Forsker: Tværfaglige teams skal lykkes endnu bedre
Overgangen til faste teams i ældreplejen betyder ændrede roller, opgaver og faglighed. Nu skal udfordringer og potentialer undersøges.
- Jeg håber, at projektet og den viden, der kommer ud af det, kan betyde, at de tværfaglige teams i endnu højere grad lykkes, og at de fagprofessionelle oplever, at deres kompetencer og faglighed kommer i spil til gavn for borgerne.
Sådan siger Lisbeth Aaskov Falch, der er ph.d. og lektor på Professionshøjskolen Absalon, der uddanner bl.a. sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter og har lokationer over hele Sjælland.
Afdækning af eksisterende viden
Lisbeth Aaskov Falch er udvalgt til at stå i spidsen for et nyt projekt i Fremfærd Sundhed og Ældre, der skal se nærmere på, hvordan de fagprofessionelle samarbejder i nye organisationsformer.
Projektet er påbegyndt 1. januar 2023 og er indledt med en afdækning af den viden, som foreligger på nuværende tidspunkt. Det drejer sig om alt fra ministerielle redegørelser, VIVE-rapporter til artikler på Viden på Tværs.
På baggrund af denne afdækning er det tydeligt, at der er sket store forandringer på meget kort tid på det kommunale område i forhold til nye organisationsformer og mindre, tværfaglige teams. Det stiller både krav til kommunerne og til de fagprofessionelle.
Udviklingen går 'vanvittig hurtigt'
I dag eksperimenterer stort set alle kommuner med mindre, tværfaglige teams. Nogle er inspireret af hollandske Buurtzorg, andre af svenske Västervik eller noget tredje. Men alle er på vej.
- Nogle kommuner er kommet langt, andre knap så langt. Ingen har fundet den universelle løsning, men alle arbejder med ændrede roller, opgaver og faglighed, siger Lisbeth Aaskov Falch, der understreger, at udviklingen de seneste år er "gået vanvittigt hurtigt".
Fokus på fem faggrupper
I næste fase af projektet bliver forskerens rolle at lave feltarbejde i tre kommuner, der alle har erfaring med det tværfaglige samarbejde i mindre teams.
Fokus bliver på samarbejdet mellem fem faggrupper: Social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter.
Hun skal gennem interviews og observationer undersøge og kortlægge, hvordan de fem faggrupper arbejder og samarbejder, og hvordan deres kompetencer kommer i spil, så man får det bedste ud af alle faggrupper.
Manglende viden om fagidentitet
På baggrund af oversigten over viden er det tydeligt, at alle faggrupper kommer med en bagage af viden, færdigheder og kompetencer fra deres uddannelser, som måske skal ændres.
- Det er også tydeligt, at der foreligger begrænset viden om de fem faggruppers egne oplevelser af ændrede roller, faglighed og fagidentitet, og at alle i et alle andet omfang får behov for nye kompetencer, siger Lisbeth Aaskov Falch.
Sygeplejersker søger det monofaglige
Videns-afdækningen viser også, at de fem faggrupper har forskellige behov i forhold til monofaglighed. Især sygeplejerskerne udtrykker behov for at bevare et monofagligt rum i overgangen til faste teams, hvor hjemme- og sygepleje typisk møder ind på samme adresse og afholder daglige møder om borgerne.
- Derfor bliver det spændende at blive klogere på, hvad sygeplejerskerne rent monofagligt har behov for at være sammen om, og hvordan det behov kan tilgodeses, siger Lisbeth Aaskov Falch.
Begrænset viden om terapeuters rolle
For social- og sundhedsmedarbejdere kan udfordringen være ændrede opgaver, fx at de skal til at kontakte praktiserende læge eller lægge egen vagtplan eller selvtilrettelægge eget arbejde i langt højere grad end tidligere.
Hvad ergo- og fysioterapeuterne angår, mangler der viden. Lisbeth Aaskov Falch har gennemgået de sidste fem års litteratur om mindre, faste teams, og det er småt med skildringer af, hvordan ergo- og fysioterapeuter oplever deres rolle og faglighed ind i det nye.
- Det er tydeligt, at terapeuternes stemme er næsten fraværende. Men de er en vigtig gruppe, der i stigende grad skal indtænkes også i forhold til det rehabiliterende arbejde, siger Lisbeth Aaskov Falch.
35 - 40 kvalitative interviews
Projektet udføres i samarbejde med lektor Lisbeth Haastrup fra Aarhus Universitet og kolleger på Absalon.
Forskerne forventer at gennemføre i alt 35-40 kvalitative interviews med ledere og medarbejdere i de tre deltagende kommuner foruden observationer af faggrupperne i deres hverdagspraksis og tværfaglige møder.
Selv om ledernes rolle ikke undersøges særskilt i dette projekt, så spiller de en vigtig rolle, understreger Lisbeth Aaskov Falch. For lederrollen har ændret sig markant i overgangen til faste teams.
- Lederne skal også interviewes, for lederrollen er i forandring. Samtidig skal vi kigge på de kommunale rammer. Hvad findes der af dokumenter og retningslinjer? Har de kommuner, der lykkes, en særlig organisering eller måde at gøre det på?
Forskerens forudsætninger
Lisbeth Aaskov Falch er selv uddannet sygeplejerske. Hun har skrevet ph.d. om sundhedsvæsenets indretning og brugt de senere år som lektor på Professionshøjskolen Absalon med bl.a. at uddanne sygeplejersker og videreuddanne ergo- og fysioterapeuter.
Derfor bliver det ikke vanskeligt at forholde sig objektivt til alle faggrupper.
- Jeg er meget opmærksom på blinde pletter. Jeg ser ikke mig selv som sygeplejerske i denne sammenhæng. Jeg er forsker, der skal generere spændende viden for alle faggrupper. Jeg nærer dyb respekt for alle faggrupper og er som forsker optaget af, hvordan de mindre tværfaglige teams kan blive endnu bedre, siger Lisbeth Aaskov Falch.
Kompetenceforløb til kommunerne
Hun håber, at viden fra projektet kan spredes til andre kommuner og til uddannelsesinstitutioner over hele landet.
- Alle kommuner er i gang med at eksperimentere, og der mangler viden. Derfor er en stor glæde at være med i et projekt, der løser konkrete udfordringer ude i virkelighed, siger Lisbeth Aaskov Falch.
Projekt ’Tværfagligt samarbejde i nye organisationsformer’ forventes afsluttet i foråret 2024. Der vil blive udarbejdet en afsluttende rapport, der vil være tilgængelig på vpt.dk.