
Alternativt løbehold skaber kontakt mellem unge udviklingshæmmede og lokale
En fælles løbetur og praktisk arbejde på en lokal café. Det er nogle aktiviteter, som et botilbud for udviklingshæmmede unge i Varde har sat i gang for at skabe interaktion med lokalsamfundet. Aktiviteterne skulle gerne munde ud i varige relationer mellem de lokale og de unge.
En af danskernes yndede motionsformer - løb - har banet vejen for nye venskaber og relationer for unge udviklingshæmmede på et botilbud i Varde. Her har 5 ud af 12 beboere indtil videre været en del af et projekt, som handler om at inddrage beboerne i livet i lokalsamfundet.
Og det kan være lidt af en mundfuld at blive en aktiv del af livet i byen, når man er udviklingshæmmet og måske ikke selv har mulighed for at tage det første initiativ.
Beboerne skal selv være med til at vælge relationer
- Flere af vores borgere har ikke noget sprog, nogle har også fysiske handicap eller har ufrivillige bevægelser, så det kan også være svært for den almindelig borger at tale med dem, siger leder af Samstyrken Krogen 5, Ann-Tina Martinussen.
Men det har alligevel ikke fået teamet omkring de udviklingshæmmede mellem 18-30 år til at give op på forhånd. For borgere med udviklingshæmning har krav på og ret til venskaber og relationer ud over deres forældre, søskende og bofæller, siger Ann-Tina Marinussen.
- Det er vigtigt, at de unge har nogle relationer uden for det sted, de bor. Så de skal gerne komme ud og finde nogle venner et andet sted end i beskæftigelsen eller på bostedet. Så vi skal skabe en situation, hvor de selv er med til at vælge deres venskaber, siger hun.
Medhjælper på en lokal café
Et af de første initiativer, som blev sat i søen for at skabe kontakt til lokalsamfundet, var praktisk arbejde på en café med eksempelvis at sætte vand på bordene, fortæller en af tovholderne på projektet pædagog Nick Klaaby.
- Vi valgte at prøve et samarbejde af med en lokal café, Café Paraplyen, hvor en ung pige fra bostedet kunne komme og være en del af det miljø. Hun kan godt lide praktisk arbejde, og vi prøvede det af en fire-fem gange, men det viste sig ikke at være det rigtige sted for hende, siger Nick Klaaby.
Og det er en af erfaringerne fra Varde indtil videre. Man bliver nødt til at prøve nogle ting af – men også at være meget åben over for, hvad der virker og ikke virker for den enkelt borger.
Borgernes ressourcer blev foldet ud som en blomst
Inden arbejdet med at skabe inddragelse i lokalsamfundet, havde medarbejderne arbejdet med ressourceblomsten, som stammer fra Socialstyrelsens KRAP-metode.
Den går ud på at kortlægge alle borgerens kompetencer, drømme og ønsker, som blade på en blomst.
På botilbuddet gjorde man det blandt andet ved at gå på hjemmebesøg hos de pårørende.
- Det gjorde vi for at få de pårørendes viden med, for de kender jo borgerne allerbedst og ved, hvad de har haft af interesser tidligere. Og det var rigtigt godt og givende, siger pædagog Ann Langvad Ager, som er den anden tovholder på projektet.
- De unge viste stolt deres gamle barndomsværelse frem og de dyr, de havde derhjemme. Det har givet os et andet perspektiv på nogle af deres interesser og drømme og viden om, hvad de lavede, da de var børn og teenagere, siger Nick Klaaby.
Al den indsamlede viden mundede ud i en række idéer til, hvilke initiativer botilbuddet kunne arbejde videre med. En styregruppe tilknyttet projektet var med til at udpege fem temaer: arbejde på en bondegård, tilbyde sig som hundelufter, medhjælper på en café, fælles løbeture og højtlæsning på plejehjem eller i børnehaver.
Til at starte med blev fem beboere tilknyttet to udvalgte temaer, da der ikke var ressourcer til mere.
