- Lærere og vejledere fortæller, at de finder det meget værdifuldt at inddrage eleverne. Det bidrager ikke kun til at forbedre kvaliteten af aktiviteterne. De oplever faktisk også, at elevernes engagement højnes, og at deres egen arbejdsglæde øges.

Sådan lyder det fra lektor på VIA University College Miriam Dimsits på en inspirationskonference for lærere, vejledere og ledere fra hele landet, som er samlet for at høre om erfaringer og resultater fra udviklings- og forskningsprojektet SamVej.

Som led i projektet har 55 lærere, uddannelsesvejledere og ledere på 12 skoler i seks kommuner de seneste to år i fællesskab udviklet, afprøvet og evalueret en lang række aktiviteter rettet mod uddannelse, job og arbejdsliv for omkring 800 elever i 7. klasse og 8. klasse.

En helt særlig pointe i SamVej-projektet har her været, at lærere og UU-vejledere skulle indhente elevernes feedback på de karrierelæringsaktiviteter, der blev udviklet og afprøvet.

Og erfaringerne fra projektet sætter altså en fed streg under, at det har en positiv betydning for både lærere og vejledere, for karrierelæringsaktiviteterne og for elevernes udbytte af aktiviteterne, når elevernes stemmer inddrages.

LÆS OGSÅ: Elevinddragelse styrker forløb om uddannelse og karriere

Ideer fra elever bygger bro

Når man retter blikket mod, hvordan elevernes stemmer har indflydelse på aktiviteternes kvalitet, så viser det sig, at eleverne bringer masser af relevante og konkrete ideer til bordet. 

Miriam Dimsits gengiver et eksempel, hvor en elev foreslår, at man kan tage på virksomhedsbesøg på Crazy Daisy, og hans klassekammerat følger op og foreslår, at det også kan være et besøg på et bryggeri.

- Det kan man selvfølgelig grine lidt af, men der er faktisk både kvalitet og relevans i elevernes forslag, for de fortæller videre, at de er nysgerrige på omsætningen, og hvad det kræver at drive sådan et sted. Så de anlægger faktisk et horisontudvidet perspektiv på virksomhedsbesøget, påpeger Miriam Dimsits.

- Pointen er her, at når ideerne kommer fra elevernes livsverden, så kan det være med til at bygge bro til karrierelæringen, siger hun.

Får øje på flere dimensioner bag arbejdslivet

Men hvad er egentligt elevernes udbytte af at deltage i de virkelighedsnære aktiviteter?

Her er en af de mest markante fund, at eleverne udvikler mere nuancerede forståelser af arbejdslivets kompleksitet og mangfoldighed. 

- Når eleverne kommer ud i virksomheder og i praktikker, så får de en indsigt i, hvad der gemmer sig bag murene og bag forskellige jobtitler, og vi kan se, at de får øje på mange flere dimensioner bag arbejdsliv, job og uddannelse, end de havde før, forklarer Miriam Dimsits. 

Respekt for professioner

En anden ting, forskerne har fået øje på, er, at eleverne også udvikler respekt for job og professioner. Det sker, når de ved selvsyn ude på virksomheder imponeres over de professionelles kompetencer som for eksempel en fagmands evne til at kunne lytte sig frem til, at der er noget galt med en maskine på et værksted.

- Vi kan se, at respekten for og anerkendelse af den faglærtes ekspertise kan være med til at forandre elevernes ellers fastlåste forestillinger om status og prestige for forskellige faggrupper i samfundet, siger Miriam Dimsits.

Får en krog i fremtiden

Hun peger også på, at de virkelighedsnære aktiviteter bidrager til, at eleverne får øje på sig selv og verden.

- Når eleverne får ny viden, åbnes verden for dem, og samtidig udvider eleverne deres horisont i forhold til arbejdspladser, jobindhold og jobekspertise. Det betyder, at de kan se sig selv i flere jobs og uddannelser, end de kunne før aktiviteten - og er i det hele taget bedre i stand til at forestille sig nye muligheder og handle på dem.

De får med forskernes ord "en krog i fremtiden", og analyserne viser, at det gælder for både elever med høj og med lav skoleglæde.

En enkelt dreng, som ingen succeser har i skolen, voksede helt vildt i Rema, og nu har han bare en drøm om at ville arbejde i Rema

Lærer i fokusgruppeinterview

Virkelighedsnær undervisning

Og hvad er det så for en didaktik, der skal til for, at eleverne kan sætte "denne krog i fremtiden"?

Det sætter lektor og ph.d. på Aarhus Universitet Kristina Mariager-Anderson nogle ord på.

- Vi kan se, at der tegner sig en særlig didaktik, der knytter sig til eller opstår som resultatet af det systematiske samarbejde med karrierelæring mellem lærere og vejledere, siger hun og peger på fire didaktiske kendetegn for karrierelæringsaktiviteter, som kommer godt i mål.

Det første handler om faglig integration og virkelighedsnær undervisning, som fordrer, at karrierelæringsaktiviteterne ikke opleves som løsrevne fra, hvad der ellers foregår i skolen.

Det vigtige er her, at eleverne oplever mening med virksomhedspraktikken, gæstelæreren eller andre aktiviteter. Det er ikke mødet/aktiviteten i sig selv, men måden, forløbet planlægges og følges op på, der skaber læring.

- Det er refleksionen med eleverne før aktiviteten og samtalen om de oplevelser, eleverne har haft, der bidrager til læringen, siger Kristina Mariager Anderson.

Når skolen åbner sig

Det andet didaktiske kendetegn handler om, at skolen åbner sig mod verden – og verden bliver en del af skolens læringsfællesskab.

Det sker bl.a. via autentiske møder i form af virksomhedsbesøg, praktik og samarbejde med professionelle og forældre, som giver eleverne mulighed for at vise nogle kompetencer, der ikke altid ses i skolen.

- Men også at lærerne får nye perspektiver på, hvad det er, eleverne egentligt interesserer sig for, når deres mulighedshorisont udvides, forklarer Kristina Mariager-Anderson.

Elevernes stemmer gør reel forskel

Den tredje kendetegn er, når elevernes stemmer får reel betydning for læring, fællesskab og udvikling.

- Det særligt interessante her er, når elevernes feedback ikke bare bliver en evaluering, men fungerer som et didaktisk greb, der kvalificerer og udvikler karrierelæringsaktiviteterne, før de rulles ud til andre, siger Kristina Mariager-Anderson og peger på det fjerde kendetegn. 

Det handler om, hvordan lærere og vejledere didaktisk kan stilladsere karrierelæringsaktiviteter, så elever får størst udbytte.

- Lærere og vejledere skal være brobyggere, der systematisk arbejder med samtaler og refleksion med eleverne før, under og efter aktiviteterne, så eleverne opdager sig selv og bliver nysgerrige på, hvad der findes derude, siger Kristina Mariager-Anderson.