Lejre Kommune

Fælles sprog giver bedre demenspleje: På dette plejecenter taler alle månsk

På plejecenter i Lejre Kommune har medarbejderne fået et fælles sprog. De taler om månerejser, rodnet og blomstring. Det kræver mod og indsigt at besøge demente beboeres livsverden, lyder det.

Af Irene Aya Schou 06/12/2017
Fremfærd

Man skal ikke blive overrasket, hvis man på gangene eller i køkkenet på Hvalsø Ældrecenter i Lejre Kommune hører medarbejdere, der taler om månerejse, blomstring, eller hvor i rummet hr. Nielsen helt præcis befinder sig.

Og med rummet menes der ikke dagligstuen eller køkkenet men rummet mellem Jorden og Månen. 

- Medarbejderne er begyndt at tale månsk. De spejler borgeren og tør at være fjollede og gå på besøg i borgerens livsverden. Helt derud hvor man normalt siger: ’Det forstår jeg ikke et ord af’, siger demenskoordinator Kirsten Johanne Petersen med henvisning til den fælles månerejse, alle medarbejdere inklusive køkken- og rengøringspersonale har været på.

Beboeren bestemmer, hvilken dag det er

Hvalsø Ældrecenter har det seneste år deltaget i et stort demensprojekt under Fremfærd Ældre, der har til formål at løfte demensplejen til et nyt niveau gennem kompetenceudvikling af medarbejderne.

På Hvalsø Ældrecenter har demensindsatsen taget afsæt i borgernes livshistorier og arbejdet med at skabe et fælles sprog for at forstå mennesket bag demensen, og hvad det er for en rejse, de er på. 

I dette arbejde har Lejre Kommune fået hjælp af konsulent Vibeke Drevsen Bach og hendes blomstrings- og analysemodel og forståelse af demens som en rejse fra Jorden til Månen.

Læs også: Mennesker med en demenssygdom er på en rejse fra Jorden til Månen

Metaforer fra disse modeller bruges nu som fast værktøj i de daglige rutiner og på teammøder. Sproget har skabt en fælles forståelse, siger Charlotte Thygesen, der er plejecenterleder i Lejre Kommune.

- Alle ved, hvad en månerejse er, og hvordan man støtter og guider den demente borger på denne rejse. Det handler om, at vi tilpasser os i forhold til den demente borgers virkelighed og ikke omvendt. Hvis fru Jensen siger, at det er søndag i dag, så er det søndag i dag, siger Charlotte Thygesen.

Blomstringsmodel trækker tårer

Blomstringsmodellen ser den demente borger som et helt unikt menneske, en blomst, der for at vokse og trives har brug for næring, sol, vand, rod og krone forstået som fysiske, sociale, psykologiske og åndelige behov.

Når man gennemgår en borger ud fra blomstringsmodellen er ét af punkterne, at man skal lukke øjnene i ét minut og mærke, hvordan det er at være denne borger. Hvad ville denne borger sige, hvis han eller hun virkelig kunne udtrykke sig om sit befindende samt kunne udtrykke, hvad der virkeligt betyder noget for ham eller hende?

Det er følelsesladet men også utrolig effektivt, fortæller demenskoordinator Kirsten Johanne Petersen. 

- Der er ikke én, der ikke bliver berørt efter at have levet sig ind i en borger på den måde, siger hun og viser tavlen over udsagn, som medarbejderne har skrevet efter at have forestillet sig, at de er en helt konkret borger i dette tilfælde en mand med svær demens, der er udfordret adfærdsmæssigt, råber meget og har svært ved at behovsudsætte.

”Hjælp mig”. ”Jeg vil gerne forstås”. ”I må ikke afvise mig”. ”I må ikke gøre mig til en ting”. ”Jeg ved ikke, hvad jeg gerne vil have hjælp til”, står der blandt andet.

Kirsten Johanne Petersen fortæller, at denne borger faktisk har ændret adfærd, efter at personalet har ændret adfærd og i stigende grad ser hans virkelige behov bag det råbende ydre. Bl.a. er han begyndt at sige tak og har i situationer kunnet udsætte egne behov og føle empati.

- Det har en effekt, selvom alt dette med månsk, spejling og opblomstring kan virke lidt langhåret for nogle medarbejdere, så er vi alle med i den fælles forandringsproces, siger Kirsten Johanne Petersen.

Køkkenpersonalet observerede mobning

På Hvalsø Ældrecenter har det været afgørende, at også køkken- og rengøringsassistenter har deltaget i workshops og anden kompetenceudvikling. 