Løbeklub-initiativet har haft størst succes
Initiativet med at skabe en løbeklub, hvor frivillige fra en lokal løbeklub i Varde løber sammen med de unge beboere, som sidder i en løbevogn, har indtil videre haft størst succes.
Her er det lykkes at finde frivillige samt pårørende, som gerne vil løbe ture med tre af de unge beboere.
For de to tovholdere, Nick Klaaby og Ann Langvad Ager, har arbejdet med denne del af projektet være tidskrævende og rettet sig mod det lokale erhvervsliv for at skabe støtte til projektet.
- Der er meget benarbejde med at være opsøgende for at finde lokale sponsorer. Men vi har heldigvis mødt meget åbenhed og nysgerrighed om vores løbehold og mærker stor opbakning til at sponsorere vores løb, siger Nick Klaaby.
Løbeturene skaber lys i øjnene på de unge
Pædagogerne løber ikke selv med, da samværet er noget, de unge skal have alene med de frivillige fra løbeklubben, for der er stor forskel på de to typer relationer; nemlig om man er professionel pædagog, eller om man som frivillig selv vælger samværet til, påpeger pædagog Nick Klaaby.
- Hvis vi går med ind og løber, så vil det måske ændre på den relation, som skal opbygges med de frivillige. Derfor har vi valgt ikke at være med, siger han.
Og løbeturene er guld værd for de indtil videre tre unge, som har været ude og få vind i håret i løbevognen.
- Når man ser ansigterne på de unge, når de har været ude og løbe med en af de frivillige, så er vi slet ikke i tvivl om, at det er det, vi skal arbejde med. Det er så stærkt motiverende for os som pædagoger, siger leder Ann-Tina Martinussen.
Fra februar bliver løbeholdet et tilbud, som alle unge udviklingshæmmede i Varde kan være en del af.
Foredrag blev en sidegevinst
En af de frivillige løbere er Kamilla Christensen, som har udviklet et venskab med Aksel på 22 år, som har boet på botilbuddet i fire år.
Deres nære relation er ifølge Ann-Tina Marinussen et godt eksempel på, at det godt kan lade sig gøre at skabe relationer uden for den nære familie og botilbuddet.
- Selv om man er handicappet, kan man være noget for andre, siger hun og suppleres af Nick Klaaby:
- Kamilla siger jo, at hun får mindst lige så meget ud af den her relation med Aksel, som han gør.
Ud af venskabet mellem de to er et nyt tiltag opstået - nemlig en række foredrag, hvor Kamilla og Aksel sammen skal ud og fortælle om deres løbeture og venskab.
- Nu skal de ud og sprede den gode historie og det gode budskab, siger Nick Klaaby. Botilbuddet håber, at det kan være med til at skabe endnu mere samspil mellem lokalsamfundet og beboerne.
Nye ting skal afprøves
Mens løbeholdet ruller godt af sted, er arbejdet med at skabe integration med lokalsamfundet på nye måder, det næste der skal arbejdes med.
- Vi er jo ikke i mål endnu, vi er stadig i proces og arbejder på at udvide det, siger pædagog Ann Langvad Ager.
For nu skal nogle flere beboere ud og have oplevelser i lokalsamfundet. Og selv om intet er på plads endnu, så kunne det godt pege i retning af ”noget med dyr”, fortæller Nick Klaaby.
- Vi har nogle tanker, vi gerne vil prøve noget af, så det her er noget vi fortsætter med - forhåbentligt altid.
Forsiden: Faglighed i fremtidens boformer
Trivselsplaner: Øg borgerens trivsel i udfordrende hverdagssituationer
Prøvehandlinger: Sæt borgernes drømme i centrum
Find frem til borgerens håb og drømme
Integration af borgerne i lokalsamfundet
SMTTE-modellen: Understøt borgerens trivsel og udvikling
Tværfagligt samarbejde - integration af fagligheder løfter borgerne
Etik som værdiskabende overligger
Årshjulet – en vej til mere borgerinddragelse og bedre pårørende samarbejde