Kompeteceudvikling skal være tæt på praksis

Drop papirprojekterne: Forandringer skabes tæt på børnene

Alle kommuner ønsker at styrke kvaliteten af det pædagogiske arbejde til gavn for børnene. Men hvordan gør man det strategisk?

Af Bettine Romme Andersen 26/04/2023
BUPL,
KL

"Helt overordnet er strategisk kompetenceudvikling afhængigt af, at det man laver, ikke bliver papirprojekter".

Sådan siger centerchef for Børn, Unge og Familier i Glostrup Kommune Niels Brockenhuus.

Hans pointe er, at det strategiske sigte meget hurtigt skal hen til: Hvordan gør vi det?

- Det altoverskyggende i forhold til arbejdet med kompetenceudvikling, rekruttering og fastholdelse handler om, at det skal have en betydning for og gøre en forskel for børnene, ellers giver det jo ikke mening, siger han.

Derfor skal kompetenceudvikling foregå helt tæt på praksis.

Stærke faglige miljøer

Glostrup Kommune er sammen med to andre kommuner med i et projekt, som KL og BUPL står bag. Det handler om, hvordan man bruger strategisk kompetenceudvikling som en vej til rekruttering og fastholdelse af pædagoger.

Projektet ønsker at understøtte kommuner i at arbejde endnu mere strategisk med kompetenceudvikling af pædagoger for derigennem at styrke kvaliteten af de faglige miljøer.

- Strategisk kompetenceudvikling kan bidrage til, at der træffes bevidste valg om, hvad der skal til for at udvikle kvaliteten og understøtte, at der trækkes i samme retning på en meningsskabende måde for at indfri en fælles vision. Og det er én vej til at fastholde og til at rekruttere flere pædagoger, siger projektleder fra KL Stinne Nøhr Lawaetz.

Styrk og prioritér kompetenceudvikling

Hos BUPL håber man, at projektet kan være med til at understøtte kommunerne, så de i højere grad prioriterer kompetenceudvikling, for at sikre at flere pædagoger deltager i efter- og videreuddannelse.

- Et ønskescenarie for os er, at vi som parter kan bidrage til et fælles sprog og en platform for arbejdet med kompetenceudvikling lokalt. For strategisk kompetenceudvikling er med til at skabe synlighed, motivation og inddragelse af medarbejderne, siger Casper Arnsbo Poulsen, der er international professionskonsulent i BUPL.

Når vi taler strategisk kompetenceudvikling, så er det vigtigt, at man som medarbejder oplever, at man er en del af det. Så vil man gerne gå ind ogløfte opgaven med at lave god kvalitet i institutionerne og være stolt af sit fag.

Josie Nicolie Ingemann, fællestillidsrepræsentant for BUPL i Glostrup Kommune

Kommunal viden omsættes til dialogredskab

Projektet har deltagelse af tre kommuner - Glostrup, Frederiksberg og Rudersdal - som bidrager med viden om deres arbejde med strategiske kompetenceudvikling via deltagelse i fokusgruppeinterview og udviklingsdage.

Viden og erfaringer fra de tre kommuner omsættes til udvikling af et dialogredskab, som skal inspirere andre kommuner. Værktøjet bliver målrettet både pædagoger, ledere og forvaltning for at understøtte deres arbejde med inddragende og meningsskabende processer, der skal identificere kompetencebehov i det enkelte dagtilbud og på tværs af kommunens dagtilbud.

- Ambitionen er, at redskabet kan bidrage til at skabe fælles forståelse for behov og den retning, kommunens dagtilbud udvikler sig i, siger Stinne Nøhr Lawaetz.

Vi skal være en attraktiv arbejdsplads

Glostrup Kommune ligger på den københavnske vestegn og har godt 23.000 indbyggere. For et par år side startede kommunen et arbejde med at sætte spot på de ting, man gerne ville blive bedre til på dagtilbudsområdet.

- Vi talte både om, hvor svært det er at fastholde de dygtige medarbejdere, vi har, og hvordan vi får rekrutteret nye, og hvordan vi får gjort Glostrup til en attraktiv arbejdsplads, hvor man har lyst til at være som pædagog, siger fællestillidsrepræsentant Josie Nicolie Ingemann.

