Kan vi mindske medarbejdernes oplevelse af arbejdspres ved at fordele opgaverne over døgnet? Det skal leder og medarbejdere på plejecenter Kildebakken for personer med demens i Haderslev Kommune nu finde ud af sammen.

Som del af partsprojektet ’En fremtid med fuldtid’ iværksætter Kildebakken en prøvehandling med omfordeling af opgaverne over døgnet til efteråret. Baggrunden er, at antallet af ældre og personer med demens vokser, mens der bliver færre hænder på det kommunale arbejdsmarked. Men 80 procent af medarbejderne på området arbejder på deltid. Derfor kan det være med til at løse fremtidens rekrutteringsudfordringer, hvis flere deltidsansatte enten kommer op i tid eller på fuldtid.  

Spidsbelastninger stresser

Med sin døgndækning er Kildebakken en arbejdsplads, som kræver bemanding hele døgnet, 365 dage om året. Medarbejderen kan ikke lukke lidt ned eller gå på lavt blus, men skal være klar til at hjælpe og drage omsorg for plejecenterets 52 beboere, der alle har svær demens.

Det giver nogle tidspunkter med spidsbelastninger, når alle 52 beboere skal op, i bad og have mad. Derfor kigger leder og medarbejdere nu sammen på, om man kan organisere arbejdet anderledes og for eksempel tilbyde beboerne en gåtur tidligt om morgenen eller et aftenbad.

Øget arbejdsglæde er målet

Målet på Kildebakken er at få øget arbejdsglæden og trivslen, fortæller leder Kirsten Raun Østergaard, som er leder for omkring 100 medarbejdere inklusive elever, vikarer og mikrofleksjobbere.

- Vi har udfordringer i forhold til rekruttering, så jeg tænker meget i fastholdelse af gode medarbejdere. Vi skal også være en attraktiv arbejdsplads, når vi skal rekruttere nye medarbejdere. Her skal vi ikke underkende ’det gode ry’. Hun håber, at det gode rygte følger med, hvis det bliver kendt, at man gør tingene på en ny og bedre måde på Kildebakken.

Hvor mange er gået op i tid?

Kildebakken har indenfor de sidste to-tre år øget i alt seks medarbejdere i timetal. Det er tale om medarbejdere, som har ønsket at komme op i tid, men ikke på fuldtid. Det drejer sig om social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og en sygeplejerske.

• To dagvagter er øget fra 28 til 30 timer (heraf er den ene sygeplejerske).
• En dagvagt er øget fra 29 til 32 timer.
• En tredje dagvagt har ønsket at gå lidt ned i tid som led i senior/fastholdelsespolitik fra 34 til 30 timer om ugen.
• To medarbejdere, som har fast aftenvagt, er gået op i tid fra 24,5 timer i gennemsnit pr. uge til 28 og 30 timer i gennemsnit pr uge.

Ved nyansættelser forhandler Kildebakken sig frem til et timetal, der både matcher arbejdspladsen behov og medarbejderens ønske om timetal. Flere aftenvagter har fået et højere timetal end det oprindelige udgangspunkt på 24,5 timer i fast aftenvagt.

- Det kan måske også nedbringe sygefraværet. Arbejdsglæde er også større motivation, som kan bringe større kvalitet i arbejdet. Der er meget pleje og omsorg - sundhedsfagligt og sygeplejefagligt - i et arbejde på et plejecenter, men der er også mange relationer i arbejdet med beboerne, de pårørende og andre besøgende. Det tænker jeg, at vi kan højne på en god måde med projektet, siger Kirsten Raun Østergaard.  

Information forebygger mytedannelser

Kirsten Raun Østergaard fremhæver, at det især er vigtigt at holde fast i motivationen igennem prøveperioden. I arbejdet med demente kan man hurtigt blive optaget af 117 andre ting, forklarer hun, så det kræver noget at få alle medarbejdere med. Derfor planlægger projektgruppen, at prøvehandlingen skal foregå på to af plejecenterets seks afdelinger.

Men det er vigtigt for projektgruppen, at alle kolleger løbende bliver orienteret om resultaterne af prøvehandlingen undervejs. På den måde undgår man mytedannelser, og kollegerne behøver ikke frygte, at de mister noget, når man eksperimenterer med en ny måde at tilrettelægge arbejdet på.

Omfordelte opgaver skal give glade kolleger

Mette Heise Boisen er social- og sundhedsassistent og tillidsrepræsentant på Kildebakken plejecenter. Hendes kollega Mona Hesselberg Jessen er sygehjælper. De er med i arbejdsgruppen om at få flere op i tid og håber at få glade kolleger ud af forsøget med at omfordele opgaverne.

- Hver enkelt får forhåbentligt et større overskud. Vores projekt går ud på at flytte opgaver ud over hele døgnet, så kollegerne ikke oplever perioder med meget stort arbejdspres, forklarer Mona Hesselberg Jessen.

Kulturændring kræver løbende orientering

- Vi er i gang med en kulturændring, siger Mette Heise Boisen. Derfor er det vigtigt at holde møder, være i dialog med kollegerne og orientere dem om projektet løbende.

- Det er vigtigt, at vi holder møder jævnligt, så det hele ikke dør ud. Hvis vi kommer hen i efteråret, hvor det hele bliver lidt tungt, så er det vigtigt, at vi mødes jævnligt og minder hinanden om at holde indsatsen i gang, siger Mona Hesselberg Jessen. Hun har ideer til, hvordan man kan gøre resultaterne synlige for kollegerne:

- Vi vil hænge plancher op og gøre det tydeligt, at vi flytter opgaver til et nyt tidspunkt. Det vil medvirke til yderligere motivation, forklarer Mona Hesselberg Jessen.

Kollegerne skal sammen finde nye måder at løse opgaverne på i løbet af projektet, men peger allerede nu på, at tidlige gåture eller sene aftenbade kan aflaste personalet, og samtidig give mere tid til den enkelte beboers ønsker.   

Borgerne får gladere medarbejdere

Hun og kollegaen Mette Heise Boisen mener, at det betyder alt, at processen sker som parts-samarbejde mellem leder og medarbejdere:

- Det har så stor betydning, at vi samarbejder. Det gør vi jo i forvejen, men det her skal være et fælles projekt med mere ejerskab. Hver enkelt skal tage stor del i det, siger Mona Hesselberg Jessen.

Men borgerne får også et stort udbytte af de nye arbejdsgange, håber gruppen:

- Borgerne får nogle gladere medarbejdere, når vi fordeler opgaverne over døgnet, så medarbejderne oplever mindre arbejdspres. Det er vigtigt at have fagligt overskud, når man arbejder med demente. Vi skal levere en høj, faglig kvalitet, men også møde dem med positivitet og bringe glæde ind i beboernes hverdag. Både beboerne, men også deres pårørende, har brug for at blive mødt af personale, som bringer glæde ind i arbejdet – oveni, at vi er fagligt dygtige, forklarer leder Kirsten Raun Østergaard og bliver suppleret af medarbejder og tillidsrepræsentant Mette Heise Boisen:

- I dag ved borgerne desværre godt, at vi har meget travlt i perioder med spidsbelastning. Det kan de godt mærke, selv om de har demens. Så siger de: ’Det har du nok ikke tid til, du har jo så travlt’. Det gør ondt at høre, for vi skal have tid og overskud til borgerne, og det håber vi, at projektet kan hjælpe med, slutter hun.