Skraldemænd i Ballerup skal uddannes til affaldsambassadører. De skal ud og vejlede og rådgive borgeren, have mere viden om sortering, og så skal de konfliktnedtrappe, når det spidser til.

Derfor har Naboskab, der arbejder med grøn omstilling, stået for opkvalificeringen af 10 skraldemænd i Ballerup Kommune i forbindelse med Fremfærd-projektet 'Fremtidens renovation'.

Skraldemændene har fået undervisning i kommunikation, adfærdspsykologi og konflikthåndtering. Det er sket gennem afholdelse af to undervisningsmoduler af hver 2,5 timers varighed. 

Forstå menneskelig adfærd

Skraldemændene er ikke en gruppe, der er vant til at få undervisning. Derfor har Naboskab forud for opkvalificeringen været ude og snakke med skraldemændene for at se og forstå deres hverdag, fortæller Jonathan Jakobsson, sociolog og projektleder i Naboskab.

- Skraldemændene pegede selv på konflikthåndtering som et vigtigt tema, både i forhold til mødet med sure og vrede borgere, i forhold til kollegaer og ledelse men i høj grad også i forhold til den vejvrede, som skraldemændene udsættes for, siger han.

Derfor har en del af undervisningen handlet om at forstå menneskelig adfærd, ikke mindst når vi bliver presset og går på 'autopilot'. 

- Forståelse for ens egen adfærd og borgerens adfærd er en kompetence, som skraldemændene skal stå med i sidste ende. Det kan handle om, hvorfor vi grundlæggende modsætter os forandringer, og hvorfor relationer er vigtigere end informationer, siger Jonathan Jakobsson.

LÆS OGSÅ: Skraldemænd får kompetencer til at tackle borgernes vejvrede

Tryk- og træk-kommunikation

Skraldemændene har også arbejdet med at genkende uhensigtsmæssige adfærdsmønstre og få en forståelse for, hvordan konflikter optrappes og nedtrappes. Til det formål har Naboskab anvendt begreberne tryk- og træk-kommunikation.

Mens tryk-kommunikation handler om at foreslå, forklare, vurdere og presse på, handler træk-kommunikation om at lytte, spørge ind, opsummere og prøve at forstå.

Tryk-kommunikation har en tendens til at konfliktoptrappe og skabe et modtryk, fordi vi går i 'løsningsmode' og glemmer at lytte. Derfor er det vigtigt, at man som skraldemand er bevidst om, hvorvidt man tryk- eller træk-kommunikerer.

- Vi lavede på en øvelse, hvor vi satte en masse citater op på væggen og sammen skulle vurdere, om det var tryk- eller træk-kommunikation, og prøvede helt fysisk at rejse os op og trykke hinanden i hænderne for at illustrere, at man rent instinktivt får lyst til at trykke tilbage, siger Jonathan Jakobsson.

Sprog for at tale om det svære

De to undervisningsmoduler har ligget i tidsrummet 12-14.30, det vil sige efter arbejdstid. For at bevare motivationen, har var været vigtigt at skabe et 'levende' undervisningsforløb, hvor skraldemændenes egne historier har været i centrum, og hvor øvelser og erfaringsudveksling er gået forud for tal og fakta.  

Jonathan Jakobsson oplever, at skraldemændene er glade for at kunne dele ud af deres historier: 'Har du også oplevet det.' Gør du sådan?' Og dermed få et andet perspektiv.  

- De møder alle mulige mennesker lige fra pensionisten, der vil sludre, til børn der tegner tegninger til dem, men også stressede forældre på vej til arbejde og folk, der er sure over at blive vækket klokken seks om morgenen af skraldebilen. Kurset giver dem sprog og rum til at kunne tale om de ting, der kan være lidt følsomme, siger han.

Kommuner efterspørger opkvalificering

I Naboskab oplever man, at opkvalificering af skraldemænd er et emne, der optager kommunerne. Det skyldes det øgede fokus på miljø og cirkulær økonomi samt stigende krav til øget sortering, genanvendelse og genbrug.

- Mange kommuner og affaldsselskaber, vi taler med, kigger ind i dette med opkvalificering. Det er en erkendelse af, at hvis vi skal have lavet de her forandringer ude hos borgerne, så er skraldemændene bare rigtig vigtige. Samtidig er der kommet fokus på, at skraldemændenes arbejdsmiljø er presset, fordi de oplever mange konflikter, siger Jonathan Jakobsson.