- Det betyder, at vi har fået udvidet kredsen af personer, der kan gøre relevante observationer omkring borgeren, siger Charlotte Thygesen.

Helt konkret observerede en køkkenmedarbejder en dag, at en beboer i spisestuen blev mobbet af en anden beboer og fortalte det videre til plejepersonalet.

- Der er skabt en fælles bevidsthed om, at man ikke behøver at være sosu-uddannet for at byde ind, siger Kirsten Johanne Petersen.

Pårørende med på månerejse

Arbejdet med livshistorier har fået et boost under projektet. De små ting er kommet i centrum, og der arbejdes løbende med at bruge den viden i hverdagen. I det arbejde er det afgørende at have en tæt kontakt til de pårørende, som også har været inviteret ind undervejs og deltaget på bl.a. workshops.

- En pårørende til en svært dement var med på en månerejse: Bagefter sagde hun: ”Nu forstår jeg. Alt faldt på plads for mig.” Hun forstod pludselig ægtemandens reaktioner, siger Kirsten Johanne Petersen, der gerne ser både blomstringsmodel og månerejse udbredt endnu mere til pårørende.

Blomstringsmodel ’light’

At gennemgå en hel blomstringsmodel på en dement beboer tager det meste af en arbejdsdag. Derfor ønsker Hvalsø Ældrecenter at få udviklet en ”light-model” og finde et naturligt sted at dele analysen i to dele, så det vil være mere overkommeligt i hverdagen.

Ambitionen er at udbrede blomstringsmodellen til personalet på de to andre plejecentre og til personalet i den udekørende hjemmepleje i Lejre Kommune, fortæller lederen af kommunens tre plejecentre, Charlotte Thygesen.

- Projektet passer godt ind både i Lejre Kommunes overordnede strategigrundlag og visionen om "Vores Sted", der handler om at skabe rammer for fællesskaber og finde bedre løsninger sammen, siger Charlotte Thygesen og understreger, at hun er meget inspireret af de andre kommuner i demensprojektet bl.a. Kerteminde Kommune, der har arbejdet med livsplakater.

Parallelt med deltagelsen i Projekt Fremfærds demensprojekt er der i Lejre Kommune gennemført en demensanalyse, som har sat fokus på behovet for særlige demensegnede boliger og faglig kompetenceudvikling. Indsatser, der tager udgangspunkt i den nationale demenshandlingsplan.

LÆS OGSÅ: Bedre demensindsats: Fynsk plejecenter sparker liv i livshistorier og faglig stolthed

Charlotte Thygesen understreger også, at inspiration udefra er helt nødvendigt, når man skal kickstarte en forandringsproces og ikke et udtryk for, at man som kommune ikke kan klare det selv. 

For Kirsten Johanne Petersen, der har arbejdet med demens i 40 år, har projektet ikke bare ændret demenskoordinatoren Kirsten men også personen Kirsten.  

- Jeg har før arbejdet med blomstringsmodellen og deltaget i kurser, og hver gang har den ændret noget i mig. Modellen udvikler sig, og det samme gør dem, der kommer i kontakt med den.

Billedet øverst

Beboer Jytte Hansen drikker kaffe på den skærmede demensenhed Kløverhuset, som er en del af Hvalsø Ældrecenter. I baggrunden ses medarbejder Sussi Hansen.

”Demens – fra ambition på papir til handling i praksis"
fremfærd ældre

I dette Fremfærd Ældre projekt får syv kommunale plejecentre i fem kommuner lov at eksperimentere med læringsformer med afsæt i dagligdagen for beboere, medarbejdere og ledere.

Målet er at skabe et bedre liv for ældre demente og deres pårørende på landets plejecentre. Det skal ske gennem et kompetenceløft hos medarbejdere og ledere i projektinstitutionerne.

Læs mere her.

Om demensprojektet i Lejre Kommune
lejre

Demenskoordinator Kirsten Johanne Petersen (tv) og plejecenterleder i Lejre Kommune, Charlotte Thygesen.

Projektets mål:

  • Kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere ved at supplere den eksisterende META-metode med Vibeke Drevsen Bachs fortolkning af Tom Kitwoods blomstringsunivers og hendes egen såkaldte månerejse.
  • Gøre plejepersonalet nysgerrige på spørgsmålet om, hvad der gør borgeren glad.
  • Fremme personalets fokus på meningsfuld beskæftigelse sammen med demente, hvor opmærksomheden rettes mod små, spontane og afgrænsede aktiviteter, der kan bidrage til at vedligeholde eller øge borgernes mestringsevne.