De fleste medarbejdere er positive overfor ny teknologi. De oplever, at der er "noget at komme efter" i forhold til kvalitet og tid, og at der generelt er en positiv stemning overfor at arbejde med AI.

Sådan lyder det fra de kommuner, der i øjeblikket afprøver AI og talegenkendelse i forbindelse med det såkaldte TALT-projekt, der har deltagelse af 11 kommuner og skal udvikle et AI-værktøj til talegenkendelse og dokumentationsstøtte for medarbejdere i sundheds- og ældreplejen.

- Medarbejderne ser et stort potentiale i det i forhold til at frigive ressourcer og mere tid hos borgerne, siger Teresa Marie Helms Pedersen, der er plejecenterleder i Roskilde Kommune. 

Nærværende dialog med borgerne

Hun har været med til de første afprøvninger sammen med sine medarbejdere og oplever, at medarbejderne har taget godt imod de nye teknologier, der afprøves.

- Nu har jeg generelt en ung medarbejderstab ude hos mig, som er gode til IT. De kan se, at det frigiver ressourcer i forhold til kerneopgaven, som er borgerne, hvis teknologien bruges rigtigt, siger hun.

Samme melding kommer fra Else Jermiin, der er chef for digitalisering og velfærdsteknologi i Odense Kommune. Hun hører fra de sygeplejersker, der er med i afprøvningen, at det har stor værdi at kunne være nærværende i dialogen med borgeren.

- De skal ikke skrive noter undervejs og kan fokusere på at være lyttende og spørge ind til borgeren. De fremhæver også, at løsningen kan være med til at ensrette niveau og styrke kvaliteten i dokumentationen, hvilket er en stor fordel for de kollegaer, der skal læse og agere på baggrund af dokumentationen, siger hun.

Tilbagemeldingen fra Københavns Kommune er også, at de første afprøvninger tyder på, at AI og talegenkendelse kan understøtte dokumentationsopgaven.

- Det er afgørende vigtigt at få systemer, der kan understøtte kvaliteten i dokumentationen. Det er så let at komme til at overdokumentere, fordi vi har svært ved at vide, hvordan man dokumenterer korrekt, så hvis man kan få hjælp til det, frigiver det tid til kerneopgaven, siger Signe Grauslund, der er områdechef i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

Tidligere afprøvninger giver ejerskab

Også fra Aarhus Kommune er tilbagemeldingen, at det går godt med afprøvningerne.

For Signe Rønn Sørensen, forvaltningschef for digitalisering, velfærdsteknologi og hjælpemidler i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, er det afgørende, at indførelsen af AI-teknologier som talegenkendelse er behovsdrevet og ikke teknologidrevet.

- AI er et værktøj ligesom alle andre. Det skal ende helt inde i vores fagsystemer, derinde hvor vi er i forvejen, og det er netop derfor, TALT har så stort potentiale, siger Signe Rønn Sørensen, der mener, at TALT-projektet er den helt rigtige måde at gribe AI-implementering an på.

- Hvis vi kom med noget færdigudviklet og sagde: 'Take it or leave it', så tror jeg, at det var 'leave it'. Her har vi mulighed for at få det i praksishænder ret tidligt og afprøve, justere og få en løsning, som vi sammen tror på, siger hun. 

LÆS OGSÅ: AI-gevinster i ældreplejen: Medarbejderne vil det gerne

Kærlighed i implementeringen

Søren Trier Høisgaard, velfærdsdirektør i Egedal Kommune, er overrasket over, hvor positivt medarbejderne har taget imod TALT-projektet.

- Det viser, at der er et behov for de løsninger, TALT kommer med, siger han.

Samtidig er han meget opmærksom på, om organisationen er moden til at indarbejde de nye AI-løsninger, der er på vej. 

- Det er som regel i implementeringsfasen, at det går galt, for så går gassen af ballonen. Så har man købt systemet og regner med, at det bare kører. Der er rigtig meget kulturforandring i det her, for det er en anderledes måde at arbejde på. Det kræver meget opmærksomhed og kærlighed i implementeringsfasen, hvis det skal lykkes, siger han. 

Hvordan skal et SOSU-liv se ud?

I Roskilde Kommune er man også optaget af hele implementeringsfasen.

- Man skal have tovholdere og nogle, der brænder for AI-teknologierne, der kan bringe det videre. De skal kende de styrker og svagheder, der er i medarbejdergruppen, for der er grupper af ældre medarbejdere, der har svært ved det her, siger plejehjemsleder Teresa Marie Helms Pedersen.

I Aarhus Kommune er Signe Rønn Sørensen optaget af at se TALT-projektet i en større sammenhæng. For talegenkendelse er ikke den eneste AI-teknologi, der er på vej. 

- Der er medicinteknologi, der er vågeteknologi mv. Vi bliver nødt til at steppe et skridt op og se lidt mere holistisk på det hele. Hvordan har vi lyst til at vores arbejdsliv skal se ud fremadrettet, når vi indfører AI-løsninger. Hvordan skal et SOSU-liv se ud? siger hun.