Gry Segoli fra Københavns Professionsskole står blandt andet for tilrettelæggelse af uddannelsesforløb og afholdelse af temadage i Fremfærd-projektet "Mennesker med udviklingshæmning og demens". Vi har bedt hende fortælle om KP's nye uddannelse og de største udfordringer for det fremadrettede arbejde med opsporing af demens blandt mennesker med udviklingshandicap.

LÆS OGSÅ: Udviklingshæmning og demens: Nu ved og kan vi mere

Hvorfor har KP oprettet et diplommodul om mennesker med udviklingshæmning og demens?

- I forlængelse af Fremfærd-projektet er det blevet meget tydeligt, at der et vidensbehov og ikke mindst et behov for udvikling af kompetencer og færdigheder hos bl.a. socialpædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt ergo-, fysio- og psykomotorikteraputer.

Der er et særligt sæt problemstillinger, der knytter sig til mennesker, der både er født med et udviklingshandicap, og som udvikler demens. Deres demensudtryk bliver anderledes end det, vi ellers kender fra demensramte borgere, bl.a. fordi de i forvejen har sansemæssige forstyrrelser og kognitive udfordringer. 

Det er sådan, at en af de grundlæggende ting i demensplejen er, at man bygger videre på det liv, som den enkelte borger har levet, og her adskiller mennesker med udviklingshandicaps livshistorier og vilkår sig meget fra normalspektret. 

LÆS MERE om uddannelsen hos KP

Hvad ser du som den største udfordring for det fremadrettede arbejde med at styrke opsporing af demens? 

- Jeg er blevet overrasket over, i hvor høj grad strukturelle rammer kan spænde ben for de bedste løsninger. Der er en stor viden om demens ude i kommunerne, men den viden er forankret i sundhedsforvaltningerne. Og så er der en kæmpe viden om mennesker med udviklingshandicap, men den viden er forankret i de sociale forvaltninger. 

De to forvaltninger er sjældent særlig godt integreret, og der er nogle barrierer for, at de to ressourcer kan arbejde sammen. Det kan for eksempel handle om økonomi, for hvilken forvaltning skal betale? Blandt andet derfor vælger nogle kommuner at ansætte demensfagligt personale i socialforvaltningerne i stedet for at trække på de ressourcer, der er i sundhedsforvaltningerne i forvejen. Det bliver simpelthen for bøvlet. 

Er der noget der har overrasket dig i projektet? 

- Jeg er blevet positivt overrasket over hvor dygtigt og engageret et personale, vi har med at gøre. Jeg havde høje forventninger i forvejen, for jeg kender målgruppen, men alligevel er jeg blevet positivt overrasket. Personalegruppen på det pædagogiske område er utrolig gode til at tilpasse deres nye viden til deres allerede eksisterende samarbejdsformer.

Det har også været fedt at se, hvordan de har grebet fat i et redskab som Trinvoldskemaet og bruger det til både at monitorere borgerens funktionsevner og demensudvikling, men også få et fælles sprog for borgerens funktionsnedsættelser og ressourcer.