til en opgave.

- Det er gennem projektet blevet mere tydeligt, hvad folk laver, og der er større forståelse for, at når nogen går fra til noget, er det noget, der gavner alle. Vi er blevet mere positive i vores tilgang til arbejdet. Der er meget grin og smil og glæde, siger Marianne Danielsen.

Stor arbejdsgruppe er nøglen

I Kerteminde er erfaringen, at succes i udviklingsarbejde forudsætter en høj grad af selvbestemmelse blandt medarbejderne og en bredt sammensat arbejdsgruppe. På et tidspunkt blev den interne arbejdsgruppe udvidet fra fire til seks personer. Det var som at få sat batteri på en gammel cyklen.

- Det gav ekstra power og inspiration og gjorde det nemmere at få bredt projektet ud, siger Anette Aggedam og påpeger, at projekter, som starter nedefra, gror bedre.

- Det gør en stor forskel, at det er os selv, der bestemmer, hvad der skal arbejdes med. Vi er blevet mere konkrete og nærværende. Det har rykket rigtig meget, at det er kommet fra os, siger hun.

FAKTA om projekt i Kerteminde

Projektets mål

  • At øge fokus på det, vi gør i forvejen og på de gode historier, så vi får mere af det gode på en struktureret og reflekterende tilgang. At vi udbygger triage-møderne til øget fokus på kognitive skader og omsætter viden til handlinger for et bedre arbejdsmiljø.
  • At vi omsætter livshistorien til noget praktisk i hverdagen og øger samarbejdet med demenskonsulenterne og andre nøglepersoner
  • At læringsaspektet i praksis systematiseres, og kerneopgaven løses

Projektets succeskriterier

  • Projektets succeskriterier er, at vi får skabt rammerne, således at der bliver en bedre forståelse for livshistorien og døgnrytme-planen, og at fællesskabets kompetencer løftes til gavn for de demente borgere.
  • Det er en succes, når vi har fået sat vores arbejde med demente i rammer og vores begrundelser for plejen går fra ”synsyninger” til faglige begrundelser.

Projektet foregår på:

  • Svanehøj Plejecenter og omfatter 30-35 medarbejdere
  • Kontaktperson Maria Kremmer, mak@kerteminde.dk, 30 45 44 95

Fra venstre social- og sundhedsassistent Marianne Danielsen og centerleder Anette Aggedam.

”Demens – fra ambition på papir til handling i praksis"
fremfærd ældre

I dette Fremfærd Ældre projekt får syv kommunale plejecentre i fem kommuner lov at eksperimentere med læringsformer med afsæt i dagligdagen for beboere, medarbejdere og ledere.

Målet er at skabe et bedre liv for ældre demente og deres pårørende på landets plejecentre. Det skal ske gennem et kompetenceløft hos medarbejdere og ledere i projektinstitutionerne.

Læs mere her.