Stadig kortere indlæggelsestid har medført større kompleksitet i de sygeplejeopgaver, som den kommunale sygepleje skal udføre i borgerens eget hjem efter udskrivelse fra sygehus.

Det har øget behovet for samarbejde på tværs af sektorerne.

Det er baggrunden for udviklingsprojektet ’Tværsektoriel udveksling af sygeplejersker’.

I projektet deltog 14 sygeplejersker fra Afdeling for Hjertesygdomme på Vejle Sygehus og 14 sygeplejersker fra Vejle Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskerne fulgte en kollega fra modsatte sektor i det daglige arbejde i henholdsvis to uger i 2018 og en uge i 2020.

Projektets formål

Projektet havde til formål at øge kendskabet til hinanden. Derudover var formålet at undersøge, hvilke barrierer for det gode patientforløb sygeplejerskerne oplevede i samarbejdet mellem den kommunale sygepleje og sygehuset.

Endelig var formålet at undersøge, hvilken betydning udvekslingen til modsatte sektor havde haft for sygeplejerskerne.

Sygeplejerskerne, som alle havde mindst et halvt til et års erfaring fra deres arbejdssted, blev bedt om at have særligt fokus på samarbejde og kommunikation mellem sektorerne.

For at finde ud af, hvordan sygeplejerskerne oplevede samarbejdet og udvekslingen, blev der afholdt fokusgruppeinterviews, hvor sygeplejersker fra begge sektorer deltog. Herefter blev interviewmaterialet analyseret, og i det følgende beskrives de overordnede temaer, som fremkom på baggrund af analysen.

Udvekslingen var en øjenåbner

Sygeplejerskerne tilkendegiver, at de via udvekslingen fik større indsigt i hinandens verden og de arbejdsopgaver og arbejdsvilkår, der præger den modsatte sektor. Udvekslingen var med andre ord en ”øjenåbner” for dem.

Og som følge af den nye indsigt og den relation, der blev skabt, blev den gensidige respekt for hinandens faglighed øget.

Større forståelse og tryghed

Udvekslingen har også givet sygeplejerskerne forståelse for, hvordan de kan hjælpe hinanden på tværs af de to sektorer. Samtidig har den givet dem mod til at tage personlig kontakt til sygeplejerskerne i den modsatte sektor, når der er behov for at drøfte en faglig problemstilling..

- Når jeg får en patient hjem, som kommer netop fra hjerteafdelingen, så vil jeg nok være lidt mere modig og tænke: Jeg ringer og får en snak. Det er ikke så farligt. De er også bare sygeplejersker. Efter sådan en udveksling har man en større forståelse af, hvad vi hver især laver, siger en hjemmesygeplejerske i et fokusgruppeinterview.

To forskellige verdener

Sygeplejerskerne oplevede, at deres arbejdsforhold og arbejdsvilkår var meget forskellige - som ”to forskellige verdener”.

Forud for udvekslingen havde sygeplejerskerne ringe kendskab til hinandens arbejde, og de havde heller ikke nogen særlig relation til hinanden, eftersom samarbejdet i hverdagen hovedsageligt består af upersonlig elektronisk kommunikation.

Sygeplejerskerne gav udtryk for, at de oplevelser og den indsigt, udvekslingen gav, var en vigtig forudsætning for et bedre og mere tillidsfuldt samarbejde.

IT-systemer kan ikke tale sammen

Projektet viser, at kommunikationen imellem de to forskellige verdener – sygehusafdelingen og den kommunale sygepleje - er mangelfuld og vanskeliggjort af organisatoriske forhold og systemer i henholdsvis kommune og region.

Problemerne skyldes især, at de IT - systemer, der anvendes henholdsvis i regionen og i kommunen, er standardiserede. Det vil sige, at der er information, der ikke kan håndteres i de elektroniske systemer og derfor heller ikke kan deles med den anden sektor.

Det er således ikke muligt at tage højde for borgerens individuelle behov. Dermed risikerer vigtig sygeplejefaglig viden at gå tabt. Eksempelvis kan handleplaner for sårpleje ikke sendes fra kommunen til sygehuset. Konsekvensen er manglende kontinuitet for borgeren og øget tidsforbrug for sygeplejerskerne.

- Vi laver jo handleplaner ”på vores sår”, men de kan ikke sendes elektronisk. Det var supersmart bare at sende dem med, så var I (Hjerteafdelingen) fri for at opfinde ”den dybe tallerken,” siger en hjemmesygeplejerske.

