Fuldtid og godt arbejdsmiljø kan gå hånd i hånd

Erfaringer fra 200 arbejdspladser viser, at et godt arbejdsmiljø og fuldtid ikke behøver at være hinandens modstykker.

Af Bettine Romme Andersen 13/12/2023
Forhandlingsfællesskabet,
KL

Arbejdsmiljøet bliver ofte betragtet som en barriere for medarbejderne, når samtalen falder på at gå op i tid.

"Det er for hårdt at yde omsorg en hel dag" eller "Det kan min krop ikke holde til".

De udsagn hører konsulenterne i "En fremtid med fuldtid" ofte, når de indleder samarbejde med arbejdspladser og medarbejdere om at finde løsninger, så flere får lyst og mulighed for at gå op i tid eller på fuldtid.

Arbejd med arbejdsmiljøet

Men når medarbejdere og arbejdspladser får talt om barriererne og gevinsterne ved at gå op i tid, og dernæst får skabt nye rammer for arbejdet, så behøver fuldtid og et godt arbejdsmiljø ikke være hinandens modsætninger.

Og når medarbejderne prøver fuldtid eller flere timer af i en prøveperiode, så viser det sig desuden, at dét at arbejde flere timer i sig selv også har en positiv effekt på arbejdsmiljøet.

Hør alle pointerne om det gode arbejdsmiljø og fuldtid/op i tid i klippet med konsulent Janne Sørenen fra En fremtid med fuldtid. Optagelsen stammer fra et webinar om arbejdsmiljø og fuldtid fra november 2023.

Om fuldtidsindsatsen

KL og Forhandlingsfællesskabet arbejder sammen om en ”En fremtid med fuldtid” - en indsats, der skal få flere kommunale medarbejdere op i tid eller på fuldtid.

Parterne udvikler og afprøver i samarbejde med arbejdspladser i mere end 40 nøglekommuner løsninger, der gør det attraktivt og muligt at gå op i tid eller blive ansat på fuldtid.

De løsninger og metoder, som parterne og de kommunale arbejdspladser finder i fællesskab, bliver løbende delt med resten af landets kommuner, bl.a. her på fuldtid.dk.

En fremtid med fuldtid