"Fasthold et vedvarende fokus på sygefraværet – også efter succes.”

Sådan lyder én af ni anbefalinger i en rapport, som undersøger virkningsfulde indsatser med at nedbringe sygefravær i tre kommuner som led i projektet ”Forebyggelse af sygefravær på ældreområdet.”

En af de tre kommuner er hjemmeplejen i Ballerup Kommune. Her blev der for snart to år siden sat en handleplan til forebyggelse af sygefravær i søen med fokus på fleksibilitet, medansvar og nærledelse. Det har givet markante resultater.

En snorlige køreplan giver trivsel

- Sygefraværet er i bund, og vi oplever en fuldstændig ændret hjemmepleje. Vi er ikke længere bange for, at der fra morgenstunden tikker sms’er ind om, at dén og dén er syg, siger Johnny Kjeldsen, som er social- og sundhedshjælper og arbejdsmiljørepræsentant.

-  Alle kigger jo på deres køreliste for at se, om det bliver en god eller en dårlig dag. Når du kan se, at du dag efter dag har en snorlige plan, så stiger både humøret og trivslen, og så kan du godt klare at løbe lidt hurtigere en dag , hvor der er akut sygefravær, understreger han.

En ongoing story

Selvom handleplanen er ført ud i livet og efterhånden er masseret godt ind i hele kulturen, kan de i Ballerup Hjemmepleje nikke genkendende til anbefalingen om fortsat at holde gryden i kog.

- Det er ikke sådan, at vi er i mål og kan sige: ”Nu er sygefraværet klaret.” Det er en ongoing story, siger hjemmeplejeleder Tine Nielsen.

Det kan teamleder Tina Karlsen bakke fuldt op om.

- Det er ikke bare at sige tjek, tjek, tjek til de seks punkter i handleplanen. Det er ikke det svære. Det er vedligeholdelsen bagefter.

I Hjemmeplejen i Ballerup ved de, at en del af vedligeholdelsen bl.a. handler om at blive ved med at tale med hinanden om sygefravær. Og det er altså IKKE, fordi man ikke må være syg.

- Netop dét italesætter vi næsten dagligt. Vi er ikke supermænd. Er du syg, så er du syg og skal blive hjemme, men du melder dig ikke syg, fordi din hund har fået hvalpe. For hele pointen er, at man ikke behøver at melde sig syg for at få fri, siger Johnny Kjeldsen.

Vi finder altid en løsning

Helt centralt i sygefraværsindsatsen står, at en sygemelding ikke skal være eneste udvej. Hvis der opstår noget akut om morgenen, eller man af den ene eller anden grund har brug for en fridag, så skal en sygemelding ikke være eneste alternativ.

I dag kan man altid bede sin leder om en afspadseringsdag, hvor man måske tidligere lagde sig syg, fordi man tit fik et nej.

Det sker ikke mere.

-  Forleden sagde en medarbejder til mig: ”Jeg får aldrig mere ondt i maven over, at jeg måske ikke kan få fri til en vigtig aftale med mit barn. Vi finder altid en løsning. Jeg siger aldrig nej, og det er medarbejderne trygge ved,” fortæller Tina Karlsen.

Brug for sindssygt meget ledelse

Det er en tilgang, som med Tina Karlsens ord kræver "sindssygt meget ledelse."

- Jeg skal hele tiden være på, og det er en stor opgave. Samtidig kræver det, at jeg er modig og siger: ”Hvis du ønsker at få fri, så finder vi ud af det.”  Og så bliver der lagt en masse kræfter i at flytte rundt på brikkerne og ringe rundt til dem, der har fri for at få det hele til at gå op, forklarer hun.

Som leder har Tina Karlsen samtidig skullet lære at lægge mere ansvar ud til medarbejderne.

For hjemmeplejen har siden 2022 har været organiseret i medstyrende mini-teams med 5-7 medarbejdere, som er med i planlægningen af grundrul og kørelister. Målet er at lave de mest retvisende kørelister og skabe fleksibilitet for medarbejderne.

Organiseringen i miniteams går godt i spænd med tankerne bag sygefraværsindsatsen.

- Så længe det er i borgerens tarv, så kan medarbejderne bytte rundt og dække for hinanden uden at spørge mig. Hvis de kan se, at det giver mere mening med de planer, der ligger i et rundrul, så har de frit lejde til at gøre det. Men jeg er selvfølgelig bagstopper, siger Tina Karlsen.

Psykologisk tryghed baner vej for en tillidsfuld dialog om trivsel

Se billede i større format

I Ballerup arbejdes der med at udvikle de ugentlige møder i hjemmeplejens miniteams og indarbejde psykologisk tryghed som et fundament.

- Alle vores miniteams-møder starter med, at vi går en runde. I starten sagde alle: ”Det går godt", og da vi havde gjort det i en måned, så sagde jeg: "Nu tager vi en ny runde, og nu vil jeg gerne vide, hvordan I har det." Så gik der hul på bylden, og nu er der psykologisk tryghed til, at folk siger, at det går faktisk ikke så godt, fordi "Jeg har ondt i min skulder," Mit barn mistrives" eller "Jeg går til udredning", fortæller teamleder Tina Karlsen.

Medansvar og musketér-ed

Det medansvar, som er blevet lagt på medarbejdernes skuldre, kunne i starten være lidt angstprovokerende, fortæller Jonny Kjeldsen, social- og sundhedshjælper og arbejdsmiljørepræsentant.

- Vi har efterhånden fået indarbejdet en slags musketer-ed, som hedder: "Jeg dækker ind for dig, selvom jeg ellers havde fri i dag, og næste gang, så er du der garanteret for mig". På den måde hjælper vi hinanden og bliver bundet sammen som kolleger, siger han.

Men det at være medstyrende er noget, man skal lære, og det er ikke nemt for alle.

- Der er jo medarbejdere, der ikke har ressourcerne til at bidrage til løsningerne. Og det er også noget, man skal arbejde med i de enkelte team, siger hjemmeplejeleder Tine Nielsen, som understreger, at hele tilgangen til sygefravær og den nye måde at arbejde på er en kultur, der skal holdes ved lige.

Derfor er det også afgørende, at der er flere ildsjæle blandt medarbejderne  - som Johnny Kjeldsen - der går forrest og er med til at fastholde fokus på alt det, der virker i forhold til at forebygge sygefravær.

- Der er måske 20 ting, der virker, og så er der én ting, der ikke virker, og det tager jeg mig af ved at tale én til én med den enkelte medarbejder, siger teamleder Tina Karlsen.

Man skal ville det her

På samme måde bliver det også direkte italesat til ansættelsessamtaler, at man kommer til et team, hvor der bliver arbejdet intensivt med at forebygge sygefravær, og hvor man er medstyrende.

- Man skal ville hele den her måde at arbejde på, og man skal være parat til fleksibiliteten. Og er man ikke det, så bliver det svært at passe ind i teamet, slår hjemmeplejeleder Tine Nielsen fast.

Det er en holdning, som Johnny Kjeldsen fuldt ud bifalder.

- Vi har en stående aftale om, at kan Tina og ansættelsesudvalget ikke finde en egnet medarbejder, hvor kemien passer, så løber vi hellere lidt hurtigere i en periode. Kommer der en kollega ind, som ikke vil samarbejde med os andre, kan det hele gå fløjten. Det vil vi ikke risikere. Vi ved jo, at dét, vi har arbejdet os frem til, er meget værdifuldt.