- Forskningsrapporten begrebsliggør rigtig mange af de erfaringer, vi har gjort de senere år, og synliggør alle de temaer, som vi er snublet over undervejs, da vi som nogle af de første kastede os ud i at eksperimentere med tværfaglige teams under "Slip Hjemmeplejen fri".

Sådan lyder det fra Shila Pedersen, der ind til for kort tid siden arbejdede som leder og facilitator i den eksperimenterende hjemmeplejeenhed Sundparken på Amager under overskriften "Slip hjemmeplejen fri". 

Også Annette Gyldengren, leder for hjemmeplejen på Amager, genkender de otte fokuspunkter, som ny forskningsrapport peger på som altafgørende i udviklingen fra monofaglige grupper til tværfaglige teams.

- Hvis ikke man har de otte fokuspunkter eller byggesten i mente, når man opbygger 'det tværfaglige hus', så kommer huset til at svæve frit, siger hun.

Fokuspunkter som tjekliste

Bag forskningsrapporten står Lisbeth Aaskov Falch, der er ph.d. og lektor på Professionshøjskolen Absalon. Hun har stået i spidsen for et forskningsprojekt i Fremfærd Sundhed og Ældre, der har set nærmere på, hvordan de fagprofessionelle samarbejder i nye organisationsformer.

Det er mundet ud i rapporten "Tværfaglige teams i ældreplejen - mellem tværfaglighed og fagfaglighed", der opridser otte opmærksomhedspunkter, man bliver nødt til at have fokus på for at lykkes. Det er punkter og temaer, som ledere og medarbejdere kan diskutere og forholde sig til i arbejdet med organisering af tværfaglige faste teams. 

- Vi kunne godt have brugt de otte fokuspunkter som tjekliste eller byggesten undervejs i processen. Jeg genkender det meste af det, Lisbeth Falch skriver, siger Shila Pedersen, der i dag arbejder som konsulent i Center for Ældreliv og Innovation i Københavns Kommune. 

"Vi manglede systematikken"

For Shila Pedersen gav det en aha-oplevelse at læse rapporten og de arbejdsspørgsmål, der følger med, for det er alle de punkter, som de tværfaglige teams har arbejdet med.

- Vi har været forbi de otte fokuspunkter, men vi havde ikke systematikken til at sige: Hvad virkede? Virkede det godt? Jeg er mega-ærgerlig over, når jeg kigger tilbage, at vi ikke har arbejdet mere systematisk med at følge processen. Her kunne de otte fokuspunkter have været et godt styringsværktøj, siger Shila Pedersen.

Teamets borgere - ikke mine borgere

Lisbeth Falchs forskning viser, at helhed og kontinuitet er nøgleord, der understøtter det tværfaglige samarbejde, men at der også knytter sig dilemmaer til begreberne, især hvis kontinuitet forstås som, at der kun kommer få medarbejdere i borgers hjem.

For både Annette Gyldengren og Shila Pedersen er erfaringen, at tværfagligt samarbejde kræver, at der gøres op med begreber som 'faste kontaktpersoner' og 'mine borgere'.

- Kontinuitet handler ikke kun om antallet af medarbejdere i borgers hjem, men om viden og vidensdeling. Det handler om at sikre ensartethed i den måde, vi leverer besøgene på. Rigtig meget afhænger af dokumentation, og at vi får skrevet en god beskrivelse af, hvad der skal laves hos borger, og hvad borgers mål er, siger Shila Pedersen.

Annette Gyldengren er enig og påpeger, at medarbejderne i dag forklarer borgere og pårørende i Hjemmeplejen Amager, at de ikke får én kontaktperson men en gruppe af personer tilknyttet.

- Vi skal sige til borger: "Kontinuitet her som os er, at der kommer en lille gruppe medarbejdere hos dig, der alle ved en masse om dig og dine ønsker." Så begynder de allerede at tænke i grupper og ikke i Sofie, siger hun. 

Sygeplejersken i konsulentens rolle

Et andet punkt, der har fyldt meget i opbygningen af tværfaglige teams, er skabelsen af en fælles refleksionspraksis. Det kræver ledelse, understreger hjemmeplejeleder Annette Gyldengren.

- Hvis man tror, at man kan drosle ned på ledelse, så kan man godt tro om igen. Det kræver dobbelt op. Det kræver en ledelse, der hele tiden er opmærksom på, hvad der sker i rummet, at alle får tid og byder ind, forklarer hun.

Også Shila Pedersen har gennem "Slip hjemmeplejen fri" erfaret, at det er vigtigt ikke kun at fokusere på faglighedernes forskellighed men også på roller, der skal varetages, når det tværfaglige møde starter. Hvem styrer mødet? Hvem stiller de reflekterende spørgsmål undervejs? Hvem skriver ned, hvad der besluttes?

Begge har de erfaret, at især sygeplejerskerne skal vænne sig til en anderledes rolle.

- Sygeplejerskerne ser stadig sig selv som konsulenter, der kommer ind og stiller spørgsmålet: 'Har I mere til mig?' I stedet for at stille spørgsmålet: 'Hvad kan jeg byde ind med'. Den rolle skal daglig italesættes, siger Annette Gyldengren.

Terapeuter søger faglig sparring

I det hele taget er det sin sag at lede et tværfagligt team med flere faggrupper og flere vagtlag. Shila Pedersen og Annette Gyldengren er begge uddannede sygeplejersker, og de lærer især af terapeutgruppen, der søger faglig sparring og understøttelse af processer.

- Man skal være ekstremt fagligt stærk for at kunne lede andre faggrupper og fx deltage i de refleksioner, som terapeuterne har i deres monofaglige rum. Det kræver nysgerrighed, og at man er i stand til at adoptere lidt af deres faglighed, siger Annette Gyldengren.      

Aldrig mere 'et big bang'

At skabe et vellykket tværfagligt samarbejde i et fast hjemmeplejeteam er som at samle et puslespil med 1000 brikker, hvor brikker, man troede var lagt, pludselig forsvinder eller rykkes til et nyt sted.

Der er så mange ting, man skal tage højde for, og som skal lykkes samtidig.

Ledere skal opkvalificeres og lære at være ledere på en ny måde, medarbejderne skal lære at arbejde sammen og finde psykologisk tryghed gennem et øget kendskab til hinandens kompetencer, planlæggerrollen skal redefineres og teknologier og fysiske rammer skal rammesættes.

- Tag bare IT-systemerne. Der er ikke mange IT-systemer, der understøtter den tværfaglige måde at samarbejde på. Det betyder, at ledere og medarbejdere hele tiden bliver mindet om noget, der var engang, siger Annette Gyldengren, der aldrig vil anbefale det, hun betegner som "et big bang", hvor alt gøres på samme tid.

- Man skal give folk lov til at være i processerne. Vi rykker os på forskellige områder og i forskellige tempi, fordi vi er forskellige og har forskellige forudsætninger, og vi ender ikke ud med et færdigt produkt. Men det vigtigste er, at vi vover pelsen og tør at trække moderne tænkning ind i et tudsegammelt system, for det er der behov for, lyder det fra de to ledere.