Ledelse er nøglen til god karrierelæring i skolen
Hvis lærere og vejledere skal lykkes med at samarbejdet om karrierelæring, så skal ledelsen sikre, at både struktur og kultur er på plads.
- I det her projekt har vi været helt inde i ledelsesrummet, og nu kan vi sige noget om, hvad det er for nogle faktorer og aktiviteter, der gør en forskel. Nu ved vi noget om, hvad det er for nogle specifikke elementer i ledelsen, der kan skrues på, i forhold til at få det her område til at fungere endnu bedre i skolen.
Sådan lyder det fra professor på Aarhus Universitet Rie Thomsen på en inspirationskonference, hvor hun præsenterer udvalgte resultater fra forsknings- og udviklingsprojektet "Samarbejde om udvikling og ledelse af læringsorienteret uddannelsesvejledning".
I projektet har 55 lærere, uddannelsesvejledere og ledere på 12 skoler i seks kommuner de seneste to år i fællesskab udviklet, afprøvet og evalueret en lang række aktiviteter rettet mod uddannelse, job og arbejdsliv for elever i 7. klasse og 8. klasse.
Logistikken skal gå op
- Når vi har undersøgt, hvordan ledere kan understøtte lærere og vejlederes samarbejde, så er vi kommet frem til, at det handler om at skabe både struktur og kultur for samarbejdet - og begge dele er sådan set lige vigtige, siger Rie Thomsen.
I SamVej-projektet har lærere, vejledere og ledere således haft fokus på, hvordan man kan få bedre greb om strukturen. Det handler helt lavpraktisk om at få logistikken til at gå op og finde tid til at mødes, planlægge, gennemføre og evaluere karrierelærings- og vejledningsaktiviteterne.
- Lærere og vejledere bruger utrolig meget tid på at finde tid til at mødes. Og det har vist sig at være en af de helt store forhindringer i samarbejdet. Derfor er der i projektet blevet eksperimenteret med fx nye skemalægningsmodeller og på at give en lærer en særlig rolle som kontaktpunkt for vejlederen, fortæller Rie Thomsen.
Struktur uden kultur dur ikke
Arbejdet med at skabe en kultur omkring aktiviteterne har også været en vigtig forudsætning for projektet. De deltagende lærere og vejledere blev derfor fra start præsenteret for de ni kendetegn for god karrierelæring i folkeskolen.
Målet var på den måde at skabe et fælles fagligt fodslag og en fælles forståelse for opgavens vigtighed - nemlig hvor stor betydning, det har for elevernes udbytte, når man integrerer vejledningsaktiviteterne i skolens fag.
- Hvis man som leder kun afsætter tid til samarbejde, men ikke bruger kræfter på at få en fælles forståelse og begrebsramme for, hvad det er, vi samarbejder om, og hvad der kan bidrage til det, så kommer man ikke nogen vegne. Og omvendt hvis man kun har kultur - altså vejledere og lærere, der meget gerne vil det her - men ikke understøtter det med struktur, så undermineres kulturen af manglende tid og ressourcer, forklarer Rie Thomsen.
Nyt blik på Den sammenhængende plan
I projektet blev det blandt andet også tydeligt, at den sammenhængende plan for skole- og vejledningsindsatsen havde potentiale for at blive omdrejningspunkt for samarbejdet mellem ledere i skolen og ledere i Den kommunale ungeindsats (KUI).
- Planen gik fra at være et kommunalt produkt med en overordnet beskrivelse af noget, der vist nok fandt sted på skolerne, til faktisk også at blive et redskab i ledelsesarbejdet: Hvad sker der her på vores skole? Hvad er det for nogle aktiviteter, vi har i vores årsplan, som er en del af kommunens sammenhængende plan? siger Rie Thomsen.
Hun peger på, at når KUI og skoleledelse er med på ikke at lede i parralle spor, men i stedet forener kræfterne om at udvikle konkrete indsatser i skolen, så betyder det, at Den sammenhængende plan kommer til at understøtte lærere og vejlederes samarbejde i hverdagen om virkelighedsnær undervisning.
- På den måde går planen i projektet fra at være et redskab, som mest tilhører vejledere og deres ledelse, til at blive et redskab der får betydning for begge faggruppers arbejde, siger Rie Thomsen.
I projektets forskningscirkel for ledere udviklede Rie Thomsen og forskerkollegaen Randi Boelskifte Skovhus sammen med deltagerne 5 kendetegn for god ledelse af karrierelæring og uddannelsesvejledning i skolen.
Det første handler om at etablere fora for ledersamarbejde om karriereværing og uddannelsesvejledning.
- Det, vi hørte fra lederne var, at karrierelæring godt kunne være på dagsordenen i allerede eksisterende kommunale fora, men også godt kunne have en tendens til at drukne i dagsordenen. Desuden er det ikke sikkert, at den person, der er medlem af det eksisterende kommunale forum, er den, der sidder og udfører opgaver i hverdagen. Så det er vigtigt at få lavet nogle mødefora, hvor de "rigtige" mennesker kan arbejde sammen, lyder anbefalingen fra Rie Thomsen.
Det andet kendetegn handler om at formulere formålet med karrierelæring og uddannelsesvejledning i skolen.
- Selvom opgaven udføres og er placeret i Den kommunale ungeindsats (KUI), så er det på skolen med eleverne i hverdagen, at det finder sted. Og formålet kan meget vel relatere sig til skolerne som forskellige visioner eller historier, narrativer om sig selv. Så formålet behøver ikke at være ens på alle skoler i en kommune. Det kan faktisk med fordel være forskelligt, understreger Rie Thomsen.
Det tredje kendetegn lyder: Skab rammerne for læreruddannelsesvejleders samarbejde i dagligdagen.
- Det er her vi bliver skematekniske. Det er her, at både lederne i skolen og i KUI tager ansvar for, at det bliver muligt at få de her ting planlagt, så lærere og vejledere ikke skal bruge tid på det, slår Rie Thomsen fast og går videre til det fjerde kendetegn:
Lav en årsplan i samarbejde med lærere og uddannelsesvejledere.
- Det handler om, at skoleledelsen understøtter, at vejlederen kan deltage i et teamsamarbejde, i princippet på alle klassetrin, og er med til at komme med nogle indspil. Det kunne fx være indspil til virksomhedssamarbejde og kontakter osv., siger Rie Thomsen.
Det sidste kendetegn drejer sig om at organisere fælles inspiration og kompetenceudvikling om elevers indsigt i uddannelse, job og arbejdsliv.
- Viden om karrierelæring er ikke noget, vi kan antage, at lærere kommer med via deres uddannelse, men det er en viden, vi kan antage, at lærere er rigtig interesseret i at få indblik i, og som giver mening især i de ældre klasser. Og som virkelig er brugbart, pointerer Rie Thomsen.
- Projekt Samarbejde om udvikling og ledelse af læringsorienteret uddannelsesvejledning er et udviklings- og forskningsprojekt udført af DPU, Aarhus Universitet og VIA, i regi af Fremfærd Børn og med inddragelse af viden og oplæg fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.
- Formålet med projektet er at styrke samarbejdet mellem lærere i udskolingen og UU-vejledere om en mere praksisnær og anvendelsesorienteret tilgang til læring og vejledning.
- Seks kommuner deltager: Ballerup, Ringsted, Odense, Fredericia, Haderslev og Vesthimmerland.
Læs meget mere om ledelsens afgørende rolle i at gøre samarbejdet om karrierelæring og uddannelsesvejledning mellem vejledere og lærere muligt i projektrapporten: Virkeligheden gør en forskel.
