Gå aldrig KOL på ernæringen ved lungerehabilitering
KOL-patienter, som får ekstra vejledning om ernæring, får mere ud af deres lunge-rehabilitering, viser projektet støttet af Den Kommunale Kvalitetsudviklingspulje.
Mange KOL-patienter med nedsat lungefunktion har stor gavn af træning. Selv om træning ikke giver patienterne bedre lungefunktion, forbedrer den vejrtrækningen, fordi lungerne bliver mindre belastede ved fysisk anstrengelse.
Tidligere undersøgelser har vist, at KOL patienter, der spiser for lidt, har færre kræfter og derfor får mindre ud af træningen. Derfor er god ernæringstilstand nøglen til at få mest muligt ud af træningen i lungerehabilitering.
I projektet GAK - Gå aldrig KOL - har deltagerne i fem kommuner fået ekstra vejledning ved en diætist eller ernæringsfaglig medarbejder og det tværfaglige personale, det vil sige ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker har haft større fokus på sammenhængen mellem ernæring og træning. Projektet har modtaget støtte fra Den Kommunale Kvalitetsudviklingspulje.
Protein afgørende for træning
Baggrunden for GAK var en undersøgelse fra 2018 blandt 79 deltagere i lungerehabilitering. Den viste, at deltagere, der spiste for lidt protein, havde færre kræfter og fik mindre ud af træningen.
En spørgeskemaundersøgelse viste samtidig, at der er stor forskel på, hvor højt kommunerne prioriterer ernæring i lungerehabilitering.
Kommuner og indsats
Fem kommuner; Frederikshavn, Jammerbugt, Rebild, Egedal og Frederiksberg deltog i projektet. Det er meget forskelligt, hvordan kommunerne organiserer deres træning, og hvilke afdelinger diætisterne/de ernæringsfaglige er tilknyttet. Men i alle kommuner var KOL-sygeplejersken deltagernes indgang til rehabiliteringsprogrammet.
I løbet af projektet modtog alle kommunerne:
- Fælles opstartsundervisning med fokus på blandt andet det tværfaglige samarbejde.
- 6 timers bistand ved diætist/ernæringsfaglig, fordelt på 3 individuelle samtaler til hver deltager, inden start, undervejs og ved afslutningen.
- Materialer til henholdsvis borgere og diætister/ernæringsfaglige til at understøtte ernæringsindsatsen.
- Ernæringsdrikke til deltagere med undervægt.
Inden projektet begyndte, blev det tværfaglige personale interviewet. Svarene dannede baggrund for undervisning og redskaber, så man kunne vurdere deltagernes spiseudfordringer. Arbejdet gjorde, at faggrupperne blev bedre til at samarbejde om at forbedre deltagernes ernæringstilstand. Deltagere, der havde svært ved at tygge og synke eller lave mad, kunne eksempelvis få hjælp af en ergoterapeut.
Indsats virker på kostvanerne
111 deltagere påbegyndte forløbet. Heraf gennemførte 99 rehabiliteringsprogrammet, hvilket er flere end ved lignende forløb. Deltagerne var ligeligt fordelt på køn, havde en gennemsnitsalder på 71 år og KOL i moderat grad.
Indsatsen virkede efter hensigten, trods Covid-19 og de mange restriktioner og perioder med alternative træningsformer. Deltagerne øgede deres kostindtag og fangede især budskabet om at få nok protein.
Bedre tværfaglig ernæringsindsats virker på træningen
Det viste sig at være en rigtig god ide med en tværfaglig ernæringsindsats. Deltagerne fik stort udbytte af træningen, selvom de i længere perioder måtte træne hjemme online.
Deltagernes rejse-sætte-sig-test og 6-minutters gangtest blev bedre, uanset deres BMI ved projektets start. Det er dog tydeligt, at både proteinindtag og funktionsmål blev øget mest hos borgere, der i udgangspunktet var undervægtige.
Borgerne var glade for indsatsen
Interview med deltagerne efter forløbet viser, at borgerne føler, at de har haft stort udbytte af møderne med diætisten/den ernæringsfaglige. Både undervægtige og overvægtige deltagere har brugt den individuelle vejledning til at ændre kostvaner og har tænkt sig at holde fast ved de nye vaner.
Ernæring er blevet fælles mål
Det tværfaglige personale var generelt glade for indsatsen. De oplevede, at ernæring var blevet et fælles mål hos de sundhedsprofessionelle, og at der blev skabt bedre relationer til borgerne. Desuden er medarbejderne blevet mere opmærksomme på hinandens kompetencer og er blevet mindre monofaglige.
Nogle af de deltagende kommuner har valgt at fortsætte med de nye metoder og har blandt andet indført systematisk afdækning af spiseudfordringer.
En del steder har besluttet, at alle borgere som minimum skal have én samtale med en ernæringsfaglig som del af deres rehabilitering.
På baggrund af projektet er der udarbejdet et idekatalog med hovedoverskrifterne:
1. Systematisk opsporing af ernæringsproblemer med diætist / ernæringsfaglig
for alle deltagere, før opstart af træning (fokus på både undervægt og overvægt). Samtalen kan med fordel foregå i borgerens hjem. Fokus kan blandt andet være på at identificere mangelfuldt proteinindtag.
2. Efterfølgende ernæringsvejledning for dem der har behov
Ernæringsvejledning skal foregå i tilslutning til træning og indeholde elementerne:
a. Reducer natfaste til max 11 timer mellem måltider med protein.
b. Opsæt mål for protein. Kostregistrering og visualisering for deltagerne kan hjælpe til at vise, hvor meget energi- og protein de opnår og bør have som mål.
c. NIS (Nutrition Impact Symptoms). En systematisk tilgang til spiseudfordringer kan medvirke til en bedre brug af de tværfaglige ressourcer og rettidig indsats.
3. Det tværfaglige team:
Ernæring kan med fordel italesættes af alle i det tværfaglige team med den indfaldsvinkel at få mest muligt ud af sin træning.
a. Fysioterapeuten kan anbefale energi- og proteinrige mellemmåltider/drikkevarer i forbindelse med træningen.
b. Ergoterapeuten kan bidrage med hjælp ved spise- og synkeproblemer eller med hjælpemidler til madlavning. Desuden kan ergoterapeuten hjælpe med bedre organisering af hverdagen for lungesyge, der mangler overskud og kræfter til at spise og træne i hverdagen.
c. Brug hinanden og diskuter cases - her er det en fordel at være organiseret under samme ledelse.
d. Det er vigtigt at få klarlagt ansvarsfordelingen – hvem gør hvad, hvornår - især hvis træning og ernæring ikke er organiseret under sammen ledelse.
4. Det sociale element: Fællesskabet i og omkring træning er vigtigt. Flere kommuner har haft rigtig god effekt af ”fælles morgenkaffe” den første gang og derefter fælles kaffe/ samt en proteinrig ”snack” ved afslutning af træningen.
Se også: Individuel diætistvejledning og tværfaglighed optimerer KOL-rehabiliteringen i Frederikshavn