På Løgumgårde arbejder man med borgere med udviklingshæmning og udfordrende adfærd, der ikke kan rummes i et almindeligt botilbud, og som derfor har behov for et enkeltmandstilbud. Løgumgårde består af fire borgere i hver deres enkeltmandsprojekt. I arbejdet tog Løgumgårde udgangspunkt i de erfaringer, som Blomsterhusene i Gentofte kommune havde gjort sig med SMTTE-modellen.

Hvad er SMTTE-modellen?

SMTTE-modellen er oprindelig udviklet af Hallvard Håstein, rådgiver i pædgogiske fag, og går ud på at sætte konkrete målbare mål for borgerens udvikling, igangsætte tiltag for at nå målene og have forholdt sig til hvilken sammenhæng eller kontekst, man arbejder ind i. SMTTE består af fem indbyrdes forbundne elementer og står for Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering. 

Hvorfor arbejde med SMTTE-modellen?

Formålet med at bruge SMTTE-modellen er at øge livskvalitet og trivsel for borgerne. SMTTE-modellen sikrer, at der bliver arbejdet systematisk og fagligt med borgernes udvikling eller fastholdelse af færdigheder, samtidig med at den synliggør resultater for borgerne og medarbejderne. Set i et organisatorisk perspektiv hjælper SMTTE-modellen med at skabe en mere robust organisation, der arbejder ud fra fælles mål og har et fælles ejerskab overfor borgerne.

SMTTE-modellen i hverdagen

SMTTE-modellen er en tydelig og væsentlig del af hverdagen, da en del af metoden går ud på at dokumentere "tegn".Tegn er en beskrivelse af de synlige forandringer, man ønsker at se. For at kunne dokumentere tegnene er det en vigtig forudsætning at have et system, hvor registreringen af tegnene kan foretages. På Blomsterhusene bruger de eksempelvis programmet EKJ, hvor der er et multiafkrydsningsskema. På Blomsterhusene sker dokumentationen af tegnene i situationer, hvor der i forvejen blev dokumenteret. 

Vores arbejde bliver pludselig synligt. Det skaber stolthed, og vi kan fortælle, hvad vi faktisk laver.

Teamleder på Blomsterhusene og tovholder på SMTTE-modellen. 

Dokumentationen i hverdagen synliggør fremskridtene hos den enkelte borger, og udviklingen kan aflæses direkte i dokumentationssystemet.

Der følges løbende op på de mål, man har sat, og to gange om året foretages der en mere grundig evaluering: Efter et halvt år afholdes en delevaluering af målene. Dette gøres ved at tælle dokumentationen sammen og derfra vurdere, om der fortsat skal arbejdes på samme måde med tegn, tiltag og mål, eller om der skal laves ændring. Et år efter udarbejdelsen af SMTTE-modellen afholdes en slut-evaluering.

Målgruppe for SMTTE-modellen 

Borgerne på Løgumgårde og på Blomsterhusene tilhører begge den mest ressourcekrævende del af målgruppen med udviklingshæmning, men med ret forskellige udtryk: På Blomsterhusene arbejder man med borgere med udviklingshæmning og fysiske handicaps, og på Løgumgårde arbejder man med borgere med udviklingshæmning og udfordrende adfærd, som har behov for et enkeltmandstilbud. For begge typer af målgrupper har det givet mening at arbejde systematisk med SMTTE-modellen.   

Hvilken værdi har arbejdet med SMTTE modellen skabt for borgere og medarbejdere?

Blomsterhusene har erfaret, at SMTTE-modellen hjælper borgeren med at udvikle sig, da den kan skabe fokus på de små sejre. Som sidegevinst har det haft en positiv indflydelse på medarbejderne, fordi de også kan se et resultat af det arbejde, de laver. Det skaber motivation og faglig stolthed.

Værdien, vi skaber for borgerne ved hjælp af SMTTE, er et øget fokus på deres trivsel, og særligt på handlemulighederne. Vi har naturligvis altid haft fokus på borgernes trivsel og har forsøgt tiltag af forskellig art og også med succes. Men vi har manglet et konkret redskab, der i den grad øger muligheden for, at alle inddrages og derved arbejder i samme retning. Det vil uden tvivl komme borgeren til gavn, at alle følger den samme plan i forsøget på at skabe trivsel.

Medarbejder på Løgumgårde, Tina Bech 

Den største værdi for medarbejderne har været en opmærksomhed på at dele succeserne med hinanden og at have et fælles redskab, som de anvender sammen med og for borgerne. Det har givet en faglig styrke og en tryghed, at der er en fælles metode, fx når der skal sættes nye mål, håndteres svære udfordringer med videre. Tina Bech, medarbejder på Løgumgårde udtrykker:

Oplevelsen af, at vi ved, hvad vi gør – og hvorfor vi gør det, har afgørende betydning for, at ens arbejde opleves værdifuldt, spændende og udfordrende på den gode måde! Vi har mulighed for at gøre teamet endnu stærkere – og derved skabe de bedst mulige individuelle rammer for vores borgere og på den måde give dem følelsen af tryghed, trivsel og kvalitet i livet.

Sådan arbejder I med SMTTE-modellen