Springet fra pædagog til leder kan godt være langt
Flere kommuner tilbyder særlige forløb til medarbejdere, som ønsker at finde ud af, om ledelse er noget for dem.
På et lille kontor gemt væk bag to døre sidder Martin Kragballe A Rasmussen og taler i telefon. En vuggestuepædagog banker på og skal låne en nøgle. Det er tidlig formiddag, og bussen med børnehavebørnene er kort forinden kørt af sted mod Søborg.
Martin Kragballe A Rasmussen er leder af institutionen Børnenes Verden på Vesterbro i København, der huser tre vuggestuegrupper og en udflytterbørnehave med tilsammen 105 børn.
Jobbet som pædagogisk leder har han haft i et års tid. Men inden, han nåede til det punkt i sin karriere, startede han som pædagogmedhjælper i kommunen i 2003.
Tillidshverv blev et skridt på vejen
Mens Martin Kragballe A Rasmussen arbejdede som pædagogmedhjælper begyndte tanken om, at ledelse kunne være noget for ham. Derfor var første skridt på vejen en uddannelse som pædagog.
Siden byggede han på ved både at påtage sig rollen som arbejdsmiljørepræsentant og siden tillidsrepræsentant.
- Det at træde ind i et tillidshverv kan være et første skridt til ledelse, det behøver det selvfølgelig ikke at være, men i den rolle er man med i nogle ledende processer i organisationen, og man stiller sig op på ølkassen og er en form for ledelsesfigur, siger Martin Kragballe A Rasmussen.
Så for ham var tillidshvervene med til at skabe interesse og forståelse for organiseringen, fordi det åbner nogle døre ind til ledelsesrummet.
- Man kan jo have siddet med i forhandlingssituationer, arbejdet med APV, og så er man en del af TRIO, hvor medarbejdere og ledere er sammen om at have en form for ligeværdig dialog.
Før-lederforløb faldt sammen med nyt job
For så vidt angår de kommunale institutioner i Københavns Kommune er der ikke længere souschefstillinger. Derfor kan springet fra pædagog til leder ifølge Martin Kragballe A Rasmussen godt været temmelig langt. Derfor var han heller ikke i tvivl om, at han ville deltage i kommunes før-lederforløb kaldet "BUF ledertalent", da han fik chancen.
- Forløbet er helt klart en trædesten, som gør vejen til ledelse mere overkommelig. For mig handlede det både om, at det kunne være et skridt ind i ledelse, men også et skridt ind i at blive afklaret om, om ledelse overhovedet var noget for mig, fortæller han.
Omstændighederne ville det sådan at samtidig med, at han skulle begynde på kommunes ledertalent-forløb, blev han tilbudt jobbet som konstitueret leder i daginstitutionen Børnenes Verden. Institutionen var i samme klynge, hvor han arbejdede som pædagog, men det var ikke et sted, han ellers havde det store kendskab til.
- At starte som konstitueret leder og på talentforløbet samtidig var noget af en stejl læringskurve, konstaterer han med et smil.
Trods de mange nye arbejdsopgaver valgte han dog at være en del af forløbet:
- Der er ikke mangel på arbejdsopgaver som leder eller overdreven meget tid til overs, men jeg prioriterede at være en del af talentforløbet, fordi det vi arbejdede med, kunne jeg bruge samme dag eller næste dag her i institutionen, siger han.
Lakmusprøven kommer ude i virkeligheden
Før-lederforløbet i Københavns Kommune varer i alt 15 dage fordelt over ni måneder. Det henvender sig til lærere og pædagoger i det kommunale og selvejende 0-18-års område og består af en række forskellige teoretiske, refleksionsmæssige og praktiske dele.
- Forløbet kigger i mange retninger i forhold til ledelse, både teoretisk men også det meget navlebeskuende med en personlighedsprofil og de generelle overvejelser om det at være i ledelse, så jeg synes, det var meget hjælpsomt, og jeg trækker den viden med ind i min hverdag, siger han.
Særligt den praktiske del af forløbet, mener han, er vigtig i forhold til at blive afklaret.
- Selvfølgelig er de teoretiske overvejelser vigtige, men at stå med noget selv i det praktiske, det er den virkelige lakmusprøve. Og særligt at skulle gøre noget som ikke nødvendigvis er populært, konstaterer Martin Kragballe A Rasmussen.
Selv koblede han en udviklingsproces, som han i forvejen var i gang med på institutionen, sammen med sin praktiske opgave på forløbet.
- Det handlede om en grundlæggende ændring af arbejdsskemaet, hvilket var en stor kommunikativ opgave, hvor jeg skulle forklare forandringen, og hvorfor den gav mening, også selv om alle ikke var lige begejstrede, siger han.
Dobbelt faglighed er en styrke
Martin Kragballe A Rasmussen vil bygge videre på sin ledelsesmæssige faglighed og tager derfor en diplomuddannelse i ledelse.
Han ser dog en stor styrke i, at han som leder kommer med en baggrund som pædagog. Det giver tyngde i samarbejdet med medarbejderne.
- Det, at jeg både har været TR, AMR og arbejdet som pædagog, giver noget vægt i forhold til, at medarbejderne ved, at jeg selv har været der, selv har sidde på den anden side, siger han.
Det gør også arbejdet med at udøve faglig ledelse, som Københavns Kommune satser på, meget nemmere.
- Skal man kunne sparre med sine medarbejdere om det pædagogiske, så skal man være på et vist refleksionsniveau. Man behøver selvfølgelig ikke at vide alting, men man skal alligevel være så faglig stærk, at man kan stå på mål for nogle faglige standarder, mener han.
Trods ny titel er kerneopgaven stadig den samme
Godt nok er mange af de daglige arbejdsopgaver som leder anderledes, end da Martin Kragballe A Rasmussen arbejdede som pædagog. Men formålet og meningen med hans arbejdsliv har ikke ændret sig.
- Formålet for mig er stadig at gøre en forskel for børnene. Jeg er stadig pædagog på den måde, at mit bidrag til kerneopgaven er at gøre det godt for kommunens børn, jeg gør det bare på en anden måde, konstaterer han.
Det er også den pointe, han vil give videre til andre pædagoger, hvis de overvejer en ledelseskarriere.
- Hvis nogen skal motiveres over den trædesten, som det alligevel er at skulle noget helt andet og nogle gange opleve et meget højt arbejdspres, så er det at sige, at det, der i sidste ende er målet, er at gøre en forskel for nogle børn.