skilt sådan arbejder I med at sætte borgerens og lokalsamfundets ressourcer i spil

Sådan arbejder I med at sætte borgerens og lokalsamfundets ressourcer i spil

Hvor skal man starte, når man gerne vil arbejde med at sætte borgerens og lokalsamfundets ressourcer i spil? Her får du en tretrinsraket til at gå i gang med arbejdet. Stift bekendtskab med KRAP-metoden, find spørgsmål til involvering af borgere og pårørende, cases, videoer og meget mere.

Af Fremfærd 01/05/2019
Fremfærd

Inden I går i gang med at arbejde med borgernes inddragelse i lokalsamfundet er det givende, at både ledelse og medarbejdere forholder sig til få centrale spørgsmål.

For at etablere et godt afsæt for projektet, er det vigtigt at tage sig tid nok og være grundig i sin besvarelse.

Hent skemaet "Bliv klar til start"

Det systematiske arbejde med at finde frem til borgerens ressourcer starter med at spørge borgeren, om vedkommende har lyst til at vise personalet, hvor borgeren kommer fra? Ved dette strukturerede hjemmebesøg sættes der lys på borgerens ressourcer og på hvad borgeren formår i det miljø, borgeren kommer fra og borgeren mødes på sine egne præmisser.

Herefter udarbejder hver medarbejder i teamet en ressourceafdækning og man taler med borgeren herom. Ligeledes beder man eventuelle samarbejdspartnere om at kigge på borgerens ressourcer. Endelig har man en fælles refleksion i teamet og laver en samlet ressourceblomst, baseret på de forskellige perspektiver.

Hent spørgsmål til struktureret hjemmebesøg

Hent metodemanual for KRAP på Socialstyrelsens hjemmeside. Her finder du bl.a. ressourceblomsten

Se video med metodisk tilgang 

 

Overvej, hvordan botilbuddet kan arbejde med at være synlige i lokalsamfundet og tænk i, hvordan I og borgerne kan byde ind. Der kan fx skabes kontakt til lokale frivillige organisationer og erhvervsdrivende, som kan pege på meningsfulde opgaver eller gode samværsmuligheder for borgerne.

Der kan være tale om at lægge lokaler til aftenskoler, foredrag eller andet, som sikrer, at lokalsamfundet kommer på botilbuddet. Man man også tilbyde sin hjælp til små overskuelige opgaver, som fx at sætte kander med vand på bordet i den lokale cafe.

Samstyrken har arbejdet med, at den frivillige Kamilla og borgeren Aksel tager ud og holder foredrag på gymnasier, efterskoler mv. med henblik på at nedbryde fordomme og få andre til at interessere sig for et muligt samarbejde med botilbuddet og skabe basis for, at borgerne kan få andre relationer i deres liv.

Samstyrken anbefaler at tænke bredt i forhold til, hvem man vil henvende sig til. Det kan være såvel plejecentre, uddannelsessteder, virksomheder samt skoler. Der kan vise sig muligheder for samarbejde alle steder, og under alle omstændigheder er det vigtigt at nedbryde eventuelle fordomme.

Læs artiklen om Samstyrkens arbejde i projektet

Se filmen om Kamilla og Aksel – et usædvanligt venskab

 Se også filmen om at være frivillig – gode råd fra Kamilla