Alenearbejde i Specialteam

Alenearbejde i borgerens hjem stiller særlige krav til strukturer, aftaler og systematisk faglig sparring - især hvis borgeren kan være udadreagerende verbalt eller fysisk.

Af Metoder Mod Vold 20/03/2018

At arbejde alene med borgere i eget hjem kan være en udfordring og skabe utryghed hos medarbejdere, når det drejer sig om borgere med komplekse problemstillinger eller særlige behov.

Der kan være tale om borgere, der er psykisk syge, mennesker, der af den ene eller anden grund er vrede eller uforudsigelige, har grænseoverskridende adfærd, borgere med en behandlingsdom, eller misbrugere. Fælles for denne gruppe borgere er, at de kan være skræmmende og svære at støtte og hjælpe, fordi de er verbalt truende eller afvisende, angriber ens faglighed eller person og har vanskeligt ved at samarbejde og modtage hjælp.

Da alenearbejde i sagens natur foregår uden kolleger omkring sig, kan det ydermere være svært at få kollegial sparring og støtte. Alenearbejde kan således medføre dårlig trivsel, stress, højt sygefravær, tab af gode medarbejdere, stor gennemstrømning og dårligt arbejdsmiljø.

Derfor er det interessant at undersøge og udvikle nye strukturer, organiseringsformer, fællesskaber og tværfaglige konstellationer. Skabe en fælles faglighed og kultur, med en kommunikation og et informationsniveau, der virker i samarbejdet med borgerne.

Alenearbejde i specialteam - i praksis

I Rødovre løser et specialteam de hjemmeplejeopgaver, der er vanskelige at varetage for den almindelige hjemmepleje, fordi borgerne har komplekse problemer og kan være verbalt eller fysisk udadreagerende.

I Rødovre har man siden 2009 haft et specialteam, der arbejder med en særlig gruppe borgere i eget hjem under hjemmeplejen. Alle medarbejdere i Specialteamet i Rødovre har fået pædagogiske værktøjer og uddannelse i kommunikation og konflikthåndtering, fordi borgerne de skal hjælpe, er udfordrende at arbejde sammen med og kan være både udadreagerende og uforudsigelige.

- Det kan både være fysisk og psykisk vold, og den psykiske vold er faktisk nok den sværeste, fordi den er så svær at fortælle videre - og det er der, hvor tværfaglighed og andre rammer for denne her gruppe, gør at vi kan noget særligt, fortæller ergoterapeut Susanne Newton.

Specialteamet i Rødovre hjælper ca. 40 borgere med komplekse problemstillinger i kommunen - borgere, som den almindelige hjemmepleje har svært ved at tilbyde den optimale hjælp, fordi de kan være verbalt eller fysisk udadreagerende. Teamet, der arbejder tværfagligt, består af 16 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder sygeplejersker, hjemmesygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, socialpædagoger og ergoterapeuter, der alle selv har valgt at arbejde med denne gruppe borgere.

En del af succesen i specialteamet i Rødovre kommune er rammerne og måden arbejdet er organiseret på, med et højt informationsniveau, daglig kommunikation og og detaljeret forberedelse, hvor teamet taler sammen og mødes i overlap og sammen lægger en plan for alle borgere.

De borgere, der før skabte et dårligt arbejdsmiljø og som medarbejderne i den almindelige hjemmepleje havde svært ved at hjælpe, er stadig krævende i forhold til andre borgere, men de er ikke længere en belastning, fordi Specialteamet har udviklet nye strukturer og organiseringsformer og en fælles faglighed, der virker i samarbejdet med borgerne.

Alenearbejde i specialteam - sådan gjorde vi i Rødovre

I videoerne nedenfor fortæller leder og medarbejdere hos specialteamet i Rødovre Kommunes hjemmepleje om vigtige overvejelser, hvis man ønsker at beskæftige sig målrettet med de borgere, som kan være udfordrende på grund af deres adfærd.

VIDEO 1: Særlige medarbejdere til særlige borgere

Det var vigtigt, at medarbejderne i lokalgrupperne opfattede specialgruppen som en hjælp - og tværfagligheden har været helt central for succesen.

Man skal vidensdele og modtage supervision, når man arbejder i specialteamet - og der er hele tiden kolleger parat til at bakke op med netop deres faglighed.

Det er vigtigt at overholde aftalerne og planerne ude hos borgeren. Hvis man synes aftalerne ikke fungerer, venter man med at tage diskussionen til man er tilbage på kontoret.

Det kan være svært at passe sit arbejde i specialteamet, hvis man synes det er synd for borgerne. Man kan godt have empati, men følelserne skal blive udenfor.

Alenearbejde i specialteam - kom godt i gang

Kan I lade jer inspirere af Rødovre Kommunes erfaringer med at samle alenearbejde med udadreagerende borgere i særlige specialteam? 

Refleksionsspørgsmål til Alenearbejde i specialteam
  • Diskuter de udfordringer, man som medarbejder kan møde, når man arbejder alene med en borger/ i en borgers hjem?
  • Har du oplevet borgere, som du ikke ønsker at være alene med / besøge?
  • Hvilke grunde var der til din modstand?
  • Har du / I talt sammen om, hvad I gør, hvis I oplever problemer hos en borger?
  • Har I skabt en fælles procedure for at undgå en eventuel konfrontation med borgeren?
  • Reflekter over fordele/ulemper ved den måde, man arbejder alene på i Specialteamet i Rødovre.
  • Hvad er det mest spændende ved dette teamarbejde? Og forudsætningen?
  • Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde omkring borgeren for både medarbejdere og borgere?
  • Er der noget i denne tilgang/metode, der inspirerer jer?
  • Hvad er det mest udfordrende ved metoden?
  • Hvis I benyttede denne metode i forhold til jeres borgere – fx havde et Specialteam, hvordan ville det så være for jer som medarbejdere /borgere?
  • Hvad kræver det af medarbejdere og ledelse at implementere denne metode?
  • Hvordan oplever du denne tilgang/ metode – set i forhold til sikkerhed – arbejdsmiljø?
  • Og i forhold til forebyggelse og nedbringelse af vold/krænkelser?
Flere metoder til håndtering af vold

Metoder mod vold