Forsker: Ligeværdige roller giver beboere med funktionsnedsættelser mere livskvalitet
Beboerne på fremtidens bosteder skal være aktive deltagere snarere end nogle, der passivt modtager professionel støtte. Det forudsætter et skifte i den professionelles rolle, sagde sociolog og forsker Maria Røgeskov på en konference om fremtidens boformer.
Skal man tro Maria Røgeskov, forsker, ph.d. i sociologi ved VIVE, er gode relationer, inkluderende fællesskaber, selvbestemmelse og ikke mindst et mere ligeværdigt forhold til personalet afgørende for den glæde, beboerne på landets bosteder oplever i hverdagen.
Hun har studeret levevilkårene for mennesker med funktionsnedsættelse, bl.a. hvordan det er muligt at leve et individuelt liv i en institutionel ramme. Og konklusionen er klar: Ligesom andre mennesker har beboere med funktionsnedsættelse brug for at kunne være noget for andre og sammen med andre.
- Noget af det, borgerne fremhæver, som gør dem glade, er de ligeværdige roller – de situationer hvor medarbejdere og beboere har en aktivitet, de er fælles om, og hvor de oplever en fælles emotionel begejstring. Det kan være at spille Wii. Som en beboer siger: 'Det er fysisk aktivt, hvilket er godt, for der er ikke mange af pædagogerne, der lever for sundt.'
Livskvaliteten ligger i de små valg i hverdagen
Maria Røgeskov var oplægsholder på en konference i Odense om, hvad der skal til for at løfte kvaliteten for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser. Konferencen er blevet til på baggrund af resultater fra projekt 'Fremtidens Boformer', som Socialpædagogerne og KL i regi af Fremfærd Særlige Behov står bag.
På konferencen slog forskeren fast, at der er sket et rolleskift i den professionelles rolle fra primært at være omsorgsydende til i lige så høj grad af skulle facilitere borgernes udvikling.
Omsorgspligt eller omsorgssvigt
Det er en glædelig udvikling, for livskvalitet ligger i de små valg i hverdagen, påpeger forskeren. Men det skaber samtidig en række dilemmaer, fordi borgerne har begrænsninger, og fordi den institutionelle ramme bl.a. lovgivning, økonomi og vagtplaner udfordrer borgernes selvbestemmelse.
- Der er en hårfin grænse mellem omsorgspligt og omsorgssvigt, for hvornår griber man som professionel ind i et valg, som en beboer har taget, særligt hvis det kan være potentielt skadeligt? Hvornår er et valg potentielt skadeligt? Hvornår skal borgerne have lov til at mærke konsekvenserne af knap så heldige valg? Det er dilemmaer, I alle kender, sagde Maria Røgeskov.
Desuden skal personalet være bevidst om, at deres syn på beboerne som 'ressourcefulde' kan lægge et pres på beboerne. For hvordan er man et ressourcefuldt menneske, når man også har brug for støtte?
- Det handler om at beskæftige sig med beboerens selvopfattelse. Beboeren vil ikke kun fremstå som en, der passivt modtager støtte, men også som én, der kan selv og som kan hjælpe personalet, sagde hun.