Tina Bech er socialpædagog på en afdeling af Botilbud Løgumgård, hvor der bor fire borgere, som er svært psykisk og kognitivt udfordret. Dorthe Hasse er leder samme sted, og sammen har de været med til at indføre SMTTE-modellen på deres arbejdsplads.

Modellen går kort fortalt ud på at sætte et konkret mål, igangsætte tiltag og via forudbestemte tegn holde øje med, om man er på rette vej mod målet. (Læs mere om modellen i boks).

Baggrunden for at arbejde med SMTTE-modellen er, at botilbuddet deltager i Fremfærd-projektet "Fremtidens boformer".

Her afprøver de en praksisform, som et andet botilbud har arbejdet succesfuldt med. Ideen er, at undersøge om og hvordan god praksis på ét botilbud kan overføres og bruges på et andet.

Fælles retning og klarhed

Det var Botilbuddet Blomsterhusene i Gentofte, som kom med inspirationen til det sønderjyske botilbud. På Blomsterhusene bruger man SMTTE-modellen til at øge livskvaliteten og trivslen for borgerne.

- Det er et ret konkret værktøj, der er simpelt at gå til og let at bruge, og alligevel rummer den en hel masse, siger socialpædagog Tina Bech.

På Løgumgård har de 16 medarbejdere indtil videre udfyldt SMTTE-modellen på to af de fire borgere, hvor målet er at skabe trivsel for borgerne.

Og det har været en rigtig vigtig og givende proces for medarbejderne.

- Gennem de drøftelser, vi har haft i forbindelse med at udfylde SMTTE-modellen, har vi fundet en enighed om, hvor vi vil sætte ind i stedet for at arbejde i ti forskellige retninger. Den har givet os en pædagogisk platform, siger Tina Bech og fortsætter:

- Det har højnet fagligheden på mange måder, og alle har bakket op. Vores drøftelser om borgerne er blevet mere faglige og ikke baseret på mavefornemmelser, eller hvad, man lige synes, er bedst for borgeren. Så det har været en stor gevinst, siger hun.

Tegnene er en udfordring

Både medarbejdere og leder Dorthe Hasse er glade for at arbejde med modellen, da den har givet dem en fælles faglig retning, men der er særlig én ting, som er svært ved modellen.

Det er den del, der handler om at udvælge et til to tegn, som man måler progressionen hos borgeren på.

- De første tegn blev vi nødt til at ændre, fordi de ikke var målbare, selv om vi havde regnet med det, siger Dorthe Hasse.

De har derfor evalueret og justeret flere gange på månedlige teammøder for at formulere nogle tegn, som kan sige noget om, hvorvidt de er på vej mod målet - at skabe trivsel for borgeren.

Eksempelvis var et tegn på trivsel for en borger, at han maksimalt røg fem cigaretter om dagen. Men her viste det sig, at han også kunne være i trivsel, når han røg syv cigaretter. Derfor var det ikke et tegn, de kunne bruge.

Et andet eksempel på, hvor vanskeligt det er at definere konkrete tegn for det meget brede mål om trivsel, er, at man ved, at en borger mistrives med for mange ture ud af huset. Men hvor mange ture er for mange? Man kunne derfor ikke bruge ture som et parameter for trivsel.

- Kompleksiteten er bare så stor, at det med at sætte ét præcist tegn det duer bare ikke rigtigt. Men vi giver ikke op, vi arbejder hele tiden med at finde tegn, der giver mening, siger Tina Bech.

Bruger risikovurderingen til at måle trivsel

Da det har været så svært at definere et til to tegn, som er retvisende i forhold til at måle på progressionen for borgeren, så støtter medarbejderne sig derfor op ad de risikovurderinger, de alligevel laver fem gange om dagen på hver borger.

Her er tegnene inddelt efter farverne rød, gul og grøn, og der indgår mange elementer og tegn i hver farvekategori.

- Ved risikovurderingen har vi et spektrum af tegn, som kan være med til at tegne et billede af, hvor vi oplever, borgeren er. Det favner kompleksiteten, som vi ikke har fundet en løsning på i SMTTE-modellen, siger leder Dorthe Hasse.

Din succes er min succes

Dorthe Hasse fortæller, at da borgerne er så svært psykisk udfordret, som de er, så handler arbejdet mere om at opretholde status og bibeholde kompetencer frem for at skabe ny udvikling.

Derfor har de på Løgumgård også ladet sig inspirere af Botilbuddet Blomsterhusenes slogan, som lyder: "Din succes er min succes".

- Med den kompleksitet borgerne indeholder, er det ikke altid nemt at få noget til at lykkes, men lykkes det, så er det en fælles indsats. Det er blevet en grundholdning, siger socialpædagog Tina Bech og bakkes op af Dorthe Hasse.

- Borgerne har forskellige relationer til de forskellige medarbejdere. Og det er vigtigt, at der er accept og respekt omkring det. Derfor bytter vi også nogle gange rundt, så en anden medarbejder tager over. Og det skal ikke ses som et nederlag, men som en succes, at medarbejderen kan finde en anden løsning ved at bruge sin kollega, siger Dorthe Hasse.

Erfaringer med at indføre SMTTE

Når et værktøj som SMTTE skal indføres, så kræver det tid til, at alle bliver oplært i og forstår modellen. Og den tid har leder Dorthe Hasse prioriteret at finde.

- Jeg har fundet tiden, men vores hus er nok også privilegeret i forhold til mange andre, da vi har en god normering for tiden. Og det muliggør, at nogle kan fordybe sig og bruge tid på det, siger hun.

Særligt tre medarbejdere - som er tovholdere - er gået i dybden med modellen og har udarbejdet implementeringsplanen, skabeloner til registrering af tegn og dokumentation til sagsbehandlere.

De har kunnet genbruge noget af materialet fra Blomsterhusene, men som led i implementeringsprocessen har de skullet oversætte materialet og tilpasse det virkeligheden på Løgumgård.

Blomsterhusenes arbejde og anbefalinger om borgerinddragelse og inddragelse af pårørende i arbejdet med SMTTE-modellen har Løgumgård ikke kunnet bruge på samme måde, da borgernes massive udfordringer gør det vanskeligt at sikre sig, at de er enige i de tiltag, der igangsættes. Der arbejdes derfor med at finde frem til, om borgeren profiterer af tiltaget ved at se på borgerens signaler.

- Vi tester borgernes medbestemmelse ved at se på, om de arbejder sammen med os eller modsætter sig, siger Dorthe Hasse.