I en inddragende proces blandt andet via MED-systemet kom man frem til et strategisk sigte, hvor alle pædagoger, pædagogisk personale og lærere på hele 0-18-årsområdet skal kompetenceudvikles i en relationspædagogisk metode.

Samme kompetencer på hele 0-18 årsområdet

Ifølge Josie Nicolie Ingemann er en fælles metode god, fordi det giver et fælles sprog på tværs af 0-18-årsområdet.

- Lige nu, hvor vi har forårsbørnene, der skifter fra børnehave til skole og fritidsordning, så har vi alle sammen den samme værktøjskasse, vi kigger ned i, og vi forstår hinanden på en ny måde, siger hun.

Det fælles sprog er også en af grundene til, at skolerne er med, understreger Niels Brockenhuus.

Og den fælles kompetenceudvikling er blevet taget godt imod, fortæller fællestillidsrepræsentanten.

- Vi har lige været en tur rundt på skolerne og tale med dem om deres oplevelser og erfaringer, og en pædagog fortalte, at hun oplever, at det faglige niveau, de taler på, er blevet løftet, siger Josie Nicolie Ingemann.

Avancement inden for faget

For at kunne fastholde kulturen og det daglige arbejde med relationspædagogikken uddanner Glostrup også deres egne undervisere i metoden.

- Det gør vi både for at forankre den nye viden, men også for at give pædagoger en mulighed for en avancementsstilling, siger centerchef Niels Brockenhuus.

Han mener, at et af fremtidens konkurrenceparametre kommunerne imellem handler om at kunne give pædagoger flere karriereveje.

- Vi skal kunne tilbyde flere avancementsmuligheder end 'bare' ledelse og et job som konsulent på rådhuset. Så vi skal se på, hvor vi kan understøtte nogle karriereveje inden for faget - og ikke væk fra faget, siger han.

Udvikling af pædagogik tæt på børnene

Og for at vende tilbage til Niels Brockenhuus' første pointe: Strategisk kompetenceudvikling skal være tæt på praksis, og det lever arbejdet med den fælles metode op til, fortæller Josie Nicolie Ingemann.

- Jeg hører fra både tillidsfolk og pædagoger, at man rigtig gerne vil dygtiggøre sig, men man har brug for, at det er praksisnært, at det er håndgribeligt og kan bruges her og nu. Og det lever metoden og andre tiltag, vi arbejder med, op til, siger hun og tilføjer, at kompetenceudvikling via diplom også stadig er en mulighed.

Centerchef Niels Brockenhuus supplerer:

- Jeg synes godt, vi kan bryste os af, at vores udvikling af pædagogik er tæt på børnene. Når vores pædagogiske vejledere laver forløb, så foregår det på stuerne, mens børnene er der, fordi det er der, vi skaber den største praksisforandring.

Den metode, som Glostrup har valgt at implementere på hele 0-18 årsområdet, hedder ICDP.

Hvad er ICDP?

ICDP står for International Child/Caregiver Development Program.

Det er et program, der sigter mod at øge kvaliteten af samspillet mellem børn og voksne.

Grundlæggende handler det om relationer og at gøre de voksne mere lydhør overfor børnenes behov og at møde børnene på deres præmisser.

Det sker via otte temaer for godt sammenspil.

Billedtekst

Fællestillidsrepræsentant Josie Nicolie Ingemann (tv) og centerchef Niels Brockenhuus (th).

Projekt om pædagogers kompetenceudvikling

Det kræver en høj, pædagogisk faglighed at løse kerneopgaverne på dagtilbuds-, skole-, fritids- og specialområdet.

Dagligdagen med børn, samarbejdet med forældre og med andre faggrupper og myndighedsopgaver stiller store krav til kompetencer.

Pædagoger har brug for at udvikle deres færdigheder og kompetencer for at leve op til de skiftende krav og forventninger.

Forventningerne til høj faglighed og fastholdelse i faget gør, at det giver mening for kommunerne at arbejde strategisk med pædagogernes kompetenceudvikling.

Projektet understøtter kommunerne og dagtilbudsledere med strategisk kompetenceudvikling.