Det fagspecifikke sprog spænder ben

Også sproget i den skriftlige kommunikation er en udfordring. Det kan fx skabe misforståelser og fejl, når hjemmesygeplejerskerne modtager beskrivelser med hjerteafdelingens fagsprog og forkortelser - med konsekvenser for patientsikkerheden til følge.

- Nogle gange skriver vi i allerbedste mening en lang forløbsplan, hvor I (hjemmesygeplejersker) måske bare sidder og tænker: Hvad betyder alt det der? Vi er i et fag med mange forkortelser, siger en sygeplejerske fra hjerteafdelingen.

Samtale fremmer forståelsen

Når der er tale om et kompliceret behandlingsforløb, hvor der skal videregives mange informationer, er den digitale kommunikation utilstrækkelig.

Her betoner sygeplejerskerne, at der er behov for personlig kontakt og de tilkendegiver, at de oplever, at telefonsamtaler har positiv betydning for deres samarbejde.

Telefonsamtaler forekommer imidlertid sjældent, fordi de er tidsrøvende, ligesom også de fysiske møder stort set ikke finder sted, til trods for at sygeplejerne i projektet fremhæver, at direkte kommunikation er vigtig for et godt tværsektorielt samarbejde.

Behov for deltagelse i udskrivelsesmøder

Sygeplejerskerne peger på, at der er behov for, at hjemmesygeplejersken deltager i udskrivningsmøderne, hvor der i dag er tradition for, at kun en af kommunens visitatorer deltager.

Dette anser sygeplejerskerne som et problem, da visitatorerne ikke har det samme nære kendskab til patienterne, som hjemmesygeplejerskerne har.

Samarbejdet med visitatorerne beskrives af de fleste deltagere som udfordrende, mens nogle få havde en mere positiv oplevelse af samarbejdet.

Kommunikationen med visitatorer er en udfordring

Sygeplejerskerne på hjerteafdelingen oplever fx, at de kan have svært ved at beskrive en patients plejebehov på en måde, så den rette hjælp bevilges af visitatorerne.

Også hjemmesygeplejerskerne oplever, at det kan være udfordrende at kommunikere med visitatorerne, og de er usikre på, om de kan argumentere fagligt godt nok i forhold til borgerens plejebehov.

Faktisk beskriver nogle hjemmesygeplejersker, at kommunikationen er så udfordrende, at de kan få det fysisk dårligt, med negative tanker og forventninger, når de skal kontakte en visitator.

Fælles for langt de fleste sygeplejersker i de to sektorer er, at de oplever, at deres faglige vurderinger ikke bliver anerkendt og taget med i vurderingen af, hvad der er bedst for borgeren.

BUM-modellen er en barriere 

Det er påfaldende, at sygeplejerskernes muligheder for at udvikle personlige samarbejdsrelationer og kendskab til hinanden stort set er begrænset til den mangelfulde digitale kommunikation, på trods af at sygeplejerskerne fremhæver, at direkte kommunikation er vigtig for et godt tværsektorielt samarbejde til gavn for patienten.

Men hvad er grunden til, at kommunikationen mellem sygeplejerskerne er begrænset til digital kommunikation?

En stor del af forklaringen må findes i BUM-modellen - den organisationsmodel, der bruges i den kommunale plejesektor.

"Skrivebordsvisitationer"

Modellen har en række ulemper som fx ufleksible bevillinger. Langt hovedparten af bevillingerne i forbindelse med udskrivelse sker som ”skrivebordsvisitationer”. Derfor passer hjælpen ikke altid til borgerens funktionsniveau.

Samtidig levner BUM-modellen begrænsede muligheder for de fagpersoner, der er tættest på borgeren, til at udøve faglige skøn og tilrettelægge hjælpen ud fra individuelle behov.

Buurtzorg-modellen

Et alternativ til BUM-modellen er den hollandske Buurtzorg-model (1), hvor bestillerrollen og udførerollen ikke er adskilt, og hvor personalet er organiseret i faste, tværfaglige og selvstyrende teams.

Dette skaber en mindre bureaukratisk organisation med mere fleksible bevillinger i kommunerne. Modellen vil derfor efter alt at dømme kunne formindske de kommunikative udfordringer, som den bureaukratiske BUM-model indebærer, hvilket dog ikke er undersøgt i dette projekt.

Hensigten med Buurtzorg-modellen er desuden at skabe større arbejdsglæde blandt personalet.

Modellen er velafprøvet i Holland, og den er forsøgsvis indført i flere danske kommuner, herunder i Vejle Kommune i en tillempet form.

(1) Buurtzorg - den organisatoriske grundmodel. Vive Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.