Der kommer flere ældre og flere kronikere i det kommunale sundhedsvæsen. Samtidig vokser borgernes forventninger til de kommunale sundhedsydelser. Det er alt sammen med til at presse ressourcerne på kronikerområdet.

Men hvad nu, hvis man vender kikkerten om, og ser på de kronisk syge borgeres ressourcer i stedet? Det har man forsøgt i tre nordjyske kommuner med støtte fra Den Kommunale Kvalitetsudviklingspulje.

Får øje på det svære - og ressourcer

Kronikere i Brønderslev, Hjørring og Læsø Kommune bliver inviteret til at tage ansvar for deres egen sundhed. Det sker i projektet SAMKRO – Samskabelse af sygdomsmestring i den kommunale kronikerrehabilitering, hvor redskabet til beslutningsstøtte Guidet Egen-Beslutning er videreudviklet fra regional til kommunal kontekst.

Borgeren bliver inviteret til samtale med en sundhedsprofessionel om sin egen situation og får tre ark med spørgsmål udleveret på forhånd.

Spørgsmålene handler om det svære i livet med kronisk sygdom. Meningen er, at borgeren skal blive bevidst om sine værdier og behov og få øje på ressourcerne i sit liv, når han eller hun besvarer spørgsmålene. 

Sætter konkrete mål sammen

Næste skridt er en samtale med en sundhedsprofessionel i kommunen. Alle sundhedsprofessionelle i projektet har fået en uddannelse i empowerment-understøttende tilgang, som fokuserer på borgernes ressourcer og muligheder.

Under samtalen taler borgeren og den sundhedsprofessionelle om det svære ved at leve med en kronisk sygdom og sætter konkrete mål for behandlingen sammen.

Borgernes sætter mere konkrete mål

De sundhedsprofessionelle oplever, at arkene bliver brugt, og at de virker. Halvdelen af borgerne har udfyldt alle ark eller dele af dem inden den første samtale.

De sundhedsprofessionelle fortæller, at borgerne deler mere viden om deres liv, når de havde brugt arkene – både når borgerne selv har reflekteret derhjemme inden samtalen, og når arkene bliver brugt undervejs i samtalen.

Samtalerne bliver også dybere og kommer ind til kernen af borgernes problemer. Det er også blevet nemmere at spørge ind til svære ting hos borgerne, fortæller de sundhedsprofessionelle.

Borgerne oplever, at de kan sætte mere fokus på deres tanker og følelser i forhold til livet med kronisk sygdom, mens de sundhedsprofessionelle oplever, at borgerne sætter mere konkrete mål for behandlingen.

Flere deltager aktivt

Hvis borgerne ikke havde udfyldt arkene på forhånd, brugte de sundhedsprofessionelle stadig arkene som arbejdsredskab under samtalen.

De sundhedsprofessionelle oplever, at borgere, som ikke havde udfyldt arkene på forhånd, alligevel havde læst og tænkt over spørgsmålene, så de bedre kunne deltage aktivt i samtalen og selv være med til at sætte dagsordenen.

Hvis borgeren har svært ved at komme i gang med livsstilsændringer efter den første samtale, bliver han eller hun tilbudt en midtvejssamtale.

Rehabiliteringsforløbet afrundes med en afsluttende samtale enten individuelt eller på hold. Her taler man om, hvad borgeren vil arbejde videre med, når rehabiliteringsforløbet er slut.

Projektet fortsætter

Brønderslev, Hjørring og Læsø har alle valgt at fortsætte med metoden, efter at projektet er afsluttet.

På sigt håber de tre kommuner, at modellen kan deles i den fælleskommunale K-PRO platform, hvor kommunerne indsamler spørgeskemaer om borgernes sundhed. Dermed håber de tre kommuner, at flere kommuner kan trække på deres erfaringer.